Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
 

 

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer

af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011

Hvad har ordene dræsine, plimsoller og pappenhejmer til fælles? Umiddelbart ikke meget – og så alligevel. Der er nemlig tale om det man i sprogvidenskaben kalder eponymer, dvs. ord der er dannet af et personnavn.

En ”dræsine” er en lille hånddreven vogn der kører på togskinner. Ordet har vi fået fra tysk ”Draisine”, der er dannet til navnet K.F. Drai von Sauerborn (1785-1851), opfinderen af dræsinen. Ordet er fejlagtigt blevet udtalt på fransk – derfor æ-lyden.

Betegnelsen ”plimsoller” om gamle skibe i meget dårlig stand skyldes den engelske politiker Samuel Plimsoll. Han fik i 1876 indført påbud om lastelinjer (”plimsollermærker”) og kontrol med fartøjers tilstand for at hindre sejlads med gamle, ikke-sødygtige skibe. Faktisk er det lidt uretfærdigt at Plimsoll er kommet til at lægge navn til en båd i dårlig stand når nu han rent faktisk arbejdede for at forbedre sikkerheden til søs, men sådan gik det altså. Dog bør det nævnes at ordet ”plimsoller” er en dansk opfindelse, idet den sædvanlige engelske betegnelse for begrebet er ”coffin ship” (egentlig ’ligkisteskib’).

Ordet ”pappenhejmer” bruges nu om dage kun i det faste udtryk ”kende sine pappenhejmere”, dvs. vide hvem man har med at gøre. Men tidligere kunne det også bruges om en pålidelig og trofast soldat. Udtrykket ”at kende sine pappenhejmere” kommer fra tysk ”seine Pappenheimer kennen”, og ordet ”Pappenhejmer” har oprindelig haft betydningen 'soldat under general Pappenheim'. Den tyske general grev Gottfried Heinrich zu Pappenheim deltog bl.a. i de første år af Tredvieårskrigen 1618-1648, og hans soldater var berømte for deres trofasthed og tapperhed. Pappenheims navn er udødeliggjort af digteren Friedrich Schiller, der i skuespillet Wallensteins Tod fra 1799 lader generalen rose sine soldater med ordene: Daran erkenn' ich meine Pappenheimer! General Pappenheim kæmpede under Wallenstein, og ved Schillers hjælp sikrede han sig altså en permanent plads i både det tyske og det danske sprog. Det er i øvrigt også general Pappenheim der gemmer sig bag ordet ”flottenhejmer”, altså 'en ødsel person der har dyre vaner'. Dette ord er nemlig opstået som en krydsning af flot – og pappenhejmer.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.