Kort

af Jørn Lund, november 1994
af Jørn Lund, november 1994

Ordet sogn hedder i flertal sogne. I TV-A 18.11.1994 talte medarbejderen om "alle landets sogn", men formanden for menighedsrådet brugte naturligvis den korrekte flertalsform.

Udtrykket at give i opdrag støder ikke så få, bl.a. en medarbejder, der har skrevet til Sprogbrevet. Man kunne for nylig høre det hos en politiker, der i TV-A 22.9.1994 sagde: "Vi har anbefalet Hendes Majestæt Dronningen at give Uffe Ellemann-Jensen i opdrag at ...". Udtrykket kan opleves som en germanisme, hvad det også er, eller en svedisme/norvagisme. Dér forekommer det nemlig også. På mig virker det trivielt, men ikke direkte stødende.

En medarbejder spørger, om man bør skelne mellem megen og meget og fastholde megen i udtryk som "vi har megen brug for arbejdskraft", "der er ikke megen tid tilbage", "hun uddelte rundhåndet megen af sin kærlighed". Spørgsmålet kalder på både grammatiske og stilistiske overvejelser, men her blot lidt om de stilistiske: Det kan virke lidt gammeldags og højtideligt at bruge megen i disse eksempler, men det indebærer ikke, at megen altid vil være stilistisk malplaceret. Nudansk Ordbog opfatter meget foran fælleskønsord som karakteristisk for talesprog. Jeg vil gå langt videre og kalde megen lidt gammeldags, fx i "det var ikke megen modstand, de ydede", "der er alt for megen snak i timerne".

Det er at vride ordet røveri lidt rigeligt, når man i TV-A 13.11.1994 taler om "den form for røveri, der kaldes selskabstømning". Jeg skal bestemt ikke forsvare fænomenet, men måske nok sproget; røveri forudsætter, at der er tale om vold eller trusler om vold, jf. Ordbog over det danske Sprog: "om handling, hvorved man med (trussel om) vold fratager eller aftvinger en noget, bortfører noget ell. tvinger en til at gøre ell. undlade noget, der medfører formuetab for den overfaldne."

Man var noget forvirret, da tekstningen i TV-A 8.11.1994 omtalte atomlaget, medens oplæseren talte om ozonlaget.

Man undlod at udlægge det svære ord i RA 8.11.1994: "Det franske politi søger at afsløre et logistisk netværk for muslimske fundamentalister." Og i forbindelse med den svenske EU-afstemning blev der flere gange refereret til fænomenet exit poll (fx TV-A 13.11.1994). Kun undtagelsesvis fremgik det klart, hvad det drejede sig om. Der må være tid til at give en forklaring, hvis man ikke kan mobilisere en oversættelse til dansk – også i en passage som denne: "Selskabets talentspejdere er bestandig på udkig ved konkurrencer og auditions" (P2 6.11.1994).

Vi har mange gange i Sprogbrevet advaret mod brugen af godt foran målsangivelser mv. For ældre betyder "godt 1000 kr." lidt mere end 1000 kr., for yngre lidt færre end 1000 kr. Og når der i TV-A 26.10.1994 blev sagt "i godt 50 år", var det uheldigt for alle, der følger traditionen, for det viste sig at referere til de 46 ufredelige år mellem Israel og Jordan. Igen: Lad helt være med at bruge godt.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret