Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 84 Sjask, sjusk og jask
 

 

Sjask, sjusk og jask

af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993

"Det ligner lovsjaskeri" (RA 25.5.93). Det sikre og oprindelige er lovjaskeri. At jaske betyder jo at sjuske, og det er det, der ligger i ordet. Og når jaske betyder det samme som sjuske, kan der ikke være noget at indvende mod lovsjuskeri. At sjaske vil sige at omgås skødesløst med væske, så den skvulper og sprøjter til gene for omgivelserne, så ordet lovsjaskeri er egentlig et udmærket billede. Et godt eksempel på kreativ sammenblanding!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret