Kort

af Jørn Lund, oktober 1993
af Jørn Lund, oktober 1993

"Forklaringen på afstemningsresultatet skyldes ...." (RA 6/10). Nej, afstemningsresultatet kan have bestemte årsager, men forklaringen er eller kan være.

Vi bryder os, som anført talrige gange, ikke om at møde udtrykket "har taget ansvaret for attentatet" (TV-A 22/9), når der er tale om skyld, som man netop unddrager sig ansvaret for.

"Nordirland får ikke fred uden protestanterne er med" (TV-A 11/10). Uden er ukorrekt; her skal der siges medmindre.

 "– har udsigt til og må gå fra hus og hjem" (TV-A 11/10). Uha, slemt at høre om og lytte til. Det, husejerne har udsigt til, er styrelse for forholdsordet til; vi skal have en navnemåde med at, altså "har udsigt til at måtte gå fra hus og hjem". Det er i orden at udtale at som "å", men altså ikke at fravælge navnemåden måtte.

Tyskland har kunnet tilslutte sig unionstraktaten (TV-A 12/10); kunnet blev udtalt "ku". Knap så heldigt, som hvis det havde drejet sig om en reduceret udtale af datidsformen kunne, hvor "ku" i tryksvag stilling er fuldt acceptabel, fx i "han kunne ikke gøre for det", "de kunne ikke nå længere frem". Men reduktionen er altså ikke anbefalelsesværdig i "han har ikke kunnet gøre for det" og "de har aldrig kunnet nå længere frem".

"På almindelige mennesker kan det virke meget forargende", sagde en medarbejder i TV-A 15/10. Det er forargeligt, at medarbejderen ikke ramte den præcise ordform. Husk digterens ord om det danske sprog: "Sproget slutter som en handske/ om en fast og venlig hånd".

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret