Kort

af Jørn Lund, august 1993
af Jørn Lund, august 1993

Man kan sætte spørgsmålstegn ved noget eller stille spørgsmål til nogen eller noget. Mange foretrækker tilsyneladende at "stille spørgsmålstegn" ved noget (RA 21/7).

"– en koncert med danske Inga Nielsen" (TV-A 6/8). Må vi ikke blive fri for den lumre udeladelse af det bestemte kendeord?

Man ville vel heller ikke omtale Placido Domingo som spanske Placido Domingo? Udmærket i TV-A 6/8 at få oplyst, at hans fornavn kan udtales "PLAsido", med tryk på første stavelse. Men det kriminaliserer nu ikke den gængse danske med tryk på 2. stavelse.

"Det er en strid mellem de kristne og de, der tror på reinkarnation" (TV-A 30/7). Her skal der siges dem, for ordet er styrelse for en præposition (et forholdsord), sml. "der er strid mellem dem" – ikke "mellem de".

I et indslag om Buckingham Palace (6/8) omtalte man en af salene som "et af de mest respektfulde lokaler i England". Mennesker kan være respektfulde, siges det, men lokaler kan vel kun være 'respektindgydende'.

"Bill Clinton har gjort sin verden et eksempel på ..."(RA 7/8) Hvis en medarbejder tager skade på sin sproglige sjæl efter kort tids ophold i udlandet, må han med jævne mellemrum indskrives på afdelingen for sproglig genoptræning. På dansk giver (eller viser) man (verden) et eksempel på noget, man "gør" det ikke.

" (–) som del af et konsortie gik NN i gang med (–)" (TV-A 10/8). Nej, rigssprogsnormen kræver konsortium.

"– i sin iver efter at projicere et aktuelt alternativ" (P1 10/7). Så kan vi vist heller ikke komme længere op på de sproglige stylter.

"– hvordan konditionerne for en fredsslutning vil være", sagde en minister i TV-A 27/7. Man kunne have overvejet på en diskret måde i en eftersætning at have udlagt det svære ord; intervieweren kunne fx have føjet til "– altså hvordan fredsbetingelserne vil blive". Denne teknik blev taget i anvendelse af en hurtig studievært, da valutauroen affødte en række udtalelser fra politikere og finansfolk, der i flere tilfælde forudsatte kendskab til ret vanskelige fagtermer. Der er naturligvis ikke mulighed for at udlægge alle begreber hver gang, men det lykkedes på en elegant måde den økonomisk kyndige studievært i en samtale med en fagmand at gøre sig til seernes advokat og i forbifarten tilkendegive, hvad EMS'en er for noget.

En anden erfaren studievært manede til opmærksomhed og mobilisering af seernes forståelsesberedskab i TV-A 3/8 med ordene "Det er vanskeligt stof, men det har betydning for os alle, så hold ørerne stive". Glimrende teknik!

"De kræver, at bøsser og lesbiske skal kunne gennemføre deres militærtjeneste uden at skjule deres situation" (TV-A 19/7). Nok bruges situation med gavmild hånd for tiden, men her havde disposition været rigtigere, hvis man endelig vil bruge et fremmedord.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret