Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 73
 

 

SprogbrevetDR nr. 73

af Erik Hansen, juni 1992

Udtale

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

Limfjordsøen Mors skal helst ikke udtales med stød (P1 21.5.92). Mors skal altså rime på kors, ikke på gårds.

"Udenrigsministeren startede på fiskeriaktionen i Skagen" (TV-A 18.5.92). Nej, det skulle naturligvis have været auktion.

Kollega skal ikke udtales kolleja (TV-A 12.6.92), men med almindeligt hårdt g. Vi får altså kollega, og i flertal kollegaer. Eller kolleger, som enten udtales med hårdt g eller som kollejer.

Find fem fejl

  1. Nato må alligevel være i stand til at kunne samle store styrker (RA 26.5.92).
  2. Gunnar Mogensen, forskningschef i Chr. Hansen's laboratorium (TV-A-tekst 29.5.92).
  3. Det har en helt keramisk udstråling i dets overflade (TV-FIK 30.5.92).
  4. Man skeler mere til ansøgernes reelle kvalifikationer frem for deres karakterer (RA 30.5.92).
  5. Rutchebanen på Bakken (TV-A-tekst 26.5.92).

Millionbeløb endnu en gang

Jeg har tidligere, også så sent som i forrige Sprogbrev, kritiseret de næsten intetsigende, men meget dramatiske, talangivelser af typen et tocifret (eller trecifret) millionbeløb.

Tilsyneladende ganske uden virkning. Der må jo være nogle der synes det giver mening.

Forleden dag fik vi: "Tidligere husejere skylder kreditforeningerne et flercifret millionbeløb" (RA 21.5.92). Altså sådan cirka et sted mellem 10 og 999 millioner kroner. Tak for oplysningen!

Tekst-tv

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

DR følger den officielle danske retskrivning, sådan som statsinstitutioner er forpligtet til det. Naturligvis sker der af og til fejl, men bestræbelsen på korrekthed i retskrivningen er klar nok.

Men det må være helt bevidst at tekst-tv i rubrikkerne Indland og Udland følger en uofficiel praksis mht. forkortelser: pct, kr, Frp, osv, dvs – med næsten konsekvent udeladelse af forkortelsespunktummerne. I de andre rubrikker, madopskrifter, vejr, trafik osv., forkortes der korrekt. Der er ikke megen plads i en tekstrude, men det er helt ubetydeligt med plads man sparer ved at skrive forkortelser uden punktum.

I den lille bog "Forkortelser i hverdagen", udgivet af Dansk Sprognævn (1988), kan man finde alt hvad man skal bruge om korrekte forkortelser.

Det er ikke rimeligt at nyhedsrubrikkerne har deres egen ukorrekte praksis, især ikke når man ønsker at være i stue med Dansk Sprognævn (696).

Dansk og fremmed

"Det er et spørgsmål om penge kan købe en præsidentpost" (RA 2.6.92). Det lyder lige engelsk nok. Hellere: "...om man kan købe en præsidentpost for penge".

"I Beograd er folk forbandede over den spændte situation" (TV-A 28.5.92). Her må det være svensk der står bag: förbannad betyder 'vred', 'rasende', det gør forbandet ikke!

"Der bliver vinket til det royale par" (Kbh. Radio 10.6.92). Og senere på dagen: "Det royale sølvbryllup" (RA 10.6.92). Jamen, hvad er det for noget pjat? Hvad skal vi med det fjollede, intetsigende fremmedord royal, når vi i tusind år har været godt tilfredse med det statelige, betydningsladede kongelig?

At bruge tillægsordet royal er enten et udslag af petitjournalistisk krukkeri: Sig endelig ikke tingene lige ud ad landevejen, så opdager folk bare hvor lidt du har på hjerte. Men det kan også skyldes usikkerhed om betydningen af ordet kongelig: Går det nu an at bruge det – når der slet ikke er nogen konge?

Er årsagen krukkeri, kan hverken trusler, hån eller venlige henstillinger udrette noget mod royal. Men er det bare usikkerhed, så er der en chance. Dronning Margrethe er kongelig, og kongehuset er det, skønt der for tiden ikke er nogen konge, og det var et kongeligt sølvbryllup der blev fejret på et par af de kongelige slotte.

Der er intet fornuftigt at bruge royal til.

En studie i endelser

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"Problemer for de unge der skal vælge studie", hed det i RA 5.6.92. Det skulle have været studium.

Latinske intetkønsord som i bestemt form ender på -iet, skal i ubestemt form ende på -ium: ministerium, kollegium, gymnasium, akvarium osv. Der er små 200 i alt.

Undtagelser er et orgie, som er græsk, et bestie, som har skiftet køn i dansk, og et kemikalie, som er et tysk ord.

I nogle få ord har en faglig sprogbrug været så stærk at Retskrivningsordbogen har måttet bøje sig og tillade dobbeltform: et kranie eller et kranium, et ovarie eller et ovarium, et spatie eller et spatium ('ordmellemrum'); hertil hører også et medie eller et medium, og der skelnes ikke ved stavemåden mellem flere betydninger af ordet.

Endelig er der ordet studium; det betyder 'det at studere' og bøjes et studium, studiet. Ved siden heraf har vi et studie, studiet i betydningen 'optagelsesrum til radio og tv'. Og endelig har vi en eller et studie, som betyder 'tegnet skitse' eller 'mindre afhandling'.

Det korrekte er altså et underligt miskmask mellem latinsk og dansk bøjning. Der er noget rationelt og sympatisk ved den konsekvente moderne bøjning (et laboratorie osv.), og den vil også vinde til sidst. Men indtil videre må vi altså hæve pegefingeren ved synet af et seminarie.

Og lige så ukorrekt som et oratorie er et scanarie (P1 6.5.92). Det ser ud til at blive et modeord, så hvad med at få lært de rigtige former én gang for alle: et scenarioscenariet eller scenarioetscenarier(ne) eller scenarioer(ne).

Kort

"Der er kommet nogle gnubbede ord frem under debatten" (TV-A 2.6.92). Skulle have været knubbede (gnavne) ord.

"Danmark vil få kniven for brystet" (P1 6.5.92). Det plejer at være kniven for struben eller pistolen for brystet i disse voldsbilleder.

Autentitet er en meget almindelig form af det navneord som svarer til autentisk. Men det korrekte er faktisk autenticitet! Mønsteret er tydeligt nok:

elektri-sk elektri-citet
egocentri-sk egocentri-citet
plasti-sk plasti-citet
autenti-sk autenti-citet

"Det andetstørste parti i Tjekkoslovakiet" (RA 6.6.92). Når vi har tredjestørste, fjerdestørste, femtesidste og sjettesidste, så skulle man jo tro at andenstørst og andensidst var i orden. Men ordene hører ikke rigtig hjemme i rigsmålet, så vi må anbefale næststørst og næstsidst i stedet.

"Trods Carlsberg har solgt færre øl, har bryggeriet tjent flere penge" (TV-A 1.6.92). Havde der stået skønt eller selvom i stedet for trods, havde alt været i orden. Trods kræver en lidt mere indviklet konstruktion: trods det at Carlsberg har solgt... eller på trods af at Carlsberg har solgt...

"Kronborg stammer tilbage til 1420" (TV-A 9.6.92). En ret almindelig sammenblanding af går tilbage til og stammer fra. Kan ikke anbefales!

"De fleste fulgte kampen i hjemmevante omgivelser" (TV-A 12.6.92). Hjemmevant bruger man om personer som føler sig hjemme. Omgivelser er vante, dvs. de sædvanlige. Altså: man fulgte kampen i omgivelser hvor man var hjemmevant; eller man fulgte den i de vante omgivelser.

"Er det regeringens ønske af få kradset nogle flere penge ind?" (RA 20.5.92). Kunne vi dog ikke snart slippe for den kliché?

Sproget i Danmarks Radio

"Hvordan er sproget i Danmarks Radio?" Det er et spørgsmål jeg får stillet ret tit, men det er lige så umuligt som: "Hvordan er vejret i EF?" Det kan jeg selvfølgelig ikke svare kort og klart på.

Det er der til gengæld andre der kan. Sproget i Danmarks Radio diskuteres en hel del, specielt i læserbreve i den trykte dagspresse. Indlæggene er tit meget aggressive og går næsten altid entydigt på at sproget i Danmarks Radio, både radio og fjernsyn, er ringe: slapt, upræcist, utydeligt og for københavnsk.

For et års tid siden lavede min kollega Jørn Lund og jeg – mest han – med hjælp fra et hold studenter på Københavns Universitet en interviewundersøgelse om danskeres oplevelse af deres modersmål. Nogle af spørgsmålene drejede sig om sproget i Danmarks Radio, og det blev praktisk taget entydigt bedømt som godt og uden problemer.

I modsætning til læserbrevsskribenterne er de interviewede et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. De fleste af dem er ikke særlig sproginteresserede eller sprogopmærksomme, og deres positive bedømmelse beror uden tvivl på at de ikke rigtig har bemærket sproget i Danmarks Radio: Det er ikke for svært, ikke for hovskisnovski, ikke for poppet, ikke for københavnsk osv. Med andre ord: Det fungerer gennemgående så godt at det ikke pådrager sig opmærksomhed.

Jeg kommer selv til samme resultat.

Der ér ganske vist nogle Danmarks Radio-folk som burde holdes på en sikkerhedsafstand af mindst 50 m fra en mikrofon, og de vejer tungt når det gælder Danmarks Radios sproglige omdømme. Men de fleste er gode sprogbrugere. Passende konservative og neutrale i deres udtale, klare og entydige i deres fremstilling, og de har forståelse for hvilke krav ætermediet stiller: Oplæst avisjournalistik duer ikke, alligevel skal meddelelsen være gennemkomponeret som i skriftsprog, men letforståelig og med et vist spontant præg som talesproget.

Sprogbrevet handler mest om vanskeligheder, fejl og dårligdom, og det kan ikke være anderledes. Men det skal ikke få nogen til at tro at Danmarks Radio er præget af sproglig elendighed. Danmarks Radio har et sprogligt ansvar som er lige så tungt som skolens og den trykte presses. Og det lever Danmarks Radio op til.

God sommer!

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.