Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 86 Historie
 

 

Historie

af Jørn Lund, september 1993
af Jørn Lund, september 1993

Jeg har opgivet kampen mod historie som betegnelse for et indslag, selv om kampen har et ædelt formål: at skåne den danske befolkning for intern journalistslang, der bekræfter forestillingen om, at man ikke kan skelne mellem fakta og fiktion, og at alt er til for at underholde. Det virkede i den sammenhæng helt uskyldigt, at studieværten i SportNyt 1/9 udtalte: "Jeg lovede en ishocheyhistorie, men vi fik ikke tid". Vi er tilbage i børnehaven. – Tak til studieværten i TV-A 8/9, der brød den onde cirkel ved at sige: "Der kommer et indslag om ...". Jeg troede ikke mine egne øren!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret