Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 74
 

 

SprogbrevetDR nr. 74

af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992

Udtale

Damask er efterhånden et sjældent ord, men det skal alligevel udtales rigtigt, nemlig med tryk på første stavelse: dámask, ikke på anden (TV-A 21/6).

I TV-A 21/7 hørte man om idyllisk stilhed, med stød på y'et som i codyl. Men y'et skal være kort.

Bibliotekar udtales ofte (fx programoversigt P1 5/7) med i i næstsidste stavelse; men egentlig skulle det da være simpelt, for bibliotek har hos alle e i den betonede stavelse.

Den svenske forfatter Per Olov Enquists efternavn skal udtales eenkvist, ikke ængkvist (P1 programoversigt 23/6).

I forbindelse med en omtale af Kristeligt Folkeparti (P1 1/8) hørte vi flere gange om Mosesloven. Et alvorligt svigt i børnelærdommen! Det skulle have været Moseloven, uden s. Det er en uregelmæssighed, for så vidt som det er navnet Moses, der indgår i ordet.

Og apropos s'er: Vi er blevet gjort opmærksom, på at det ikke passer (som påstået i forrige Sprogbrev) at s i Louis altid er stumt på engelsk. I amerikansk-engelsk kan det udtales, og det er ganske individuelt, hvad de forskellige amerikanske Louis'er ønsker. Vi har i Danmark en lang tradition for at udtale netop Louis Armstrong uden s i Louis, men det er altså for kategorisk at fraråde udtalen med s.

I Radioavisen 27/7 blev der talt om at forevige visse personer, dvs. portrættere dem. Vi fik her den velkendte gale udtale, som om ordet bestod af fore- plus vige. Det består imidlertid af for- plus evige, altså at gøre evig ved hjælp af afbildning. Udtales med tryk på anden stavelse: forévige.

At borde et skib er at gå ombord i det. Ordet udtales med stumt d og skal altså rime på more, ikke på sorte (P1 28/7).

Israels parlament, Knesset, ender på en stavelse, der minder om vores bestemte artikel: huset, barnet, esset; derfor er det meget fristende at lade ordet ende på et blødt d (RA 23/6) ligesom den bestemte artikel. Men Knesset bør udtales med t eller hårdt d til slut.

Mos er ikke ligefrem et svært ord. Alligevel blev farvebetegnelsen mosgrøn to gange udtalt med åbent o, altså som kost (føde), ikke som kost (fejeredskab) (P1 23/7).

OL

"Hvordan har du det med og skal til Barcelona?", spurgte man i TV-sporten 22/7. Det er okay at udtale at som og her foran en navnemåde, men det er ikke i orden at vælge nutidsformen skal i stedet for navnemåden skulle.

Det er hverken i overensstemmelse med dansk rigsmålstradition eller med spansk at udtale Barcelona "bartjelona" (fx TV-sporten 22/7). Fremmede navne med en dansk udtaletradition genkendes lettere i deres sædvanlige form, og man skal ikke slå blikket ned, fordi den afviger fra den lokale udtale. I TV-sporten (2/8) hed det undskyldende om en person, at han kom "fra Great Britain eller England, som vi jo kalder det". Og i en dansk tekstning placeredes en deltager som hjemmehørende i France. Pjank!

I eller på Skagen?

Titlen på P1's udsendelse "Hugorme på Skagen" har fået nogle nordjyder til at reagere. De vil have i Skagen, ikke .

Det er en gammel historie, at forbindelsen på Skagen irriterer nordjyder og specielt skagboer; de synes, det lyder krukket og københavnsk.

For mange, som ikke ligefrem bor der fast, er Skagen dels selve byen, dels området omkring byen, ferieoplandet. Det er ikke noget, som Kort- og Matrikelstyrelsen er med på, men det er ganske almindelig, især københavnsk sprogbrug. Der skelnes ved hjælp af forholdsordet skarpt mellem de to betydninger: siger vi i Skagen, er det selve byen; siger vi på Skagen, mener vi området inklusive byen.

"Hugorme i Skagen" lyder sært, for der er næppe hugorme i selve byen.

Nærved og næsten

Glosen lige ved siden af den rigtige kan mase sig på:

"De unge skelner mindre til prognoser om arbejdsløshed" (RA 2/7); her har skelne sneget sig ind i stedet for skele.

"NNs ånde svæver over vandene", hed det (P1 27/6); her var der problemer med at skelne mellen ånd og ånde.

Procent(point)

En lytter har fuldstændig berettiget gjort opmærksom på at der sjuskes med ordene procent og procentpoint i DR.

Hvis man tænker sig at fx en rentesats stiger fra 15 % til 20 %, så er den absolut ikke steget 5 %, men derimod 33 1/3 %, nemlig med en tredjedel. At renten har bevæget sig fra tallet 15 til tallet 20, udtrykker man ved at sige, at renten er steget 5 procentpoint.

Procentpoint refererer altså til selve pointtallene, mens procent refererer til de faktiske mængder.

"Staten taber på at nedsætte renten på boligydelseslån til 8 procent. Det er 1,5 procent under diskontoen" (RA 9/6). Meningen med sidste sætning er: "Det er 1,5 procentpoint under diskontoen".

Airbag

Man har længe arbejdet med at produktudvikle en pude, der kan puste sig op og beskytte passagererne ved bilkollisioner. Sådan en kaldes på engelsk airbag. Flere forsøger at skabe en dansk betegnelse, men der er ikke enighed om, hvad man skal vælge. I RA 14/7 anvendtes det udmærkede og udbredte udtryk ratpude. Det eneste problem ved betegnelsen er, at den kun passer til den pude, der er anbragt foran føreren. Også luftpude er foreslået. Andre gode forslag er sikkerhedspude. Det sidste står godt til sikkerhedssele og er mere præcist i betydningsangivelsen end luftpude.

Identifikation

"...en følelse man kan identificere sig med uden videre" (P1 3/8). Det er en meget udbredt, men løsagtig brug af identificere. At identificere sig med én bør betyde 'gøre sig lig med én' eller 'sætte sig i éns sted'. En skuespiller kan identificere sig med den person, han spiller, og man kan, af medfølelse, identificere sig med folk på flugt fra krigen.

At identificere sig med en følelse, må vel betyde at genkende følelsen, eller forstå og opleve den. Og det kunne man jo så bare sige.

Find fem fejl

  1. "Bomberne er blevet sprunget oppe i luften...For at forhindre Frankrig i at springe atombomber" (P1 28/7).
  2. "Måske får vi flere medaljer, end der var forventning til" (TV-A 5/8).
  3. "Det kostede dem hver 30.000 kr i bod" (TV-A-tekst 4/8).
  4. "Der advares mod glat og fedtet føre" (RA 12/7).
  5. "Nu spiller NN et præludie" (P1 28/6).

Østeuropæiske navne

Danmarks Radios Sprogværksted har udsendt et fortræffeligt materiale om udtale af navnene i Østeuropa, herunder SNG. Sprogene er meget forskellige: mange af dem er slaviske, rumænsk er romansk, og ungarsk som bekendt beslægtet med finsk.

Første del fortæller om hovedreglerne for, hvilken lyd der svarer til bogstaverne i de forskellige sprog, og man kan læse om trykreglerne. I anden del omtales en række kendte person- og stednavne.

Hvor der er en særlig dansk udtaletradition, omtales den. Det er da også håbløst at ramme den lokale udtale eksakt; der er som regel tale om kompromiser. Man kommer langt med en fornuftig brug af de danske lyde, som når der tales Valby-engelsk. Det forstås, men gør ikke krav på at være præcist eller smukt.

Det er ikke så svært at gå fra skrift til udtale, som det fx er i dansk og engelsk. Og mange regler kan man let lære sig: I ungarsk og tjekkisk er der tryk på første stavelse, i polsk på næstsidste.

Her kan udtalesyndere læse sig til, at Sarajevo og Hercegovina skal udtales med tryk på næstsidste stavelse og ikke på tredjesidste stavelse.

Materialet kan varmt anbefales. Det er pædagogisk veltilrettelagt, og det er meget nyttigt. Allerede nu er det en dansk eksportartikel til de øvrige nordiske lande! Titel: Udtalen af Østeuropæiske Ortografier.

Kort

"Nu er det et spørgsmål om at overleve qua våben" (TV-A 4/8). Det lille perverse ord qua bruges efterhånden i mange forskellige meninger, her øjensynlig i betydningen 'ved hjælp af'. Vort råd: lad være med at bruge ordet overhovedet!

TV-A fortalte 7/8 om en mand, der var hiv-positiv, men havde haft seksuel omgang med andre uden at bruge kondom og "uden at fortælle nogen, at han havde aids." Lad det her været gentaget, at der er forskel på at være hiv-positiv og at have aids.

"Partiet fik kun X stemmer, én færre end ventet" (RA 13/7). Det virker tit, som om man i DR har terroriseret hinanden til ikke at turde bruge ordet mindre (og sidst). Så får vi den slags vrøvl.

"Tror I, at disse foranstaltninger betyder, at I kommer tørskoet ud af tørken"... (RA 1/7) Tjae...

"Sarajevo's lufthavn i dag" (TV-A-skærmtekst 29/6). Heller ikke DR synes at gå fri af det apostrofhysteri, der har grebet det danske folk.

"Vel at bemærke" (P1 23/6) er den moderne form af det gamle udtryk vel at mærke, dvs. 'læg godt mærke til dette'. Vi nævner det, for at ingen skal tro at vel at mærke er forkert!

"De strenge restriktioner bærer også sin del af skylden" (Orientering P1 16/7). Når der refereres til et subjekt (grundled) i flertal, hedder det deres.

"Det kan man ikke blame ham for", sagde en medvirkende i et program på P3 7/8. En anden talte om at squeeze, en tredje om at supporte. Skal vi minde om, hvordan det går dem, der snobber for engelsk? Lad os blot henvise til Illum's og Unibank!

"– hvor 300 internationale forskere deltager" (RA 25/6). Nej, konferencen kan være international, og det er den, hvis der deltager forskere fra mange lande. Men en forsker kan ikke være international.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.