Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 99 Stønnere og gejle fjollehoveder
 

 

Stønnere og gejle fjollehoveder

af Jørn Lund, november 1994
af Jørn Lund, november 1994

Et er, at vi på de kommercielle kanaler skal holde ud at lytte til de samme 5-10 gennemgående stemmer, der akkompagnerer reklamerne. Vi genkender dem med det samme – og lider. Den ene hæse skuespillerstemme afløser den anden – i en lokkende, intim, pseudoforførende stønnen, der skal gå direkte fra det ydre øre til underbevidstheden. Primitivt talentspild og pinligt ud over alle grænser. – En anden variant er den markskrigeriske fjollefrederik, der skal være morsom og på tumpeniveau skabe et komisk fællesskab omkring produktet.

At man i DR skal høre en danskproduceret tv-serie forannonceret som i førstnævnte stilart, er ganske enkelt for jammerligt (29.10.1994), og det er ganske unødvendigt. Husets egne programafviklere kunne klare opgaven på en mere regulær måde. Men der er i det hele taget et lødighedsproblem i mange forskræp for specielt de kommende film.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret