Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 78 Maastricht mv.
 

 

Maastricht mv.

af Jørn Lund, december 1992
af Jørn Lund, december 1992

Alt for mange interesserer sig for trykfordelingen i dette stednavn. Vore doktrinære læsere skal betjenes først: Sig "maaSTRlKT" – med tryk på sidste stavelse.

Sprogbrevets mere ræsonnerende læsere skal selvfølgelig have en forklaring. Den baserer sig på trykforholdene i nederlandsk og fransk. I begge sprog ligger trykket på sidste stavelse.

Endnu mere eftertænksomme læsere har imidlertid sikkert allerede gennemskuet, at kriteriet ikke kan være forholdene i det eller de sprog, der omgiver den pågældende lokalitet; i så fald skulle det fx hedde Paris med stumt s og London uden åbent å i sidste stavelse. Og Aarhus skulle ikke have stød i anden stavelse; det skulle rime på sjus, ikke på mus.

Sagen er, at Maastricht både i dansk, engelsk og andre sprog kan høres med tryk snart på første, snart på sidste stavelse. I de germanske sprog er tendensen til tryk på første stavelse stærk, så når et ord udefra rigtig får borgerret, "akklimatiseres" trykket. Sådan er det ved at gå med Maastricht, men det slår næppe igennem, før brugen af stednavnet fortoner sig et sted i historiebøgerne.

Indtil da må vi leve med, at fx nogle ministre siger "maaSTRlKT", medens statsministeren siger "MAAstrikt". Det vil falde en del mennesker vanskeligt; for de har den fattige opfattelse, at kun én udtale kan være rigtig.

Der knytter sig ikke kommunikative problemer til variationen; ingen kan i hvert fald overbevise mig om, at trykvarianterne giver anledning til misforståelser.

Men forklaringer er ét, direktiver noget ganske andet. Til DR's medarbejdere: Sig "MaaSTRlKT". Og nu er det alvor!

Skal der vælges mellem "BRYSsel" og "brySÆL", anbefaler jeg den sidste, dén med tryk på sidste stavelse, og skal jeg vælge mellem de mange variantudtaler af Edinburgh, foretrækker jeg den engelske, der er ved at udkonkurrere de gamle fordanskede udtaleformer. En lang forklaring kunne gives, men de fleste læsere er tilsyneladende tilhængere af gammeldags opdragelse.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret