Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 84
 

 

SprogbrevetDR nr. 84

af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993

Udtale

"Der kommer en ældre mand med en cykel. Han ser helt forstørret ud" (RA 19.5.93). Denne udtale kunne i en Storm P-sammenhæng være fornuftig, forsynet, som den er, med åndelige anførelsestegn. Men i moderne dansk hører den kun hjemme i forbindelse med forstørrelsesglas mv.

Norges hovedstad hedder Oslo. Vi anbefaler udtalen med o eller å i første stavelse, ikke dén med åbent å som i post. Den forekom 2.6.93 i TV-S.

En yngre medarbejder genoplivede en gammel j-løs udtale af fjerkræ (TV-A 2.6.93). Den virker efterhånden distraherende på de fleste og kan vel snart installeres i Det Store Danske Udtalemuseum.

Der er mange unge, der udtaler kloak "kloark". Det er påfaldende for de fleste rigsmålstalende. Den nye rigsarkivar hedder Noack til efternavn, men var i underteksten (TV-A 2.6.93) blevet til "Noarch". Det skyldes nok en nyere udtale – som i hvert fald ikke upåtalt skal få lov til at påvirke staveformen.

Det gør derimod ikke noget, hvis man kan høre et r i ordet urobetjent. Det kunne man ikke i TV-A 9.6.93.

Ekspansionssystemer blev i TV-A 26.5.93 udtalt ækspang-sjons-, og det er unægtelig en udbredt udtale af dette fremmedord. Hvis nogen spurgte os, ville vi nok anbefale ækspansjon. Det er en rent latinsk form, og der skal ikke blandes fransk ind i den; slutstavelsen er jo -sjon og ikke -sjång. Men der er nok ingen, der spørger os.

Premiere mv.

Første offentlige forevisning, forestilling mv. i teater eller biograf kaldes en premiere; ordet udtales med langt æ i tredje stavelse. Førsteministeren i flere lande kaldes premierministeren; rigsmålsudtalen er normalt præmjé-minister. Den franskorienterede prømjé-minister virker krukket, den almindelige udtale præmiære-minister er forhadt og bør almindeligvis undgås i DR's udsendelser.

Man bør ikke blande premier(e) sammen med præmiere. Sidstnævnte ord har naturligvis med præmie at gøre og staves med æ. Alligevel stod der 4 gange i TV-A's undertekst 4.6. premieres, premiere i betydningen 'få/give præmie'.

I udtalen af præmie er der almindeligvis langt æ. I ældre rigsmål og i provinsiel udtale forekommer der også en udtale med stød på æ, så første stavelse lyder som præ- i fx præsenil.

Prostata

I et tidligere sprogbrev betegnede vi en lidelse med ordet prostata. I medicinsk sprogbrug betegner ordet blærehalskirtelen, medens den forstørrelse af prostata, der kan føre til vandladningsbesvær, kaldes prostatahypertrofi. Her har vi med andre ord en konflikt mellem en dagligsproglig brug af ordet – mand og mand imellem – og en fagsproglig betegnelse. Den slags forekommer meget hyppigt. Taler man om anoreksi, drejer det sig om det, lægerne kalder anorexia nervosa. I deres sprogbrug betegner anoreksi også andre former for appetitløshed. Hvad der kan anbefales i DR's udsendelser, må afhænge af målgruppen.

Af anden, men dog beslægtet karakter er brugen af stednavne i en mere specifik betydning. "Har du sagt ja eller nej til Maastricht?", kan man spørge, "Hvad mener I om Edinburgh?", "Der er udviklet et bedre forhandlingsklima mellem Moskva og Washington". Ingen af disse sætninger er meningsløse; men korrekt geografisk fagsprog er der ikke tale om.

Find fem fejl

  1. Som man kunne høre [af det slappe bifald], var der ikke mange mennesker blandt publikum den dag. (P2 9.5.93)
  2. ... men akutte syge vil blive opereret på trods af konflikten. (RA 29.5.93)
  3. Politiet havde, da kampene var på sit højeste, ikke mere tåregas. (RA 26.5.93)
  4. Princippet om een stemme pr. andelshaver kan ikke omstødes. (TV-A tekst 27.5.93)
  5. Der skal ydes tre gange så stort tilskud (...) end oprindeligt foreslået. (P1 9.6.93)

Brahms' eller Brahmses?

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 2001 dannes genitiv (ejefald) på ord der ender på -s, -x eller -z, alene med apostrof, fx Jens' lillebror.
(Læs mere om genitiv).

Af en DR-medarbejder er vi blevet spurgt om ejefaldsformen af Brahms. Er udtalen Brahms' eller Brahmses strygekvintet i G-dur opus 111? Begge dele regnes for korrekt, i henhold til en regel der siger, at navne, som i udtalen ender på -s, får ejefaldsformen "ingenting" (skrevet som apostrof) eller -es.

Man kan dog godt anbefale en lidt striksere regel, sådan at navne, der er klart udenlandske, ikke får endelsen -es: altså Jens'/Jenses lillebror, Lis'/Lis'es adresse, men Brahms' strygekvartetter, Marx's filosofi, Strauss' valse. Det samme gælder navne, som ender på tryksvag stavelse; de tager sig bedst ud uden endelse: Brandes' værker, Sokrates' død, Roy Jenkins' levetid, Villa Lobos' orkesterværker.

Formen på -es virker også usædvanlig uden for personbetegnelser; derfor helst Stevns' kirker, Mols' urbefolkning, Århus' borgmester, Paris' seværdigheder.

Sjask, sjusk og jask

"Det ligner lovsjaskeri" (RA 25.5.93). Det sikre og oprindelige er lovjaskeri. At jaske betyder jo at sjuske, og det er det, der ligger i ordet. Og når jaske betyder det samme som sjuske, kan der ikke være noget at indvende mod lovsjuskeri. At sjaske vil sige at omgås skødesløst med væske, så den skvulper og sprøjter til gene for omgivelserne, så ordet lovsjaskeri er egentlig et udmærket billede. Et godt eksempel på kreativ sammenblanding!

Dansk og fremmed

"Alle foranstaltninger, som ikke smadrer Makedoniens interesser" (RA 23.5.93). Vær meget forsigtig med smadre. Det er givetvis det engelske smash, der ligger bag, når vi hører om smadrede forhåbninger, smadrede aftaler, smadrede ideer og planer osv. Men endnu bruger vi på dansk helst smadre om helt konkrete ting, som bliver slået i stykker: vinduer, biler, stakitter, briller osv. Og i øvrigt virker smadre på de fleste som lidt vel talesprogligt til at kunne indgå i meddelelser om alvorlige og tragiske begivenheder.

"Det var i 1602, at Shakespeare lod den danske prins Hamlet sige: 'There is something rotten in the state of Denmark'." (RA 18.5.93). Nej, det har hverken Shakespeare eller Hamlet nogensinde sagt. Derimod siger Marcellus i 1. akt, 4. scene i Shakespeares skuespil Hamlet: "Something is rotten in the state of Denmark".

"Den egyptiske præsident opfordrer de arabiske lande til at tilgive Irak for overfaldet på Kuwait" (RA 16.5.93). Det kan være det engelske pardon for having..., der ligger bag denne formulering. Men det er sådan, en korrekt sætning med tilgive skal se ud: "Vi tilgiver dem overfaldet på Kuwait." Og tilsvarende for resten med bebrejde (eng. reproach for, blame for): "De bebrejdede mig min åbenmundethed." Ikke noget med for i disse forbindelser!

I TV-A 2.6.93 fortalte en erhvervsmand om danske byggefirmaers engagementer i de tyske områder Schwerin, Mecklenburg og Vorpommern. Det blev i tekstningen til Swerin, Mikkelborg og Forpommern! Hvis man ikke har fulgt med i geografi i skolen, er der stadig tid til at repetere det mest elementære og nærtliggende.

Kort

"Ja, sådan går snakken i Folketingets gange" (TV-A 2.6.93). Pas på med den slags kvikke overgangsbemærkninger. De kan virke malplacerede og overlegne, jf. DRåbens omtale af Radioavisens trængsler med kvikke bemærkninger fra P3-værter.

"...blev arkiveret skråt ned i kælderen" (TV-A 2.6.93). Lodret arkivering er et forholdsvis kendt slangbegreb, og det hævdes, at udtrykket 'stikke skråt op' har en vis udbredelse. 'Kældre' anvendes som bekendt ofte til henlæggelse af materialer mv., som ikke er i daglig brug. Det ser ud, som om vor medarbejder har taget for sig af de forskellige udtryksmidler.

I TV-A 20.5.93 fik vi endnu engang Donaufloden. Nu venter vi bare på Københavnsbyen, Sjællandsøen og Kattegathavet.

"...forventer, at væksten i indbetaling vil fortsætte med at vokse" (RA 3.6.93). Man kunne her have sparet sig de tre sidste ord.

"De amerikanske undersøgelser viser, at det har en forebyggende virkning" (RA 8.6.93). Det drejede sig om præparatet Retrovir, hvis effekt var til debat på en international konference. Man har drøftet stoffets muligheder for at forsinke et udbrud af aids hos hiv-smittede. Men ingen, bortset fra vor udsendte, har vist regnet med, at det havde forebyggende virkning.

I samme indslag forekom flg.: "Det har fået mange læger til at ræsonnere, at...". Muligvis er lægerne begyndt at ræsonnere over noget, det kan også være, at de nu vurderer, at .. Men i dansk sprog kan man ikke "ræsonnere, at..".

"Ved folkeafstemningen benyttede 85,5 % af vælgerne sig af chancen for at stemme" (TV-A 19.5.93). Det må vel være retten til at stemme? Chance antyder, at det var en ren tilfældighed, at et flertal kunne komme til at stemme.

"Ti BZ'ere blev skudt og såret" (TV-A 19.5.93). De fleste danskere mener, at udsagnsordet skyde har betydningen 'dræbe med skud'. Formuleringen her virker derfor forstyrrende eller modsigende. Sikrere: "Ti BZ'ere blev såret af skud". Eller lignende.

"Sløvende diplomatiske øvelser, der i sin tid førte til Maastrichttraktaten" (RA 27.5.93). Øvelse i betydningen 'manøvre, handling, aktivitet' har i denne måned definitivt passeret klichégrænsen!

"Lette jorder i Nordjylland og på Nordsjælland" (TV-A 17.5.93). Af en eller anden grund hedder det i Nordsjælland, men i/på Syd-, Vest- og Østsjælland.

"Områder med lette jorde" (TV-A tekst 20.5.93). Flertal af jord i betydningen 'jordbund', 'jordareal' er i skrift jorder – selvom man ikke kan høre det.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.