Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 92
 

 

SprogbrevetDR nr. 92

af Erik Hansen, marts 1994

Udtale

"Benettons reklame har vakt ópstandelse i Italien" (TV-A 15.2.94). Nej opstandelse med tryk på op- betyder 'genopståen fra de døde'. Her betyder det imidlertid 'ballade', 'bestyrtelse' – og så skal det udtales opstándelse, med tryk på anden stavelse.

"En kommunalpolitiker mener at maleriet er obskønt". Tillægsordet obskønt skulle ikke have rimet på kønt (P2 16.2.94). Ordet obskøn betyder 'pornografisk', 'sjofel', og det rimer på ønavnet Møn. Det har altså langt ø, og det ændrer t-endelsen intet ved.

Ruslan Khasbulatov. Den mand hedder ikke Rusland (RA 27.2.94 – og mange andre gange), men Ruslan til fornavn! Derfor skal det udtales uden stød. Der er ikke stød i russisk overhovedet, og der skal aldrig stød i fornavne når de står foran efternavnet. Prøv at sige Hans og sammenlign med Hans Jensen. Når Hans står alene, har det stød, når Jensen er med, er Hans uden stød. Tilsvarende Erland (med stød), Erland Henningsen (uden stød). Og Rusland (med stød), Ruslan Khasbulatov (uden stød).

Udtalen af koncern. Man hører både konsærn (rimer på kværn) og konsöhn (rimer på drøn, TV-A 2.3.94). Den sidste er den mest udbredte og den dårligste. Enten må man udtale ordet på ordentligt engelsk, så det ikke rimer på drøn, men på engelsk burn. Eller også må man vælge den gamle måde at udtale engelske ord på, og så skal det rime på (det engelske ord) tørn. Men det bedste er at udtale ordet som om det var et fransk låneord, nemlig så det rimer på kværn, tern, fjern osv. Det er den måde ordtypen bedst og naturligst tilpasses dansk udtale.

"Teatret Cantabíle" med tryk på -bi- (programlæsning 10.3.94) er ikke så godt. Det skulle have været Cantábile, med trykket på -ta-.

Op og ned

"Hvordan er atomsikkerheden dernede?" (RA 15.2.94) Det var Litauen spørgsmålet gjaldt, så dernede var ikke velvalgt – det skulle have været derovre.

Reglen for forbindelser med geografiske navne er den at vi siger op(pe) om det der ligger nord for os, ned(e) om steder mod syd, og over/ovre om steder som ligger på samme breddegrad som Danmark. Vi siger altså oppe i Stockholm, op til Nordpolen og ned til Wien, nede i Tunesien osv. Og det hedder ovre i Skåne og over til England.

Når et sted ligger både nordligt eller sydligt og østligt eller vestligt for os, er det op og ned der vinder: nede i Frankrig, oppe på Færøerne.

De tre baltiske lande ligger ret nøje på samme breddegrad som Danmark, så det naturlige må være at sige over til Estland, ovre i Letland og derovre i Litauen. Det er slet ikke så sjældent man hører ned og nede om de baltiske lande, men se selv på kortet! Når vi får vænnet os til at disse lande hører til vore nærmeste omgivelser, falder sprogbrugen nok også på plads.

Og mens jeg er ved det, kan jeg besvare et spørgsmål fra en af DR's udenlandske medarbejdere: Hvorfor kan man ikke sige henne i England, når man kan sige henne hos bageren?

Det drejer sig simpelthen om at henne kun bruges om ret korte afstande, fra de helt små: "Giv mig lige mine briller, de ligger henne på sofabordet" – og op til ca. én kilometer: "Min mand er lige henne i postkassen med et brev".

Det er naturligvis ikke muligt at give det præcise antal meter, men man kan måske sige at henne er højst den afstand man kan tænke sig at tilbagelægge til fods. I det daglige holder jeg til i universitetsbygningen i Njalsgade på Amager. Når vi er der, siger vi henne på Islands Brygge (ca. 500 m), men vi kan ikke sige henne på Rådhuspladsen, for der er ca. 1½ km dertil.

Find fem fejl

  1. Lovforslaget skal hindre at den populære børnepasningsordning ikke lukker hospitalsafdelinger (TV-A 28.2.94).
  2. ... hvis det lykkes mindretallet at presse dets synspunkter igennem (RA 8.3.94).
  3. Den seneste bombe sprængte i går (RA 24.2.94). Det var den kirke der skulle være sprunget i luften (P1 4.3.94).
  4. Tropperne har fået en opfordring om at holde sig klar (RA 22.2.94).
  5. Det er ikke anbefalelsesværdigt at udtale Edinburg som ædinbøhg (Sprogbrev nr. 91).

Jarl's

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

Flere DR-medarbejdere har skrevet til Sprogbrevet fordi de har studset over titlen på den tv-udsendelse der hedder Jarl's. Det er apostroffen det drejer sig om, og den er ganske rigtigt både fjollet og ukorrekt.

Apostrof-s breder sig ganske ubændigt i disse år. Især ser man det i navne, og specielt i firma- og forretningsnavne: Jensen's Bøfhus, Bamse's Bodega, Kongevejen's Anlægsgartneri. Men ikke nok med at vi får et overflødigt og ukorrekt genitivs ("ejefalds")-s. Der er en tydelig tendens til at ethvert s der slutter et ord, skal have apostrof. Fra udklipsamlingen: Bestillingen faxe's til 48141001Pølserne spise's koldeAlt i Ride, Væddeløb's og SygebeslagDiskret sildeben's mønstret jakkeTrenchcoat's med aftageligt foerGammeldag's isvafler. Og på DSB's restauranter kan man se et skilt som forsikrer at de "modtager gerne check's som betaling".

Naturligvis er det påvirkning fra engelsk der ligger bag dette, men som man ser af eksemplerne, er folk ved at gå helt amok og sætter apostroffer hvor ikke engang engelsk tillader det.

Om korrekt apostrof-s – thi det findes faktisk – kan man læse i Retskrivningsordbogen side 546-48. Men der er intet at stille op. Det falske apostrof-s breder sig med en naturkrafts uafvendelighed ikke bare i dansk, men også i norsk, svensk, tysk og – engelsk!

Sprogforskningen, dansklærerne og Sprognævnet står magtesløse. Man kunne lige så godt bede geologerne afskaffe jordskælv.

116 års fængsel

"116 års fængsel til besætningen på Nerma" lød det i TV-A 4.3.94. Er det ikke tomt amerikaniseret sensationsmageri? Det giver ingen mening at addere forskellige menneskers straffe. Summen af deres vægt, deres formuer, deres kufferter osv. udgør en reel mængde, som det i særlige situationer kan have interesse at kende. Men ikke straffe. Det væsentlige er hvem der fik hvor mange år. Og om 116 år er meget, afhænger i øvrigt af om det drejer sig om 8 søfolk eller 80 skattesnydere eller 200 ballademagere.

Med den slags kulørte regnestykker kan man skaffe sig gratis sensationer: I går morges måtte den københavnske buslinje 16's passagerer, hvis samlede alder var 1868 år, bruge i alt 192 minutter, altså over 3 timer, på at køre den under 400 meter lange strækning mellem Jarmers Plads og Nørreport Station.

Kort

"Kirken er den norske kongefamilies favoritkirke" (P1 4.3.94). Vi har ikke nær så mange overflødige fremmedord i dansk som mange tror. Men her et af dem. Hvad skal vi dog med favorit- når vi har yndlings-?

"Man har hjulpet ham til et iværksætterstipendiat" (TV-A 15.2.94). Vi tager den endnu engang: Et stipendium er en økonomisk ydelse som skal sætte en person i stand til at studere, rejse eller udføre noget andet nyttigt. Modtageren af et stipendium er en stipendiat. I øvrigt havde tekstningen den rigtige form!

"... økologiske landmænd [i Danmark] ... finske bønder" (TV-A 21.2.94). En typisk sprogbrug: i Danmark har vi landmænd, bønder er noget der kun findes i udlandet!

"... efter kun én kilomet" (TV-Sporten 20.2.94). Det er ikke svært at forstå hvordan det går til at kilometer bliver til kilomet i barnesproget. Men det hedder altså – blandt voksne – én kilometer, én meter, én centimeter, én millimeter.

"Aktierne dykkede også" (TV-A 2.3.94). Bravo! Vi slap for styrtdykkede. Det næste bliver måske at vi også slipper for mere i lønningsposen, aktiernes himmelflugt, en stor pose penge, et stykke arbejde, vinkling og andre afrakkede kvikheder.

"Otte år efter mordet på Olof Palme tror det svenske politi nu at morderen snart findes" (TV-A 10.3.94). Nej, han har skam eksisteret hele tiden, problemet er om han snart bliver fundet.

"Også de offentlige ansatte måtte acceptere at det gik ud over deres julegratiale" (TV-A 11.3.94). Det er øjensynligt helt ufatteligt at det skal hedde de offentligt ansatte. Men man kunne da så i det mindste lære det udenad!

Parenteser

Det trykte ugeprogram (uge 10) har et kommaproblem. "Sjang deler celle med bøssen, Kylle. De er fortrolige og har respekt for hinanden - til gengæld går Sjangs aggressioner ud over den ældre medfange, Søm. Heller ikke i forholdet til sin kæreste, Kris, kan Sjang styre sin trang til at afprøve grænser."

Kommaet i forbindelsen sin kæreste, Kris er korrekt, for Kris er en parentetisk oplysning, som ikke er nødvendig for at vi kan forbinde noget med kæreste. Men der skal ikke komma i bøssen Kylle, for navnet er ikke en parentetisk, men en nødvendig oplysning til identifikation af bøssen. Tilsvarende i den ældre medfange Søm. Var det fremgået at der kun var én ældre medfange, havde kommaet været på sin plads, for så havde navnet været parentetisk.

Reglerne er forklaret tålmodigt, pædagogisk og grundigt i Retskrivningsordbogen side 593 (§ 55.f).

Det er ikke et helt ligegyldigt komma, for dels har det noget med betydningen at gøre (hvad krydsogbolle-kommaet jo ellers ikke har), dels skal der i sådanne forbindelser skelnes i udtalen efter om der er komma eller ej.

Jeg hørte i øvrigt annonceringen ovenfor oplæst to gange, og speakeren læste det begge gange som om kommateringen havde været korrekt. Men så godt går det nok ikke altid!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.