Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 86 Stavning
 

 

Stavning

af Jørn Lund, september 1993
af Jørn Lund, september 1993
BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"Hvorfor lagde i revolverne?" (TV-A-tekstning 5/9). Det personlige stedord staves med stort, præpositionen med lille bogstav. Men du staves stadig med lille; flere og flere bruger stort bogstav – måske fordi de betragter det som høfligere.

En tekst i TV-A 11/8 indeholdt formen molekulær. Den er ukorrekt. Skriv molekylær – og gengiv også personnavne korrekt. I samme TV-A samme aften manglede folkemindeforskeren Iørn Piø stregen gennem ø'et. Han blev til Pio.

Der var også en stavefejl i tekstningen under omtalen af kz-lejren Auschwitz, som fik tilføjet et ekstra s i første stavelse (TV-A 22/8).

"Barsebäcks problemer med slidtage" (tekstning, TV-A 23/8). Det svære ord staves slitage. Samme dag, samme udsendelse: Lithauen. Nej, Litauen!

"Det skulle være en ren formsag" (tekstning, TV-A 16/8). Korrekt: formssag.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret