Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sproget — Jyllands-Postens sprogklumme Ærbødig tegnsætning
 

 

Ærbødig tegnsætning

Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen

I skolen lærte vi, at tegnet semikolon var 'et stort komma eller et lille punktum', altså en mellemting mellem komma og punktum. Mange mennesker, deriblandt en del studerende, bruger ikke semikolon på den måde. De bruger det snarere i sammenhænge, hvor man ville forvente kolon, altså f. eks. "aftenens menu; suppe, steg og is". Dette er direkte forkert.
Jeg har i mange år troet, at denne brug skyldtes, at selve ordet ' semikolon' leder til misforståelse, men dette er muligvis kun en del af forklaringen.
For nylig fortalte en studerende mig nemlig, at kolon 'virker så hårdt', og hvis man ikke vil være for fremfusende og brovtende i sin skrivestil, kan man føle sig kaldet til i stedet at bruge det mildere semikolon. Se, den var ny for mig! Jeg var aldrig tidligere truffet på, hvad man kunne kalde 'ærbødig tegnsætning'.
At man kan mene, at tegnsætning kan være uærbødig, fik jeg kort tid efter bekræftet ved Sprognævnets svartelefon.
En spørger ville vide, om det var i orden at sætte kommaer omkring navnet i følgende slags konstruktion: "En venlig medarbejder, Hans Hansen, bød alle velkommen".
Argumentet var, at det var uhøfligt sådan at gemme navnet væk i en ledsætning! Nu er der jo ikke tale om en ledsætning, men pyt med det. Det interessante var, at afgrænsningen med kommaer oplevedes som mangel på respekt. Som at man gjorde nogen mindre værd ved at pakke dem ind i kommaer.
Nu kan man jo have et ret frit og kreativt forhold til tegnsætning; og man kan mene, at de regler, der står i Retskrivningsordbogens retskrivningsregler, er ligegyldige. I de her nævnte tilfælde er det dog ikke noget sådant, der er på spil. Faktisk vil de pågældende sprogbrugere gerne leve op til autoriserede regler. Dette er særligt tydeligt, når man ligefrem ringer til Sprognævnets svartelefon for at få at vide, om man gør det rigtigt.
Vi har dog ikke i retskrivningsreglerne noget princip om ærbødig tegnsætning og får det sandsynligvis heller aldrig.

Teksten stammer fra en serie artikler der under rubrikken "Sproget" er blevet bragt i Jyllands-Posten siden juni 2008. Artiklerne er skrevet af medarbejdere ved Dansk Sprognævn.