Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 82 Skik og brug I
 

 

Skik og brug I

af Erik Hansen, april 1993
af Erik Hansen, april 1993

I de sidste tredive år er der sket et voldsomt skred i vore sproglige omgangsformer. Vort meget fintregistrerende system af hilsener er ved at blive reduceret til et enkelt hej, tiltaleordene De og du er endt i det rene kaos, og noget lignende gælder forholdet mellem for- og efternavn i tiltale og omtale.

Det har gjort modersmålet fattigere og livet besværligere. Nuanceringer og fine signaler er gået tabt, der er opstået sproglige konflikter eller i det mindste misforståelser mellem generationerne, som ikke fandtes før, det er blevet meget svært at oversætte visse udenlandske tekster til dansk, og man må nøje tage bestik af situationen og planlægge om man vil lægge ud med De eller du når man henvender sig i en bank eller ved en pølsevogn – og så risikerer man endda et blive retledt.

Disse katastrofer er indtruffet næsten ubemærket, mens den offentlige sprogdebat har raset over de flade a'er, jamret over i steden for, har fordømt dem der siger fordi at eller udtaler d'et i snedker – og med Dannebrog højt hævet har man patriotisk forsvaret stavemåden mayonnaise.

Nu har en lytter gjort mig opmærksom på at der engang imellem er unge og yngre DR-folk som i interview eller når de har gæster i studiet der ikke er helt unge, prøver at finde tilbage til en omgangsform som ikke hæmmer gæsterne så meget som den moderne. Det er særdeles prisværdigt.

Men der er det problem ved det, at de yngre DR-folk somme tider ikke kender de omgangsformer de ønsker at bruge, specielt mht. brugen af navne i tiltale. Dem vil vi derfor kort repetere her.

Først skal det siges at man altid kan bruge fornavn + efternavn: Lise Østergaard, Hans K. Jensen. Vælger man ikke denne løsning konsekvent, må man skelne mellem kvinder og mænd.

Til mænd kan man bruge efternavnet alene: Dyremose, Rifbjerg, Seidenfaden. Man kan også bruge et karakteristisk mellemnavn med udeladelse af det egentlige efternavn: Riiskær, Nyrup. Imidlertid gælder der særlige regler for de almindeligste -sen navne. Kald aldrig nogen Christensen, Nielsen, Hansen, Jensen, Pedersen, Olsen, Larsen osv. uden fornavn; uanset hvor berettiget det er, vil de opfatte det som groft nedsættende (jeg hedder selv Hansen, jeg ved hvad jeg taler om). Men med de sjældne -sen navne skulle der ikke være problemer: Lassen, Kortzen, Gregersen, Thyssen osv.

Til kvinder må man under ingen omstændigheder bruge efternavn alene - uanset hvor fint og sjældent det er. Så her er fornavn + efternavn egentlig obligatorisk: Bente Hansen, Jytte Hilden, Lis M. Frederiksen, Charlotte von Herzen.

Disse regler gælder hvad enten man siger De eller du til hinanden. Men der er naturligvis intet i vejen for at intervieweren eller studieværten kan være Des med nogle og dus med andre i samme udsendelse. Hvis han kender en og er vant til at sige du, vil det være unaturligt at gå over til De bare fordi der er mikrofon på. Fornavn alene forudsætter du og er uforeneligt med De, både når det er mænd og kvinder. Vær alligevel meget tilbageholdende med at bruge fornavn alene til folk du er dus med. Fornavnstiltalen er det der allertiest klages over når lyttere og seere kritiserer DR; man føler at man bliver holdt udenfor. Der opnås vel intet ved at tirre folk, når fornavn + efternavn nu altid er en mulighed.

Næste gang afslutter vi dette emne med reglerne for brugen af titler og hr., fru og frøken.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret