Kort

af Jørn Lund, september 1994
af Jørn Lund, september 1994

"Koncerten starter med ...", blev der sagt i P2 i noget så klassisk som en guldalderkoncert (12.9.1994). Jeg vil skynde mig at tilgive den pågældende medarbejder, der naturligvis har indrettet sit sprog i overensstemmelse med guldalderfestlighedernes officielle betegnelse Golden Days. Som bekendt var den danske guldalder stærkt tysk-inspireret...

Et musikindslag blev afmeldt (P1 9.9.1994) med ordene: "De hørte Michala Petri spille Vivaldis The Four Seasons". – Nu glæder vi os til Beethovens Moonlight-sonate, Schuberts Unfinished og Carl Nielsens Springtime in Funen.

Et indslag i guldalderprogrammet omtalte maleren Martinus Rørbye. Det er ikke helt tilgiveligt, at han (TV-A 9.9.1994) blev kaldt Martin Rørbye. Den danske folketingskandidat og pilot Stefan Rasmussen blev kaldt Steffen Rasmussen – også et nydeligt navn, men alligevel! En meget omtalt borgmester fik sit navn gengivet Peter Brixtoft (TV-A 21.8.1994); vi ønsker sandheden og intet andet end sandheden! Og Agnete Laustsen blev igen til "Lausten" i underteksten i TV-A 12.9.1994. Der sjuskes for meget med navne i Danmarks Radio.

TV-Åben præsenterede sig bl.a. 8.9.1994. Velkomne skal medarbejderne være – initiativet er fint – og seerne blev forsikret om, at "der sker ikke noget ved, at man misser et enkelt program". Man kan diskutere, om ordet efterhånden har fået fuld borgerret i dansk, men egentlig passede det stilistisk lidt dårligt i sammenhængen; går glip af havde været bedre.

I TV-A 9.9.1994 blev engelske Rolling Stones omtalt. Det er bedst at anvende et kendeord/en bestemmelse foran nationalitetsbetegnende tillægsord i sådanne forbindelser; man kunne have talt om "den engelske (rock)gruppe"; sportsjournalister har taget tilsvarende udtryk så nær til hjertet, at der nok ikke er noget at stille op med "spanske Indurain", "engelske Manchester United" og "svenske Stefan Edberg".

En diskret jysk farvning af standardsproget er udmærket; ellers ville mange prominente medarbejdere have ridser i den sproglige lak. Men når det ikke drejer sig om udtale, er tolerancen af en eller anden grund mindre. Det er for mange lidt påfaldende, når nogen fryser fingrene; man fryser om fingrene. Det bliver også bemærket, når den fremragende meteorolog i TV-A 16.9.1994 aldrig siger ganske vist, men hele tiden godt nok (fænomenet findes også uden for jysk). Den kompetente og sprogbevidste programmedarbejder, der i TV-P 8.9.1994 sagde og til vi andre i stedet for til os andre slipper heller ikke anmærkningsfrit fra det.

En meteorolog i TV-A, hvis sætningsbygning ofte nærmer sig spaghettisyntaks, omtalte et område som "det ødeste sted i Danmark" (8.9.94). Man forstår selvfølgelig meningen – ligesom man forstår den kvinde, der imødegik påstanden om, at tillægsordet død ikke kunne gradbøjes, med eksemplet "min mand er mere død end en sild". Samme meteorolog sagde i TV-A 16.9.1994: "Vinden bliver på 10 m per sekundet". Her sammenblandes i sekundet med per sekund.

I RA 7.9.1994 kunne en medarbejder fortælle, at "livsalderen steg i forhold til den sociale status". Han mente vist "i takt med den sociale status", men heller ikke dette udtryk er entydigt.

"... en netop overstået konference" (RA 26.8 1994). Kunne man ikke bare af og til bruge udtrykket afsluttet eller afholdt? Vi er en del mennesker, der kun bruger overstå i forbindelse med noget ubehageligt, fx tandlægebesøg.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret