Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 99
 

 

SprogbrevetDR nr. 99

af Jørn Lund, november 1994

Apostrofitis

Sprogbrevet efterlyser originale eksempler på apostrofitis og lægger ud med en frisk sending fra en medarbejder i TV-U: FØDSELSDAG'S RESTEUDSALG og PETER'S-STOFFER. Se det er jo guf. Mon vi snart skal opleve LICEN'SBETALERE? Er det ikke lidt gammeldags kun at bruge den elegante apostrof i genitiv?

Når sandheden skal frem, når alt kommer til alt, når det kommer til stykket (og det gør det jo altid) skal det indrømmes, at apostrof-misbruget kan føres tilbage til tiden før den store engelsk-amerikanske påvirkning af dansk. Salmonsens Konversationsleksikon bruger simpelt hen altid apostrof-s, når et navn skal sættes i genitiv: "Sørensen's store betydning", "Jensen's første værk" osv. Ja, selv ved henvisninger til personnavne bruges apostrof-s. Om Harald Bohr står der: "dansk Matematiker, foreg.'s Søn".

"Jeg græmme's" – som en medarbejder ved P1 Præsentation skriver i en hilsen til Sprogbrevet.

Find fem fejl

"Republikanerne ligger i øjeblikket til at vinde" (RA 9.11.1994).

"Jobbene står tomme (RA 8.11.1994).

"Halvdelen af de, som begyndte at ryge ..." (TV-A 29.10.1994).

"Årsagen til de store svampeskader på Usserød Skole skyldes, at der er sparet meget på varmen i de seneste år" (Københavns Radio 14.11.1994).

"..han skal starte afsoningen på et psykriatrisk hospital" (RA 7.11.1994).

Kort

Ordet sogn hedder i flertal sogne. I TV-A 18.11.1994 talte medarbejderen om "alle landets sogn", men formanden for menighedsrådet brugte naturligvis den korrekte flertalsform.

Udtrykket at give i opdrag støder ikke så få, bl.a. en medarbejder, der har skrevet til Sprogbrevet. Man kunne for nylig høre det hos en politiker, der i TV-A 22.9.1994 sagde: "Vi har anbefalet Hendes Majestæt Dronningen at give Uffe Ellemann-Jensen i opdrag at ...". Udtrykket kan opleves som en germanisme, hvad det også er, eller en svedisme/norvagisme. Dér forekommer det nemlig også. På mig virker det trivielt, men ikke direkte stødende.

En medarbejder spørger, om man bør skelne mellem megen og meget og fastholde megen i udtryk som "vi har megen brug for arbejdskraft", "der er ikke megen tid tilbage", "hun uddelte rundhåndet megen af sin kærlighed". Spørgsmålet kalder på både grammatiske og stilistiske overvejelser, men her blot lidt om de stilistiske: Det kan virke lidt gammeldags og højtideligt at bruge megen i disse eksempler, men det indebærer ikke, at megen altid vil være stilistisk malplaceret. Nudansk Ordbog opfatter meget foran fælleskønsord som karakteristisk for talesprog. Jeg vil gå langt videre og kalde megen lidt gammeldags, fx i "det var ikke megen modstand, de ydede", "der er alt for megen snak i timerne".

Det er at vride ordet røveri lidt rigeligt, når man i TV-A 13.11.1994 taler om "den form for røveri, der kaldes selskabstømning". Jeg skal bestemt ikke forsvare fænomenet, men måske nok sproget; røveri forudsætter, at der er tale om vold eller trusler om vold, jf. Ordbog over det danske Sprog: "om handling, hvorved man med (trussel om) vold fratager eller aftvinger en noget, bortfører noget ell. tvinger en til at gøre ell. undlade noget, der medfører formuetab for den overfaldne."

Man var noget forvirret, da tekstningen i TV-A 8.11.1994 omtalte atomlaget, medens oplæseren talte om ozonlaget.

Man undlod at udlægge det svære ord i RA 8.11.1994: "Det franske politi søger at afsløre et logistisk netværk for muslimske fundamentalister." Og i forbindelse med den svenske EU-afstemning blev der flere gange refereret til fænomenet exit poll (fx TV-A 13.11.1994). Kun undtagelsesvis fremgik det klart, hvad det drejede sig om. Der må være tid til at give en forklaring, hvis man ikke kan mobilisere en oversættelse til dansk – også i en passage som denne: "Selskabets talentspejdere er bestandig på udkig ved konkurrencer og auditions" (P2 6.11.1994).

Vi har mange gange i Sprogbrevet advaret mod brugen af godt foran målsangivelser mv. For ældre betyder "godt 1000 kr." lidt mere end 1000 kr., for yngre lidt færre end 1000 kr. Og når der i TV-A 26.10.1994 blev sagt "i godt 50 år", var det uheldigt for alle, der følger traditionen, for det viste sig at referere til de 46 ufredelige år mellem Israel og Jordan. Igen: Lad helt være med at bruge godt.

Retstavning

Måske virker overskriften fremmed på læserne; normalt taler man om retskrivning. Retstavning har mindre begrebsomfang end retskrivning. At skrive korrekt indebærer andet end blot dette at kunne stave hvert ord rigtigt. Er tegnsætningen forkert, er det et retskrivningsproblem, ikke en retstavningsfejl.

Det gik galt med tekstningen i TV-A 13.11.1994, hvor vi hørte, at mænd er mere aggressive end kvinder. På skærmen stod der "agressive"; til gengæld aftvinger næste iagttagelse respekt.

I "Ordet på bordet" 18.11.1994 var et af de ord, holdet skulle gætte, karrusel. På skærmen stod der ganske rigtigt karrusel, og sådan skal ordet staves. Men mange fordobler s'et i stedet for r'et; det kører rundt for dem ...

Det var såmænd nok som sædvanlig ordbilleder fra engelsk, der var på spil, når æstetik blev stavet med e i TV-A 8.11.1994: "skønhedens estetik".

I TV-A kunne man i tekstningen 24.10.1994 læse om Danmarks "værtsskab". Ét s er tilstrækkeligt: værtskab. Samme dag: "Hvorfor ændrer i det ..."! Stedordet I staves med stort bogstav.

"Ordningen koster 11 ører pr. time" (TV-A tekstning 21.10.1994). Det er ikke syltetid og griseører, der tales om, men – penge. Derfor: øre!

Udtale

Estonia-katastrofen optog af gode grunde medierne meget længe. Med hensyn til udtalen var der nogen forvirring. Navnet er en latinisering af Estland og bør udtales "æSTOnia". Ikke desto mindre blev det ofte gengivet, som var det et lån fra engelsk: "iSTÖWNje" (fx RA 20.10.1994).

Udtalen med tryk på andet led i overFLAdisk (TV-A 9.11.1994) er lige så påfaldende som trykket i regelMÆSsighed. Hold op med det.

Jeg synes stadig, at vi skal bøje os for DSB-udtalen "passaSErer", men det bør ikke blive DR's udtale, sådan som det var i TV-A 3.11.1994. Sig "passaSJErer".

Det er meget uheldigt at udtale navne forkert. Henning Moritzen har i så mange år været et så stort navn inden for teater, film og tv, at det hører med til almindelig dannelse (ja, du læste rigtigt, jeg brugte ordet dannelse) at kalde ham "moritsen" og ikke "måwritsen" (P1 27.10.1994).

Lad være med at udtale idyl, som om det var et produkt fra apoteket. Det skal ikke rime på hyl, men på hyld (TV-A 27.10.1994).

Ordet skurk skal ikke have stød (TV-A 26.10.94), men rime på agurk. Stødet er også ved at snige sig ind i purk, spark og andre enstavelsesord af den type.

Ofte omtales guerillasoldater som guerillaer; men under alle omstændigheder bør udtalen være "geRILja", ikke "gerilla", som man hørte i TV-A 26.10.1994.

"Studentersammenslutningerne, der bl.a. duellerer på kårde ...". Sidstnævnte ord blev udtalt som korte, men skal rime på hårde (P1 23.10.1994).

Klicheer

Kan det mon ikke engang lykkes at lave en reportage om Tivoli uden at omtale stedet som den gamle have? Et ellers glimrende indslag i TV-A 16.11.1994 skånede os ikke for denne kliché, som allerede forfatteren Jacob Paludan var ude efter; han brød sig heller ikke om at høre kaffe omtalt som den brune drik, men det er der nu heller ikke mange, der gør.

"Et af de forslag, der snart ligger på arbejdsministerens bord" (RA 8.11.1994). Udtrykket bruges ganske enkelt for ofte, ligesom "den udenrigspolitiske scene" (TV-A 26.10.1994).

Når kurser falder, tales der næsten altid om styrtdyk. Det er inflatorisk sprogbrug, selv om der var tale om mange penge i RA 4.11.1994: "B&W-aktierne fortsatte i dag sit styrtdyk på 400 million kroner". Og så ser vi under denne overskrift bort fra, at man skulle have sagt deres i stedet for sit og millioner i stedet for million.

Stønnere og gejle fjollehoveder

Et er, at vi på de kommercielle kanaler skal holde ud at lytte til de samme 5-10 gennemgående stemmer, der akkompagnerer reklamerne. Vi genkender dem med det samme – og lider. Den ene hæse skuespillerstemme afløser den anden – i en lokkende, intim, pseudoforførende stønnen, der skal gå direkte fra det ydre øre til underbevidstheden. Primitivt talentspild og pinligt ud over alle grænser. – En anden variant er den markskrigeriske fjollefrederik, der skal være morsom og på tumpeniveau skabe et komisk fællesskab omkring produktet.

At man i DR skal høre en danskproduceret tv-serie forannonceret som i førstnævnte stilart, er ganske enkelt for jammerligt (29.10.1994), og det er ganske unødvendigt. Husets egne programafviklere kunne klare opgaven på en mere regulær måde. Men der er i det hele taget et lødighedsproblem i mange forskræp for specielt de kommende film.

Undskyld

Dette ord er det sværeste af alle, skarpt forfulgt af ordet tak. Men jeg siger det nu alligevel, for i Sprogbrevets 98. nummer brugte jeg ordet piratsender om den rådgivning, der udsendes til Radioavisens medarbejdere af en fremragende nyhedsformidler. Jeg var ikke klar over, at der var tale om en autoriseret sproglig vejledning; men det glæder mig i det mindste, at jeg omtalte indholdet af Sprog og Redaktion anerkendende. Undertiden er Sprogbrevets redaktører og Emil ikke helt enige, men vi er forhåbentlig fælles om at skærpe den sproglige opmærksomhed.

Et jubilæum

Sprogbrevet har snart forsynet medarbejderne med 400 sider sproglig efterkritik og anden rådgivning. I december udsender vi nr. 100, og de to redaktører vil i den anledning benytte lejligheden til at hæve abstraktionsniveauet, løfte blikket hen over det konkrete og gøre status over de store linjer i rådgivningen. Vi vil drøfte rådgivningens ide og vurdere dens resultater. Formålet er selvfølgelig, at læserne også gør sig tanker om Danmarks Radios sprog og sprogpolitik.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.