Kort

af Jørn Lund, oktober 1994
af Jørn Lund, oktober 1994

I et indslag fra Mellemøsten i RA 16.9.1994 blev der talt om en bekræftigelse; men den rette ordform er bekræftelse. Derimod har man fået fri adgang til at sige og skrive forpligtigelse; personlig foretrækker jeg forpligtelse.

"To ud af hver tredje finne vil stemme ja til EU" (TV-A 6.10.1994). Et kors for tanken, må man sige. Formodentlig ville to ud af tre finner (eller finlændere) stemme ja.

Det hed om Pia Kjærsgaard, at hun ville trække sig som gruppeformand (TV-A 4.10.1994). Mange finder udtrykket amputeret og foretrækker trække sig tilbage. En stilistisk forskel er der i hvert fald.

Nærmer vi os pedanteriet, når ordet fjeldvej foretrækkes frem for bjergvej, når det drejer sig om skandinaviske forhold? I hvert fald plejer man at tale om fjelde i Norge og Sverige. Andre steder har man bjerge. (TV-A 7.10.1994).

En afmelding af et interview med en tidligere udenrigsminister var kvik, uhøjtidelig, men vel lige på grænsen: "De hørte Uffe Ellemann-Jensen på frierfødder".

"... sådan at forstået" (TV-A 22.9.1994). Nej, sådan at forstå.

I en udsendelse om forhold i Middelalderen spurgte programmedarbejderen sin gæst: "Hvor skal lytterne gå hen med sine spørgsmål?" Da lytterne er flertal, ikke ental (og være det, gud ske lov), skal der siges deres, ikke sine.

I samme udsendelse blev der talt om douche farver; jeg beklager at måtte meddele, at det er bedst at tale om douce farver. Værsgo at skylle.

"... har gjort et godt valg" (TV-A 18.9.1994). Man kan gøre det godt, så man får et godt valg, men man kan ikke gøre et godt valg.

I farten kommer man let til at vælge glosen lige ved siden af den rigtige. En DR-underholder udtalte P3 5.10.1994: "Man skal være glad, når bare man er rask og rørlig." Han mente nok rørig.

"NN, som har ledt redningsaktionen her til morgen" (P3 7.10.1994). Han har snarere ledet den.

"... både i valgkampen, men ikke mindst efter (TV-A 25.9.1994). Familien både-men også formerer sig.

"Tidligere gav kommunerne et ekstra tilskud til forældre, som gik på orlov, men det har de nu ind-raget." (P2 7.10.94) Sådan lød det. Der må være faldet et d ud af manuskriptet; ellers er det ikke særlig flatterende for kommunerne.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret