Autobahns?

af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 27. september 2014

For nylig fandt jeg ordet "autobahns" i en artikel om en cykeltur til Berlin, med et flertals-s der ikke kan være tysk. Vi har jo en del ord der har fremmede flertalsendelser, ofte fordi endelsen er blevet lånt sammen med ordet, fx "konti, fakta". Flertals-s har vi især i engelske låneord, fx "jobs, chips". Men også i ord fra fransk og spansk: "baguettes, flutes, aficionados, jalapenos".

Ikke altid officielt korrekte, men dog begrundede.

Nogle af de ord der forekommer med flertals-s, kan nu ikke have lånt endelsen med. Fra tysk har vi (foruden "autobahns") fx "fif", der er lånt for længe siden og godt tilpasset til dansk, men som kan findes i flertalsformen "fifs". Også "polterabend" er et gammelt lån der har vundet stor udbredelse i de senere år; jeg synes det ser meget tysk ud, og det har ikke s på tysk, men alligevel finder man flertalsformen "polterabends".

Også ord fra russisk kan få flertals-s: Entalsformen "blini" er dannet efter en russisk flertalsform "bliný", og den får ofte et s i flertal: "blinis", ligesom man kan finde "babusjkas".

Fransk har flertals-s, men ikke i "au pair", som ikke er et navneord på fransk. På dansk er det et navneord, og det kan findes med flertals-s: "au pairs". Italiensk har ikke flertals-s, men dansk (og engelsk) har flertals-s i "paparazzis", hvor den italienske flertalsform "paparazzi" er blevet ental.

På dansk har vi traditionelt flertalsformer på ingenting (" mus"), på e (" huse") og på er (" busser"), og de kunne godt bruges sammen med låneordene, eller man kunne tage bøjningen med fra det sprog man låner fra. Sådan går det ikke altid, og det tyder på at de engelske flertals-s'er har bidt sig godt fast, og nu er kandidat ved alle ord der er bare lidt afvigende, uanset hvilket sprog de kommer fra. Engelsk har overtaget latinens status som alle sprogs moder, og engelsk grammatik kan derfor bruges til ord fra alle andre sprog end dansk.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.