Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 89
 

 

SprogbrevetDR nr. 89

af Jørn Lund, december 1993

Find fem fejl

1. Målet er at halvere omkring halvdelen af de trafikdræbte. (TV-A 18/11)

2. DanmarksKanalen. (officiel DR-betegnelse)

3. Politiet i København har fået fængslet en tyrkisk statsborger. (RA 5/11)

4. Advokaten døde af aids, men vandt sit livs seneste sag. (RA 2/12)

5. Den tyrkiske ambassade advarede allerede tirsdag politiet mod en koordineret terroraktion. (RA 5/11)

Klicheer

“Det kan være glat hist og pist" (Kbh.s Radio 9/12). Man kan måske lavmælt gøre medarbejderne opmærksom på, at sproget stadig rummer udtrykket 'hist og her' – som ikke er en forstenet kvikhed!

I forbindelse med bestræbelserne på at kvalificere det danske fodboldlandshold til VM blev der til ulidelighed talt om billetten til VM – således også, da det gik galt: "Det kostede Danmark VM-billetten!" (TV-A 18/11).

En medarbejder ved P2 er ikke alene træt af udtrykket på sigt, men også interesseret i at vide, hvorfra det stammer, og hvorfor det anvendes så ofte; han har dels hørt det flere gange i udsendelserne, dels set det anvendt i DRåben nr. 43. Udtrykket er kommet ind i sproget via svensk, og normalt bruges det i betydningen 'på langt sigt', ikke i betydningen 'på kort sigt'. Det er mere uspecificeret end de øvrige udtryk og kan derfor ikke siges at være overflødigt, hvis man ikke ved, om noget vil indtræffe på kort eller langt sigt, men blot antager, at det vil indtræffe engang i fremtiden. Men jeg vil fraråde brugen af 'på sigt' blot i betydningen 'på langt sigt'; det irriterer en hel del lyttere og distraherer endnu flere.

"Flere og flere landbrug må dreje nøglen om", forlød det i TV-A 30/11. For det første er det vel landmændene, der drejer nøglen om, for det andet er nøgledrejeriet i DR ved at tage overhånd. Til gengæld er der færre, der smækker døren i efter sig.

I TV-A 9/12 hørte man om "den senere tids turbulens i den radikale gruppe". Ordet har passeret klichegrænsen, ligesom den kursiverede del af flg. citat fra samme udsendelse: "... som energiminister Jann Sjursen skal forhandle på plads i morgen".

Udtale

En lytter påtaler udtalen "viRAK" – med tryk på sidste stavelse; han har hørt den i en sportsudsendelse i tv 15/11. Jeg anbefaler gerne udtalen med tryk på første stavelse: "VIrak" og giver lytteren ret i, at ordet ofte anvendes i en ny betydning: 'postyr', 'tumult'.

Sig ikke speciel, så det rimer på 'hæl' (TV-A 30/11); lad det hellere rime på 'held'.

Belysningen er "duhsj", hed det i P1 25/11. Den rigtige udtale ender ikke på j. Vi taler ikke om styrtebade.

Dramatisk udtalt som rimord på grammatisk virker på en del af os temmelig krukket (P2 14/10). Men udtalen vinder terræn i øjeblikket.

Edens Have bliver ikke spor mere hellig af at blive udtalt uden stød, rimende på hedens gave. Vi må bede om et rim på gedens mave (Bibellæsningen 2/12).

"De senere klassiker", hed det i tv's programoversigt 12/12 – og sådan kan det lyde i yngre, mindre distinkt sprogbrug. Men oversigten er for alle – og fortjener en klar skelnen mellem ental og flertal.

Bid

“Min 9-årige datter kom forleden hjem med sin læsebog, hvori der stod... 'han tog en bid af æblet...'. Efter min bedste overbevisning hedder det 'et bid af æblet'", skriver en medarbejder ved P4. Desværre er din bedste overbevisning ikke god nok. Det naturlige valg er 'en bid'.

Vi har at gøre med to ord. Det ene er intetkøn: 'et bid fra en hugorm kan være farligt'. Det har ingen endelse i flertal: 'armen viste spor efter flere bid'. Det andet ord er fælleskøn og ender på -er i flertal: 'én bid brød, to bidder'.

Det lumske er måske her, at et bid i æblet fører til, at man får en bid af det.

Tekstning

Jeg har fået et brev fra en række medarbejdere i TV-A's tekstergruppe. De indrømmer gerne, at der kan opstå fejl under tekstningen, og de oplyser, at de specielt har problemer med udsendelsen kl. 18.00, som i princippet skal være gennemtekstet. "Alt stoffet kommer mellem 16.30 og 17.45, hvor vi har teknisk deadline; en stor del af det får vi på lydbånd. Vi kan ikke nå at læse korrektur, ikke nå at slå navne op, ikke nå at skrive det typografisk pænt eller tage hensyn til læsehastigheden." (...) "TV-A kl. 20.30 vil vi derimod godt stå ved, selv om der også dér er tryk på engang imellem."

Det ser unægtelig ud til, at vilkårene for teksterne kan være utilfredsstillende, og det forklarer naturligvis en del. Alligevel er der vel god grund til fortsat i ny og næ at gøre opmærksom på fejlene. Ellers svækkes argumenterne for at gøre noget ved forholdene.

Kort

"Raseri i Folketinget over Venstre-forslag", hed det som spidsnyhed i TV-A 30/11. Raseri er en meget stærk glose; undgå misbrug af psykologiserende gloser og krigsmetaforer, hvor det drejer sig om politisk uenighed. Politikerne bliver sure, slås, smækker med dørene, ligger i krig, skyder med skarpt, lægger bomber under forhandlinger osv. Overlad den slags til kioskbaskere for sensationspressen, som passende samtidig kan beholde nyhedsstof om Michael Jackson, hans familie og børnene omkring ham (TV-A 9/12).

Der var ikke pædagogisk fodslag mellem studievært og tekster under formidlingen af en episode i føljetonen om Ask og Urd. Teksteren skrev "optionen på færgerne", værten talte om “forkøbsretten til færgerne". Det var i TV-A kl. 18.00, den, der hver dag mod slutningen behandler os, som var vi en nation af børsspekulanter med akut behov for at kende til selv de mindste udsving i rente og KFX-indeks.

"... en del forvirring både blandt politikere og mand og kvinde imellem" (RA 30/11). Hvis man ikke bryder sig om et udtryk som 'mand og mand imellem', kan man lade være med at bruge det. Den valgte formulering virker i en nyhedsudsendelse ualvorlig og malplaceret.

"... i østlandene er produktionsomkostningerne billigere" (RA 22/11). Ni ud af ti sprogrøgtere foretrækker at sige, at produktionsomkostningerne er lavere.

"Hvad kunne du bruge hans nærhed til?", lød et spørgsmål til en kræftsyg kvindelig patient (P1 10/12). Hun fortalte på en ligefrem og meget menneskelig måde, hvad hun havde været igennem, og om den støtte, hendes mand havde ydet. Men mange af spørgsmålene var af den citerede type. Alting vender sig i mig, når jeg hører den slags. Men det er et spørgsmål om stil, mere end om sprog.

Stemmestyrke

Der er stor forskel på, hvor højt mennesker taler. Den enkelte afpasser normalt stemmestyrken efter forholdene, men har sit eget normalleje. Nogle taler stilfærdigt, andre forholdsvis højt. Tunghøre har som bekendt svært ved at justere stemmestyrken efter de skiftende krav.

Vrede og ophidselse kan kalde, ikke blot på de store ord, men også på den kraftige stemmestyrke, og hvis man ikke kender et højttalende menneskes normalleje, kan man fejlagtigt opfatte det som vredt eller forurettet. En samtale mellem den i øvrigt meget kompetente studievært i TV-A 30/11 og en politimester måtte virke som et forhør af gæsten på dem, der ikke kender den pågældende værts ret kraftige normalstyrke. TV-A's studieværter placerer sig ret forskelligt mht. "volumen".

Dækket direkte tale

Flinke og litteraturinteresserede læsere kan måske huske, at deres dansklærer prøvede at lære dem en mellemform mellem direkte tale og indirekte tale; den hed dækning eller dækket direkte tale. Direkte tale forelå fx her: "Han sagde: "Jeg vil faktisk også gerne være med!"". Indirekte tale forelå fx her: "Han sagde, at han faktisk også gerne ville være med". Dækket direkte tale forelå fx her: "Han sagde, at han ville faktisk også gerne være med!"

Jeg kom til at tænke på fænomenet i et længere indslag om skraldemandsinitiativet i Århus. Reporteren havde besøgt nogle af de implicerede, havde talt med dem og afæsket dem udtalelser, men vi så dem kun sige sætningerne, der var ikke lyd på. For reporteren fortalte selv, hvad de sagde. På mig virkede det som en fortælleteknisk nydannelse i TV-A; den er sikkert tidsøkonomisk og sagligt set ok - men på de implicerede må formen virke lidt underlig.

Direkte tale

Det virkede forfriskende anderledes, at studieværten i TV-A 13/12 påbegyndte et indslag med appellen: "Så De indslaget i TV-Avisen i går aftes om ...?". Normalt holder man igen med direkte seer- og lytterhenvendelser (og overlader den slags til mere pågående genrer); her virkede formen imidlertid velanbragt.

Trykfejl

Når medarbejdere læser deres tekst i teleprompteren foran sig, får de kun et begrænset antal ord ad gangen. Derfor kan trykkene blive sat forkert. Det er nemlig ofte sådan, at et senere følgende ord er bestemmende for et tidligere kommende ords trykplacering, jf. trykket på holder i flg. gode, gamle stilemne: "Holder det gamle mundheld 'krukken kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem' stik?". Studieværten i TV-A 9/12 kom til at sætte tryk på bære i sætningen "... skal være med til at bære denne skattereform igennem." Det er tilstedeværelsen af igennem, der bevirker, at udsagnsordet mister trykket her.

Nytårsforsæt

"Fortsat god dag", hedder det uafladelig, når mennesker mødes og hilsener udveksles – uanset om der er grund til at ønske, at dagens stemningsniveau fortsætter. Godt nytår kan man derimod med god samvittighed ønske sine medmennesker, uanset hvordan året forinden har tegnet sig. Men "nytårsfortsætter" skal man holde sig fra at tale om. Hvis man vil holde op med at ryge eller med at sparke sin gamle mor, sætter man sig noget for. Hvis man bliver ved med det, fortsætter man. Forskellen er ikke så ringe endda.

Pas godt på det danske sprog i det nye år. Det kan måske være et fælles nytårsforsæt?

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.