Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 70
 

 

SprogbrevetDR nr. 70

af Erik Hansen, marts 1992

Udtale

Kraina-enklaven: enklave er ganske vist et fransk ord, men det skal helst ikke udtales angklave (TV-A 26.2.92), men lige ud ad landevejen: ænklave.

Så har der været vinterolympiade i Savoy-alperne, som flere gange, fx i TV-A 19.2.92, blev udtalt savwáalperne. Det kan jo ikke være helt galt at udtale navnet på fransk, men man burde nok have ydet den service at gøre opmærksom på at det drejede sig om det landskab vi plejer at kalde Savoyen, med udtalen savojen.

Der er to konkurrerende udtaler af mafia. Den ene har langt a og stød, den anden har kort a uden stød; den lyder som om skrivemåden var maffia eller mafja. Hvis man er i tvivl, bør man vælge den sidste udtale (maffia); den første er så uitaliensk at den går til marv og ben, selv om man ikke kan italiensk.

Og så, ja det måtte jo komme: "Metropolitan-skolen i København" (P3 6.3.92) med mætropollitan udtalt på engelsk som var det en filial af New York-operaen. Metropolitanskolen har ligget i København siden sin oprettelse i 1209 (tolv hundrede og ni), og navnet skal udtales metropolitán, med tryk på sidste stavelse.

Rat skal være ret

En medarbejder har i en henvendelse til Sprogbrevet spurgt hvordan vi kan advare mod nytårsfortsætter (for nytårsforsætter), når vi samtidig kan tage det roligt at yngre mennesker udtaler ret og rat på samme måde. Der er jo tale om betydningsglidninger i begge tilfælde. "Det er mig en gåde at man kan acceptere en forkert udtale af et ord, så ordet får en anden betydning."

Brevet udtrykker mange menneskers opfattelse: Man skal fastholde betydningsgrænserne mellem ordene.

Men forskellene mellem de anførte eksempler er væsentlige at gøre sig klart. Mht. forsæt/fortsæt er der tale om to betydninger, som alle let kan lære at adskille; det er nemlig to forskellige ord, der består af dele som i andre tilfælde holdes ude fra hinanden. Man sætter sig noget for, og man fortsætter med en eller anden virksomhed.

Forsæt/fortsæt kan minde om klassikeren yngling/yndling. Også her kan man appellere til en grænse der ellers overholdes, nemlig den betydning vi finder i det usammensatte ord ung (yngreyngst) kontra den vi kender i ordet ynde.

Eksemplerne "nytårsfortsæt" og "ynglingskomponist" er ukyndighedsfejl. De kan forebygges gennem oplysning.

Sammenfaldet af rat og ret, skræppe og skrappe etc. i unges talesprog er resultatet af en lydudvikling som DR ikke kan stille noget op imod. Den findes ikke kun i det såkaldt lavkøbenhavnske sprog, den gør sig gældende i alle samfundslag og efterhånden også overalt i landet.

Det er en udtaleforskydning, én blandt de mange, der har ramt det danske samfund i de seneste årtier. Vi kan ikke fastfryse sprogudviklingen eller give en enkelt generation patent på rigsmålsnormen. Vi taler hverken som på Gorm den Gamles tid – eller som man gjorde det i Far til Fire-filmene i 1950'erne. Det skyldes udtaleforskydninger.

Dem kan man måske nok bringe til afstemning – men effekten af en nok så overbevisende afvisning vil være at sammenligne med effekten af at sætte tyngdeloven til afstemning.

Sproget er fuldt af ord der staves ens, men betyder noget forskelligt afhængigt af sammenhængen: tal, læser, kost osv. Og der er tusindvis af ord som udtales ens, men betyder noget forskelligt: fare, rammer, flæsket osv. Det kendetegner samtlige europæiske sprog – også dem danskerne normalt opfatter som særlig ædle.

Ordenes sammenhæng bereder vejen for den aktuelle betydning. Og Sprogbrevet bruger helst energi og spalteplads på de emner der lader sig regulere.

Find fem fejl

  1. "I øvrigt var han enig i afvisningen af dansk medlemsskab" (tekstning til TV-A 19.2.92)
  2. "Situationen kræver dybdegående forandringer" (TV-Fakta 27.2.92)
  3. "Dér har man gjort et tusind år gammelt skeletfund" (RA 14.2.92)
  4. "Hvorfor gør I det, når han har mistet alle hans tillidsposter?" (TV-A 20.2.92)
  5. "Det er butikskæder og private radiostationer der på helt eget initiativ opfordrer til boykot" (RA 26.2.92)

Dansk og fremmed

"Præsentationen af årets gyldne skive i Sverige" (P2 25.2.92). Det vár en grammofonplade, men måske var det ment som en vittighed.

"Man har vedtaget at løfte alle priskontroller" (RA 27.2.92). Det må være en rå og ufølsom overtagelse af det engelske lift. På dansk skal det være (op)hæve.

Og uanset at man på engelsk taler om death sentence i forbindelse med Rushdie, bør vi lade være. En dødsdom afsiges af en lovlig domstol efter en retssag, og det er der jo overhovedet ikke tale om her. Det er slet og ret dødstrusler, som det da også en gang imellem hedder i DR.

I en omtale af den amerikanske valgkamp (P1 7.3.92) blev det sagt at deltagerne "spidsede deres meninger". Det må være det engelske point der ligger bag: de "pointerede deres meninger" eller "trak deres meninger skarpt op". Men fejloversættelsen til spidsede er nu ikke helt uden billedmæssig effekt.

Billedsprog

"Kursen styrtdykkede fra 219 til 210" (TV-A 18.2.92). Når priser eller kurser falder hastigt, skal de absolut styrtdykke. Men det er egentlig et rigtig dårligt udtryk. Rovfugle og kampfly styrtdykker for at angribe et bytte eller et mål. Det minder ikke meget om faldende værdier: De flakser tungt mod jorden som vingeskudte ænder.

Ord til tiden

En TV-A-mand er blevet kritiseret for at sige: "Og så kommer TV-Avisen igen klokken halv otte." Det skulle have været nitten tredve, siger kritikerne.

Det er urimeligt. 24-tals klokkeslættene hører hjemme i trykte programoversigter, i køreplaner, i oplysninger fra Meteorologisk Institut og andre steder hvor noget kører døgnet rundt. I dagligt talesprog virker det stift og kunstigt at sige tretten femten og treogtyve femogfyrre.

Der er ingen risiko for at nogen tager 12 timer fejl, for det naturlige sproglige samvær er baseret på at man er bevidst om tiden. Vi ved altid nogenlunde hvor i døgnet vi befinder os, og hvordan verden er indrettet. Så når min nabo siger: "Kom over ved tretiden og få en kop kaffe", så ved jeg at det ikke drejer sig om et party ved nattetid. Og når man som slut på den korte TV-Avis klokken seks siger "Vi kommer igen kl. halv otte", så kan det ikke forstås som en tidlig morgenudsendelse. Det måtte nødvendigvis hedde kl. halv otte i morgen tidlig. Når som helst der er mulighed for uklarhed, har sproget handige præciseringer til rådighed: klokken syv i morges/her til aften osv.

Et årstal som 1944 udtales vistnok stadig af de fleste som nitten hundrede (og) fireogfyrre, men kortformen nitten fireogfyrre synes stærkt på vej frem, også i DR. Det svarer lidt til det med klokkeslættene. Den lange form, fx nitten hundrede tooghalvfems, minder os om verdens gang, vi befinder os på et tidspunkt mellem fortid og fremtid, og man kan orientere sig i det historiske rum med den slags årstal. Nitten tooghalvfems er bare en kold formel, et tørt bip fra et digitalur.

Jeg vil i øvrigt ikke blande mig. Kortformerne står nu så stærkt at de næppe kan standses (de bruges faktisk af halvdelen af DR's eksterne sprogkonsulenter). Men forleden dag hørte jeg i samme udsendelse (RA 28.2.92) nitten halvfems og to tusind og fem. Altså dog ikke tyve nul fem. Så i næste årtusind bliver alt anderledes.

Moldavien eller Moldova?

Man hører begge dele i DR, og jeg har ingen fornemmelse af hvilken form der står stærkest. Dansk Sprognævn har anbefalet formen Moldova, med tryk på -do ud fra en formodning om at det, i al fald for en måneds tid siden, var den mest udbredte form.

Hvad man beslutter sig til, er ganske ligegyldigt, bare man beslutter sig. Problemet Moldavien/Moldova ligner ikke et almindeligt sprogrigtighedsspørgsmål. Nok er diamentral, brædt og inklusiv gale former, men alle ved at de betyder det samme som diametral, bræt og inklusive. Derimod vil der være masser af lyttere og seere som tror at Moldavien og Moldova er to forskellige områder.

Bestem jer dog for en af formerne – ligegyldigt hvilken!

Vi vil i fremtiden komme til at tale om stater, nationer og områder som de fleste aldrig har hørt om før og som der ikke er udviklet udtaletraditioner for. Der bliver brug for at pressen og specielt DR træffer nogle hurtige og resolutte beslutninger om sådanne navne, og at en eller anden person eller institution får myndighed til at pålægge DR-medarbejdere at bruge disse former.

Sprogkonsulenterne kan give folk råd om sproget. Men her er der brug for mere end gode råd og henstillinger.

Kort

"Vi har spurgt Hans Engell hvorvidt en minister kan gå" (P1 28.2.92). Når man ikke kan høre om det er hvorvidt eller hvor vidt, så bliver denne sætning flertydig! Men efterhånden fremgik det af sammenhængen at meningen var hvor langt.

"Og klokken er godt og vel 5 minutter over 7" (RA 3.3.92). De fleste under 35 mener at dette betyder 'næsten 5 minutter over 7', mens de der er ældre, gennemgående mener at det betyder 'lidt mere end 5 minutter over 7'. Så når man bruger det udtryk, bliver man med garanti misforstået af halvdelen af sine lyttere – uanset hvad man selv lægger i det. En klar udtryksmåde er: "Klokken har nu passeret 5 minutter over 8" (RA 11.3.92).

"Han anbefalede fuld opbakning bag Svend Auken" (TV-A 6.2.92). Det er vist en meget almindelig udtryksmåde, men hvis man tænker lidt over det, indser man let at det burde være opbakning af Svend Auken.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.