Udtale

af Jørn Lund, oktober 1994
af Jørn Lund, oktober 1994

Der er kommet et rasende brev i anledning af, at det i sidste sprogbrev blev anbefalet at udtale talordet atten med d, ikke med t. En udtale med t er imidlertid helt unaturlig uden for sammenhænge, hvor man under vanskelige transmissionsforhold skal gengive et ord i en bogstavret form. Det er med atten som med katten og skatten: der er to t'er i skriften, men et d i udtalen. Og her kan den ene opfattelse ikke være lige så god som den anden.

Stednavnet Kværs skal ikke rime på (kryds-og-)tværs; man kan udtale ordet, så det rimer på hærs, men man kan også udelade stødet, så ordet udtales som et rim på første del af tværs(tillet); den sidstnævnte form ligger tættest på den lokale.

En medarbejder har skrevet og spurgt, hvorfor vi foretrækker, at navnet på EU-kommissær Santer rimer på kanter og altså ikke udtales på fransk. Grunden er i dette tilfælde, at sådan udtaler manden og hans familie det pågældende navn. Hvis der var en sejlivet dansk tradition for at udtale navnet på en anden måde, ville dette kriterium ikke have været anlagt; men her står en tidligere forholdsvis ukendt mand foran en periode i rampelyset, og så kan vi lige så godt være med til at kanalisere strømmen. Ellers følger vi den jo blot, hvor det drejer sig om udtalen af fremmed navnestof.

Hvorfor i alverden sagde morgenværten i P1 10.10.1994 Madrid med hårdt d til sidst? Den er sjælden, og spanierne vil heller ikke kendes ved den.

Og hvorfor sagde en quiz-leder 3.10.1994 informative med tryk på første stavelse? Det er ikke engang engelskpåvirket. Det har nok været en lapsus, og den slags holder vi os principielt fra i Sprogbrevet.

Hvorfor studieværten i TV-A 29.9.1994 brugte stødløs udtale i finske (så det rimede på vrinske), er derimod ikke nogen gåde, men en hilsen fra en opvækst i Jylland.

Det er yderst sjældent, at træk fra jysk regionalsprog (standardsprog med få lokale træk) breder sig uden for Jylland. Men det ser ud til, at den stødløse udtale af amerikaner (rimer på vaner) er på vej frem. Den forekom fx i RA 26.9.1994 hos en medarbejder uden andre lokaliserbare udtaleformer. Desuden kan man overalt i landet hos yngre høre den tidligere jysk-lokale udtale af niende og tiende, altså dén uden stød, dén der rimer på Stine. Særlig hyppigt forekommer det foran klasse, altså i 9. klasse og 10. klasse.

Herligt at høre den for tyve år siden næsten enerådende udtale af dramatisk med stød i TV-A 29.8.1994. Flere og flere har genoplivet den gamle krukkeudtale, der rimer på grammatisk.

"Der bliver nok lidt festivitas hernede, når prins Joachim er kommet igennem" (TV-reportage 15.10.1994). Det fremhævede ord fik tryk på sidste stavelse, men burde have det på anden stavelse.

En sproglig piratsender på Radioavisen, med hvem Sprogbrevet lever i fredelig sameksistens, fraråder den udtale af Apartheid, der rimer på all right, med den begrundelse, at den sydafrikanske form er en afart af hollandsk og udtales "aparthæjt". Men det gælder for dette ord som for Kuwait og alle andre fremmedord: De bør udtales i overensstemmelse med dansk praksis, hvis der foreligger en sådan. Det långivende sprogs udtale har ingen principiel forrang. Vi forlanger jo heller ikke af udlændinge, at de skal udtale København eller Hjørring, som vi gør. De kan i øvrigt slet ikke.

Behandlingen af fremmedord i dansk, herunder deres udtale, er temaet for en ny bog, som Sprogbrevets to forfattere netop har udsendt i fællesskab under titlen Kulturens Gesandter.

Den omtalte piratsender har altid meget fornuftigt på programmet. I en af de seneste udsendelser hed det bl.a.: "Overfor offentligheden gør firmaet sig til af at arbejde åh så meget med sproget (....) Derfor dette til den store skare ny og mest unge kolleger: I har krav på at få taleundervisning. Som regel kommer ingen og tilbyder det, I skal selv forlange det, og så får I det også."

Netop taleundervisning, arbejde med det mundtlige er afgørende for den, der tager springet fra avisjournalistik til DR. Yderst få frigør sig fra skriftsproget. En af dem, der behersker den mundtlige form, har fået Danmarks Radios sprogpris for 1994. Den er givet med flg. motivering:

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse