Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 70 Rat skal være ret
 

 

Rat skal være ret

af Erik Hansen, marts 1992
af Erik Hansen, marts 1992

En medarbejder har i en henvendelse til Sprogbrevet spurgt hvordan vi kan advare mod nytårsfortsætter (for nytårsforsætter), når vi samtidig kan tage det roligt at yngre mennesker udtaler ret og rat på samme måde. Der er jo tale om betydningsglidninger i begge tilfælde. "Det er mig en gåde at man kan acceptere en forkert udtale af et ord, så ordet får en anden betydning."

Brevet udtrykker mange menneskers opfattelse: Man skal fastholde betydningsgrænserne mellem ordene.

Men forskellene mellem de anførte eksempler er væsentlige at gøre sig klart. Mht. forsæt/fortsæt er der tale om to betydninger, som alle let kan lære at adskille; det er nemlig to forskellige ord, der består af dele som i andre tilfælde holdes ude fra hinanden. Man sætter sig noget for, og man fortsætter med en eller anden virksomhed.

Forsæt/fortsæt kan minde om klassikeren yngling/yndling. Også her kan man appellere til en grænse der ellers overholdes, nemlig den betydning vi finder i det usammensatte ord ung (yngreyngst) kontra den vi kender i ordet ynde.

Eksemplerne "nytårsfortsæt" og "ynglingskomponist" er ukyndighedsfejl. De kan forebygges gennem oplysning.

Sammenfaldet af rat og ret, skræppe og skrappe etc. i unges talesprog er resultatet af en lydudvikling som DR ikke kan stille noget op imod. Den findes ikke kun i det såkaldt lavkøbenhavnske sprog, den gør sig gældende i alle samfundslag og efterhånden også overalt i landet.

Det er en udtaleforskydning, én blandt de mange, der har ramt det danske samfund i de seneste årtier. Vi kan ikke fastfryse sprogudviklingen eller give en enkelt generation patent på rigsmålsnormen. Vi taler hverken som på Gorm den Gamles tid – eller som man gjorde det i Far til Fire-filmene i 1950'erne. Det skyldes udtaleforskydninger.

Dem kan man måske nok bringe til afstemning – men effekten af en nok så overbevisende afvisning vil være at sammenligne med effekten af at sætte tyngdeloven til afstemning.

Sproget er fuldt af ord der staves ens, men betyder noget forskelligt afhængigt af sammenhængen: tal, læser, kost osv. Og der er tusindvis af ord som udtales ens, men betyder noget forskelligt: fare, rammer, flæsket osv. Det kendetegner samtlige europæiske sprog – også dem danskerne normalt opfatter som særlig ædle.

Ordenes sammenhæng bereder vejen for den aktuelle betydning. Og Sprogbrevet bruger helst energi og spalteplads på de emner der lader sig regulere.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret