Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 80
 

 

SprogbrevetDR nr. 80

af Erik Hansen & Jørn Lund, februar 1993

Procent og procentpoint

"Bankerne forhøjer nu udlånsrenten med 2 %" (TV-A 9/2). Meningen var naturligvis procentpoint, ikke procent.

Sprogbrevets redaktører spekulerer en gang imellem på, om de er lige pedantiske nok i deres kritik og rådgivning. Men det hænder også, at de har særlig god samvittighed, fordi de ved, at de har fat i noget vigtigt.

Som nu i tilfældet procent over for procentpoint, hvor vi står skulder ved skulder med matematikken, bankverdenen og den sunde fornuft.

Hvis jeg har et afdragsfrit lån på 100.000 kr. til 10 % rente, skal jeg af med 10.000 kr. om året. Bliver renten nu forhøjet med 2 %, bliver min udgift 10.200 kr. Det klarer jeg jo nok, så det er ikke noget at jamre over. Men er forhøjelsen på 2 procentpoint, så stiger den fra 10 % til 12 %, og jeg skal af med 12.000 kr. Det er straks en alvorligere sag, for en stigning på 2 procentpoint er i mit tilfælde en rentestigning på 20 %!

De fleste har forstået forskellen på procent og procentpoint, men der er altså stadig nogle, der ikke har.

Krøyer på spanden

DR's medarbejdere skal hverken være mikrofonholdere eller pudse de stores glorier. Lad os også bare få skagensmaleren P.S. Krøyer ned i øjenhøjde. Men det var i en afslappet og ikke spor oppustet samtale med en museumsdirektør uforståeligt, at DR's medarbejder insisterede på at spørge, om Krøyer var på spanden, siden han også solgte ud af sine skitser. Det var et stilbrud.

Find fem fejl

  1. Stuer Lauridsen retter en kritik af tamilrapporten. (RA 19/1)
  2. ... et af Kuhlaus værker, der henlevede i mørke. (P1 22/1)
  3. Folketingets økonomiske sagkyndige. (RA 2/2)
  4. Danmarks handlingsplan for mandsskabet. (TV-A tekst 29/1)
  5. Der er tale om en stærkt mediecentreret personkampagne. (RA 12/2)

Regionalsprog

Sprogfolks betegnelse for lokalt standardsprog er regionalsprog. Udtaleformer med stor lokal udbredelse høres ofte i radio og tv, også hos nogle af studieværterne i TV-A.

I tv-programoversigten 9/2 blev lørdag udtalt med stød; første stavelse rimede altså på sidste stavelse i forstør!

TV-sporten 11/2 udtalte personnavnet Christiansen med stød på a, altså rimende på Bahnsen, ikke på Hansen. Disse former accepteres almindeligvis, ligesom andre jyske regionaludtaler som vej (uden stød, rimende på hej, ikke på haj) og juni, juli udtalt uden stød.

Hvis de regionale træk ikke, som i eksemplerne ovenfor, har med stødet at gøre, men fx med udtalen af vokaler eller konsonanter, er de mere påfaldende. Hvis farven sort rimer på hårdt, eller hvis æg ikke slutter med et hårdt g, vil mange uden for regionalsprogsområdet bemærke det.

Og hvis man fryser fingrene i stedet for at fryse om dem, ja så slipper tolerancen op hos mange.

Falske venner

"Han var en af dem der tidligt spottede den unge Clintons talent" (P1 16/1). Der er mange danskere, der endnu ikke kender det engelske spotte med betydningen 'opdage', og helt galt er det, når ordet som her kan forveksles med et dansk ord.

"Når der ændres i rentefradraget, er ejendomsmæglerne de første til at mærke virkningerne" (TV-A 27/1). Her må det også være engelsk, der står bag ("he was the first to ..."), for sådan bruges være den første til ikke på dansk. Det, man er den første, eller sidste, til, skal være noget, man beslutter, noget, man styrer med sin vilje:

jeg skal være den første til at indrømme...

Jensen var den sidste til at rydde sit fortov

hvem var den første til at give besked?

Men ikke

jeg var den første til at få influenza

Jensen var den sidste til at miste sine sparepenge

hvem var den første til at tabe sine mælketænder?

for her drejer det sig om noget, man ikke kan gøre for.

Udtale

Så er det irske punt pludselig dukket op både i DR og i den trykte presse. Udtalen er [punt], med rigtigt u, og det skal altså ikke rime på stunt.

Det er det samme, som indtil nu har heddet det irske pund, og det er svært at se en begrundelse for punt'et. Vi siger jo heller ikke det engelske pound eller den svenske krona. Lad os dog blive ved med at sige det irske pund.

Som en af de mere betydningsfulde canadiske byer har Toronto en fast forankret dansk udtale med tryk på anden stavelse og rent o i første og sidste stavelse. I TV-Sporten sagde en medarbejder imidlertid "tøwrontøw" med engelsk udtale (10/2).

Clinton er et navn, der af ikke ukendte grunde bruges mere og mere. Der har været nogen usikkerhed med hensyn til udtalen af vokalen i sidste stavelse. Nogle har haft tydeligt åbent å som i den danske udtale af London. Andre har – efter engelsk – ladet det efterfølgende n "sluge" vokalen, som når vi i dansk siger splinten.

Præsident Johnson blev almindeligvis udtalt med åbent å. Men siden den tid er justering af udtalen efter engelsk blevet mere udbredt, hvorfor vi ikke vil fraråde udtalen "klinten" (uden stød).

Århundred- og årtusindskiftet

Vi var inde på tidspunktet for århundred- og årtusindskiftet i sidste Sprogbrev, men fik ikke nævnt, at Dansk Sprognævn også har udtalt sig om sagen, nemlig i Nyt fra Sprognævnet 1991 nr. 2.

Sprognævnet foreslår, man vedtager, at det første årti kun havde 9 år, nemlig fra 1 til og med 9. Så begynder det andet årti 1.1.10, det andet århundrede 1.1.100 – og det 21. århundrede og det andet årtusinde 1.1.2000, sådan som de fleste helst vil have det! Vi kan rolig manipulere med kalenderen, for de, der levede i de første årtier og århundreder, vidste det jo ikke engang selv!

Det er en anden måde at sige det på, men konklusionen er den samme som Sprogbrevets: århundred- og årtusindskifter har ingen praktisk betydning, det er stadig datoerne der gælder.

Sygdom

At sygdomme skulle bidrage til den almindelige underholdning, kan måske ikke undre den, der studerer samtaleemnerne hos visse mennesker med god tid til vellystige gys og mange bekymringer på egnes og/eller andres vegne. Herregud, alt det, der beskæftiger os, kan i en vis forstand siges samtidig at underholde os, fx tv-nyheder. Men underholdningsværdien er afledt af det primære formål. TV-A er en nyhedsudsendelse, der ikke sorterer under Underholdningsafdelingen.

Underholdningssynsvinklen virkede malplaceret i TV-A 9/2, hvor det i forbindelse med en omtale af sovjetiske koncentrationslejre hed, at "sygdomsepidemier var den eneste variation i hverdagen".

To dage senere hed det i en anden udsendelse fra Provinsenheden, at prostata var en populær sygdom. Meningen var formodentlig, at den var udbredt; populær er den næppe.

Kort

...alle skandinavere (TV-A tekst 15/1). Hvis ordet i ental havde heddet skandinaver, ville formen være rigtig; men det hedder skandinav, og flertalsformen er skandinaver. Det er heller ikke korrekt at bruge flertalsformen kammesjukkere (P3 15/1). Entalsformen er kammesjuk.

"Hornslet forlod en skridsikker karriere i justitsministeriet" (TV-A 14/1). Et godt eksempel på slående og præcist billedsprog. Men billedsiden i forbindelse med dækningen af Tamil-sagen i TV-A kunne godt forny sig, så seerne spares for den på flere måder tvivlsomme sekvens med dommeren og hans følge, der formodentlig til ære for pressen bærer sagens akter frem i papkasser med mere end tydelig påskrift. Klicheer er ikke altid sproglige.

"Amerikansk soldat skudt og dræbt i Somalia" (P1 14/1). Den normale betydning af skyde er 'dræbe ved skud'. Det virker ganske overflødigt og forstyrrende, når det oplyses, at en person ikke bare er skudt, men også dræbt.

"Voldsbølgen er taget alvorligt af" (RA 22/1). Det er i orden at sige, at arbejdsløsheden er taget alvorligt til, eller at det er svundet alvorligt i valutabeholdningerne; men at voldsbølgen tager af, er da ikke noget sørgeligt.

"Det kan føre til tvivl hos vælgerne, hvor SF står", hed det i RA 13/2. Der mangler et om før bisætningen. I engelsk kan et forholdsord ikke styre en bisætning som den foreliggende, men engelsk er ikke dansk.

"En af de, der var mest kritiske..." (TV-Sport 9/2). Det hedder "En af dem, der.."

"Erik Mørks seneste rolle var i filmen Den Russiske Sangerinde" (TV-A 27/1 ved meddelelsen om Erik Mørks død). Vi har været inde på det før: Det er prisværdigt, at DR søger at skelne mellem sidst og senest, men man gør det jo ikke ved at sige senest hver gang. Somme tider er sidst faktisk det rigtige!

"...en ny skattereform" (TV-A 29/1 programlæsning og mange andre gange). Vi tager den endnu engang: ny er naturligvis overflødigt og forkert her.

"– amerikanerne begynder at vise musklerne" (TV-A 10/2). Tja, nogen alvorlig forsyndelse er der ikke tale om, navnlig da ikke i et direkte indslag. Men muskler er vel mest noget, man spiller med i sammenhænge som den foreliggende.

"...en meget lidt snaksommelig færøsk finansminister" (TV-A 1/2). Hun har møjsommeligt gjort den langsommelige rejse til Danmark og skal nu til at være sparsommelig for alvor. Men det var snaksom, hun ikke var, eller var det meddelsom? I hvert fald var hun næppe snakkesalig.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.