Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 75 Synke og sænke
 

 

Synke og sænke

af Jørn Lund, september 1992
af Jørn Lund, september 1992

En lytter anholder med god grund flg.: "Han anbragte liget i en kuffert og tog den i en taxa ud til Damhussøen, hvor han sank den". Han sænkede den naturligvis, og kufferten sank. Mange, specielt unge, har problemer med ligge/lægge; lægge kan efter reglerne efterfølges af et genstandsled, ligge kan ikke. Derfor lægger man blyanten på bordet, og når man han gjort det, ligger den der.

Med hensyn til hængte/hang har man imidlertid fået valgfrihed, når ordet ikke efterfølges af et genstandsled. Man kan enten sige 'frakken hang på knagen' eller 'frakken hængte på knagen'. Men man skal bruge formen hængte, når der følger et genstandsled: 'han hængte frakken på knagen'.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret