Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 80 Århundred- og årtusindskiftet
 

 

Århundred- og årtusindskiftet

af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993
af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993

Vi var inde på tidspunktet for århundred- og årtusindskiftet i sidste Sprogbrev, men fik ikke nævnt, at Dansk Sprognævn også har udtalt sig om sagen, nemlig i Nyt fra Sprognævnet 1991 nr. 2.

Sprognævnet foreslår, man vedtager, at det første årti kun havde 9 år, nemlig fra 1 til og med 9. Så begynder det andet årti 1.1.10, det andet århundrede 1.1.100 – og det 21. århundrede og det andet årtusinde 1.1.2000, sådan som de fleste helst vil have det! Vi kan rolig manipulere med kalenderen, for de, der levede i de første årtier og århundreder, vidste det jo ikke engang selv!

Det er en anden måde at sige det på, men konklusionen er den samme som Sprogbrevets: århundred- og årtusindskifter har ingen praktisk betydning, det er stadig datoerne der gælder.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret