Udtale

"Der kommer en ældre mand med en cykel. Han ser helt forstørret ud" (RA 19.5.93). Denne udtale kunne i en Storm P-sammenhæng være fornuftig, forsynet, som den er, med åndelige anførelsestegn. Men i moderne dansk hører den kun hjemme i forbindelse med forstørrelsesglas mv.

Norges hovedstad hedder Oslo. Vi anbefaler udtalen med o eller å i første stavelse, ikke dén med åbent å som i post. Den forekom 2.6.93 i TV-S.

En yngre medarbejder genoplivede en gammel j-løs udtale af fjerkræ (TV-A 2.6.93). Den virker efterhånden distraherende på de fleste og kan vel snart installeres i Det Store Danske Udtalemuseum.

Der er mange unge, der udtaler kloak "kloark". Det er påfaldende for de fleste rigsmålstalende. Den nye rigsarkivar hedder Noack til efternavn, men var i underteksten (TV-A 2.6.93) blevet til "Noarch". Det skyldes nok en nyere udtale – som i hvert fald ikke upåtalt skal få lov til at påvirke staveformen.

Det gør derimod ikke noget, hvis man kan høre et r i ordet urobetjent. Det kunne man ikke i TV-A 9.6.93.

Ekspansionssystemer blev i TV-A 26.5.93 udtalt ækspang-sjons-, og det er unægtelig en udbredt udtale af dette fremmedord. Hvis nogen spurgte os, ville vi nok anbefale ækspansjon. Det er en rent latinsk form, og der skal ikke blandes fransk ind i den; slutstavelsen er jo -sjon og ikke -sjång. Men der er nok ingen, der spørger os.

Premiere mv.

Første offentlige forevisning, forestilling mv. i teater eller biograf kaldes en premiere; ordet udtales med langt æ i tredje stavelse. Førsteministeren i flere lande kaldes premierministeren; rigsmålsudtalen er normalt præmjé-minister. Den franskorienterede prømjé-minister virker krukket, den almindelige udtale præmiære-minister er forhadt og bør almindeligvis undgås i DR's udsendelser.

Man bør ikke blande premier(e) sammen med præmiere. Sidstnævnte ord har naturligvis med præmie at gøre og staves med æ. Alligevel stod der 4 gange i TV-A's undertekst 4.6. premieres, premiere i betydningen 'få/give præmie'.

I udtalen af præmie er der almindeligvis langt æ. I ældre rigsmål og i provinsiel udtale forekommer der også en udtale med stød på æ, så første stavelse lyder som præ- i fx præsenil.

Prostata

I et tidligere sprogbrev betegnede vi en lidelse med ordet prostata. I medicinsk sprogbrug betegner ordet blærehalskirtelen, medens den forstørrelse af prostata, der kan føre til vandladningsbesvær, kaldes prostatahypertrofi. Her har vi med andre ord en konflikt mellem en dagligsproglig brug af ordet – mand og mand imellem – og en fagsproglig betegnelse. Den slags forekommer meget hyppigt. Taler man om anoreksi, drejer det sig om det, lægerne kalder anorexia nervosa. I deres sprogbrug betegner anoreksi også andre former for appetitløshed. Hvad der kan anbefales i DR's udsendelser, må afhænge af målgruppen.

Af anden, men dog beslægtet karakter er brugen af stednavne i en mere specifik betydning. "Har du sagt ja eller nej til Maastricht?", kan man spørge, "Hvad mener I om Edinburgh?", "Der er udviklet et bedre forhandlingsklima mellem Moskva og Washington". Ingen af disse sætninger er meningsløse; men korrekt geografisk fagsprog er der ikke tale om.

Find fem fejl

1. Som man kunne høre [af det slappe bifald], var der ikke mange mennesker blandt publikum den dag. (P2 9.5.93)
2. ... men akutte syge vil blive opereret på trods af konflikten. (RA 29.5.93)
3. Politiet havde, da kampene var på sit højeste, ikke mere tåregas. (RA 26.5.93)
4. Princippet om een stemme pr. andelshaver kan ikke omstødes. (TV-A tekst 27.5.93)
5. Der skal ydes tre gange så stort tilskud (...) end oprindeligt foreslået. (P1 9.6.93)

Brahms' eller Brahmses?

Af en DR-medarbejder er vi blevet spurgt om ejefaldsformen af Brahms. Er udtalen Brahms' eller Brahmses strygekvintet i G-dur opus 111? Begge dele regnes for korrekt, i henhold til en regel der siger, at navne, som i udtalen ender på -s, får ejefaldsformen "ingenting" (skrevet som apostrof) eller -es.

Man kan dog godt anbefale en lidt striksere regel, sådan at navne, der er klart udenlandske, ikke får endelsen -es: altså Jens'/Jenses lillebror, Lis'/Lis'es adresse, men Brahms' strygekvartetter, Marx's filosofi, Strauss' valse. Det samme gælder navne, som ender på tryksvag stavelse; de tager sig bedst ud uden endelse: Brandes' værker, Sokrates' død, Roy Jenkins' levetid, Villa Lobos' orkesterværker.

Formen på -es virker også usædvanlig uden for personbetegnelser; derfor helst Stevns' kirker, Mols' urbefolkning, Århus' borgmester, Paris' seværdigheder.

Sjask, sjusk og jask

"Det ligner lovsjaskeri" (RA 25.5.93). Det sikre og oprindelige er lovjaskeri. At jaske betyder jo at sjuske, og det er det, der ligger i ordet. Og når jaske betyder det samme som sjuske, kan der ikke være noget at indvende mod lovsjuskeri. At sjaske vil sige at omgås skødesløst med væske, så den skvulper og sprøjter til gene for omgivelserne, så ordet lovsjaskeri er egentlig et udmærket billede. Et godt eksempel på kreativ sammenblanding!

Dansk og fremmed

"Alle foranstaltninger, som ikke smadrer Makedoniens interesser" (RA 23.5.93). Vær meget forsigtig med smadre. Det er givetvis det engelske smash, der ligger bag, når vi hører om smadrede forhåbninger, smadrede aftaler, smadrede ideer og planer osv. Men endnu bruger vi på dansk helst smadre om helt konkrete ting, som bliver slået i stykker: vinduer, biler, stakitter, briller osv. Og i øvrigt virker smadre på de fleste som lidt vel talesprogligt til at kunne indgå i meddelelser om alvorlige og tragiske begivenheder.

"Det var i 1602, at Shakespeare lod den danske prins Hamlet sige: 'There is something rotten in the state of Denmark'." (RA 18.5.93). Nej, det har hverken Shakespeare eller Hamlet nogensinde sagt. Derimod siger Marcellus i 1. akt, 4. scene i Shakespeares skuespil Hamlet: "Something is rotten in the state of Denmark".

"Den egyptiske præsident opfordrer de arabiske lande til at tilgive Irak for overfaldet på Kuwait" (RA 16.5.93). Det kan være det engelske pardon for having..., der ligger bag denne formulering. Men det er sådan, en korrekt sætning med tilgive skal se ud: "Vi tilgiver dem overfaldet på Kuwait." Og tilsvarende for resten med bebrejde (eng. reproach for, blame for): "De bebrejdede mig min åbenmundethed." Ikke noget med for i disse forbindelser!

I TV-A 2.6.93 fortalte en erhvervsmand om danske byggefirmaers engagementer i de tyske områder Schwerin, Mecklenburg og Vorpommern. Det blev i tekstningen til Swerin, Mikkelborg og Forpommern! Hvis man ikke har fulgt med i geografi i skolen, er der stadig tid til at repetere det mest elementære og nærtliggende.