Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 83
 

 

SprogbrevetDR nr. 83

af Erik Hansen, maj 1993

Udtale

Sprogbrevet er blevet spurgt af en gruppe DR-medarbejdere om udtalen af udenlandske forkortelser. Altså skal FBI og CIA udtales [æf-bi-aj] og [si-aj-æj] eller på rent dansk [æf-be-i] og [se-i-a]? Det drejer sig om forkortelser der udtales som oplæste bogstavrækker, ikke om forkortelser der læses som om de var ord: FAO, Nato, ufo, Unesco osv.

Lad os begynde med at slå fast at den altdominerende praksis er at udtale den slags forkortelser på rent dansk, uanset hvilket sprog der står bag: KGB, PLO, IRA, PC, CD, LP, USA, ILO, SPD osv.

Det er vistnok kun i forbindelse med engelsksprogede forkortelser at der opstår tvivl: Forkortelser som BBC, CNN, FBI, CIA, (Washington) DC udtales af mange på engelsk, men sikkert af lige så mange på rent dansk. Hvad er så det fornuftigste, og hvordan bør man forholde sig til nyopdukkede forkortelser?

Det er fristende at være resolut her: Vælg konsekvent den engelske udtale! Så behøver man ikke spilde tid på diskussion. Men der er desværre mindst to gode indvendinger:

(1) Hvorfor skal engelsk være det eneste sprog hvis forkortelsesudtale søges respekteret? Det gør vi ikke engang når det er tysk. Der er vel ingen der udtaler CDU som [tseh-deh-uh], BMW som [beh-æm-veh] eller KPD som [kah-peh-deh]. Men selvfølgelig, da vi nu gennemgående er så meget bedre til engelsk end til tysk, fransk, spansk og russisk, så lad os dog favorisere engelsk endnu engang!

(2) Vi kan bare ikke konsekvent gennemføre engelsk bogstavudtale i engelske forkortelser. Det er let nok i eksempler som dem ovenfor, hvor dansk og engelsk bogstavudtale ligner hinanden så meget; og fra talrige fremmedord ved de fleste danskere hvordan engelsk i og a udtales, så det går også.

Men tænk så på WHO (World Health Organization). Det udtaler vi altid [ve-hå-o], evt. [dobbeltve-hå-o], idet udtalen [dobbeljuh-æjtsj-åu] ville være utænkelig – og uforståelig for de fleste. Og hvis ikke YWCA [waj-dobbeljuh-sih-æj] havde heddet KFUK på dansk, havde vi været tvunget til at vælge dansk udtale: [y-(dobbelt)ve-se-a]. Selv i de tilfælde hvor forkortelsen ikke indeholder de vanskelige bogstaver h, y og w, er vi ikke meget for at acceptere den engelske udtale hvis forkortelsen er lang: ISBN (International Standard Book Numbering), CSCE (Conference of Security and Cooperation in Europe), EMBC (European Molecular Biology Conference), VVSOP (very very superior old pale).

Det er derfor muligt at være konsekvent uden at støde ret mange ved at følge hovedreglen: Rent dansk udtale af bogstavforkortelser, uanset hvilke sprog de kommer fra. Reglen er let at følge, og den er imødekommende over for lytterne ved at sikre overensstemmelse mellem skrift- og lydbillede.

Og så kan jeg lige minde om at det amerikanske firma IBM i dansksproglig sammenhæng altid kalder sig [i-be-æm] og ønsker at vi gør det samme!

Til allersidst: Vær tilbageholdende med at bruge bogstavforkortelser i det hele taget, hvis det ikke er de alleralmindeligste. Lytterne genkender færre end vi tror!

Gode manerer II

Vi slutter serien om til- og omtale af personer som er gæster i studiet. Sidste gang drejede det sig om brugen af navne. Denne gang er emnet titler.

Først hr., fru, frøken. (Læg for resten mærke til at der kun er én korrekt stavemåde af hr.!) Disse titler er i løbet af dette århundrede blevet så tomme at sprogbrugen med rette har forkastet dem. I vore dage bruges de kun i adresser på breve. Og så i offentlige skænderier, især blandt politikere og kulturpinger. Når en politiker omtaler kolleger som fx fru Hilden eller hr. Holger K. Nielsen, så er det et signal om ironi eller meget stor afstandtagen. Og når en forurettet forfatter i et læserbrev nævner kritikeren hr. John Chr. Jørgensen, så er det et udtryk for foragt og isnende kulde.

Egentlige titler (og nu ser vi bort fra jarler, baroner, lensgrever og den slags) betegner dels folks placering i administrative hierarkier (direktør, departementschef, energiminister), dels deres faglige kompetence (tømrermester, flyveleder, buschauffør).

Her har DR en udmærket praksis. Titler bruges som hovedregel kun ved introduktionen af en person og kun når det er vigtigt for det følgende at lyttere og seere ved at det er en arkitekt, en anlægsgartner eller en fiskeskipper der udtaler sig. Sagligt og usnobbet.

Mine anbefalinger om til- og omtale i dette og forrige Sprogbrev gælder kun det man kalder offentlige sammenhænge, typisk DR-udsendelser. Der er mange mere eller mindre private miljøer, fx arbejdspladser, der følger andre regler, specielt mht. navne.

Lugt og duft

Nu kommer der noget vigtigt! Det kan se ud til at ordene lugt og lugte er ved at blive trængt ud af sproget. Vi var inde på det i forrige Sprogbrev, og nu er den her igen:

Radioavisen havde 22.4.93 en omtale af specialtrænede politihunde som er særlig dygtige til at spore eftersøgte ved hjælp af lugten. Først blev der rigtigt talt om lugt, men derefter blev historien overtaget af en anden DR-medarbejder, og så drejede det sig pludselig om dufte. Hundene kunne spore forbryderne ved hjælp af duften, for de afsatte duftspor hvor de færdes. Fx kunne man med denne metode have opklaret Købmagergademordet, idet forbryderen må have afsat duftspor på et bilsæde. En forbryderrøv i et bilsæde – og så duft. Må vi nu være her!

Lad os blive ved med at kalde dufte for dufte og lugte for lugte.

Find fem fejl

  1. Brasilianerne skal vælge mellem republik eller kongerige. (TV-A 21.4.93)
  2. Der er sat ½ milliarder kr. af til formålet. (RA 19.4.93)
  3. ... efter den 72 km. slæbetur kom brofundamentet på plads. (TV-A tekst 22.4.93)
  4. ... men den såkaldte banankrig blev ikke løst på dette møde. (TV-A 24.4.93)
  5. Senere lejede man jernkakkelovne til en årlig leje på 1 rigsdaler per år. (P1 30.4.93)

Bl.a.

P1-sekretariatet spørger Sprogbrevet hvordan forkortelsen bl.a. skal udtales. Er "blandt andet" altid en mulighed, eller skal det indimellem være "blandt andre"?

De fleste, også omhyggelige sprogbrugere, siger "blandt andet" i alle tilfælde: Jeg skal blandt andet have købt et nyt farvebåndvi traf flere kendte mennesker, blandt andet Poul Schlüter. Udtrykket bl.a. opfattes som en lille formel der ikke skal tages helt bogstaveligt. Men er man lidt betænkelig ved dette, kan man anbefale at man siger "blandt andre" når det drejer sig om personer: Blandt andre Poul Schlüter går med sådan et slips. Det er derfor udmærket og det sikreste at sige: I diskussionen deltager blandt andre Trevor Davies, Kjeld Ammundsen og Jan Jensen, men det er urealistisk at fordømme "blandt andet" (P1 28.4.93) i denne forbindelse.

Drejer det sig om ting eller dyr må man – uanset logikken – holde sig til "blandt andet": Der lå forskellige redskaber på bordet, blandt andet (ikke "blandt andre") en rørtang. Hun har mange spændende akvariefisk, blandt andet (ikke "blandt andre") nogle guramier. Dog kan man også bruge "blandt andre" om større dyr med en vis individualitet: De fleste af kvarterets hunde deltog i slagsmålet, blandt andet/blandt andre min nabos irriterende bostonterrier.

Men der er næppe mange der føler sig forstyrret af "blandt andet" over hele linjen.

Dansk og fremmed

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"Det skal fungere som en del af EF's task force", sagde den interviewede (RA 19.4.93). Han burde have været bedt om at forklare hvad task force er.

Tilsvarende fik den makedoniske nomenklatura lov til at stå helt uformidlet i P1 21.4.93. Her kunne journalisten let have fået den interviewede til at forklare at nomenklatura er en østeuropæisk, oprindelig russisk, betegnelse for den politiske inderkreds i en stat, kredsen af folk i politiske nøglestillinger.

Et firma er blevet indklaget for "misbrug af prædikatet Made in Denmark" (TV-A 23.4.93). Prædikat er et mangetydigt ord, som betegner noget forskelligt i filosofi, logik, grammatik og dagligsprog. Til gengæld er der meget få ikke-fagfolk der forbinder noget som helst med ordet. Kunne her være erstattet med betegnelsen.

Slesvig-Holstein hed det i TV-A 3.5.93, med første navn på dansk, det andet på tysk. Vi har ældgammel tradition for at dette fordum danske område kaldes Slesvig-Holsten på rent dansk. Det er der ingen grund til at lave om på.

Kort

"Forklaringen er så enkelt som den kan være" (P2 21.4.93). Der er øjensynlig stadig vanskeligheder med at holde enkel og enkelt ude fra hinanden.

Enkel betyder 'ukompliceret, beskeden, ligetil': en enkel forklaring, et sundt og enkelt måltid, enkle og usnobbede naboer. Og tilsvarende: denne enkle forklaring, familiens sunde og enkle måltid, mine enkle og usnobbede naboer.

Enkelt derimod betyder 'kun én, hver for sig': en enkelt fejltagelse (dvs. der var ikke flere), et enkelt forsøg, enkelte korte afsnit (dvs. afsnittene set hver for sig). Med bøjningsendelse: den enkelte fejltagelse, det enkelte forsøg, de enkelte korte afsnit.

Der er altså en klar betydningsforskel mellem en enkel kjole og en enkelt kjole og mellem en enkel forklaring og en enkelt forklaring.

"Regeringens ny skattereform", sagde oplæseren søvnigt (TV-A 1.5.93). Men teksten nedenunder havde fornuftigt og korrekt regeringens skattereform.

"Der er udsigt til tab på en hel krone". Landmanden, som ikke havde kunnet komme af med sine svin på det sidste, lød meget forpint og bekymret (RA 14.5.93). Det var nu lidt svært at få ondt af manden! Intervieweren burde have hjulpet ham ud af den alt for indforståede udtryksmåde. Han mente vel 1 kr. per kg, per halvkilo, per gris eller et eller andet med per.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.