Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 84 Prostata
 

 

Prostata

af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993

I et tidligere sprogbrev betegnede vi en lidelse med ordet prostata. I medicinsk sprogbrug betegner ordet blærehalskirtelen, medens den forstørrelse af prostata, der kan føre til vandladningsbesvær, kaldes prostatahypertrofi. Her har vi med andre ord en konflikt mellem en dagligsproglig brug af ordet – mand og mand imellem – og en fagsproglig betegnelse. Den slags forekommer meget hyppigt. Taler man om anoreksi, drejer det sig om det, lægerne kalder anorexia nervosa. I deres sprogbrug betegner anoreksi også andre former for appetitløshed. Hvad der kan anbefales i DR's udsendelser, må afhænge af målgruppen.

Af anden, men dog beslægtet karakter er brugen af stednavne i en mere specifik betydning. "Har du sagt ja eller nej til Maastricht?", kan man spørge, "Hvad mener I om Edinburgh?", "Der er udviklet et bedre forhandlingsklima mellem Moskva og Washington". Ingen af disse sætninger er meningsløse; men korrekt geografisk fagsprog er der ikke tale om.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret