Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 69 Nye navne
 

 

Nye navne

af Erik Hansen, februar 1992
af Erik Hansen, februar 1992

Begivenhederne i det tidligere Sovjetunionen og i Jugoslavien har pludselig bragt en hel del geografiske navne frem i vore omgivelser. Ikke nye navne, men navne på stater og områder som vi ikke er vant til at tale og skrive om.

Nogle af dem har givet problemer og usikkerhed mht. stavning, udtale og bøjning, og Dansk Sprognævn har derfor udsendt en liste med sine anbefalinger til tvivlrådige. Jeg vil her kort gennemgå de få navne der indeholder egentlige problemer, og jeg bliver nødt til at gentage et par ting fra forrige Sprogbrev.

Resterne af Sovjetunionen hedder SNG. Det er den russiske forkortelse af det russiske navn. Egentlig ved vi endnu ikke hvad det hedder i uforkortet form på dansk. Som regel Statssamfundet af Uafhængige Stater, eller kortere: Statssamfundet. Men vi kan ikke være sikre på at det ikke ender med at blive Sammenslutningen af Selvstændige Nationer eller Østsamvældet, som det er blevet foreslået i Sverige – eller noget helt andet. Det er et argument for at vælge den russiske forkortelse SNG - ligesom vi forkorter De Forenede Stater med den amerikanske forkortelse USA. Andre gode argumenter er at det hedder sådan på dansk; det er indiskutabelt allerede nu den mest udbredte forkortelse. Og Udenrigsministeriet meddeler at man der også har bestemt sig for SNG. Men det er muligt at dansk bliver det eneste vesteuropæiske sprog der har valgt den russiske forkortelse. End ikke de nordiske lande har kunnet blive enige. Norsk: SUS, svensk: OSS!

Hvad så hvis man foretrækker et uforkortet navn i stedet for SNG? Det almindeligste i øjeblikket er som nævnt Statssamfundet af Uafhængige Stater (med to gange stat!). Det russiske ord bag S'et er "Sodrusjestvo", og det er samme ord som på russisk bruges som oversættelse af commonwealth. Den bedste oversættelse er derfor Fællesskabet af Uafhængige Stater (i lidt kortere udgave Statsfællesskabet); sagkyndige russere oplyser at statssamfund lyder for meget af 'union'.

Aserbajdsjan, med tilhørende indbyggernavn aserbajdsjaner og tillægsord aserbajdsjansk har trykket på -dsjan(sk).

Georgien, georgier, georgisk; for et år siden hed landet Grusien, men nu har sprogbrugen bestemt sig for Georgien.

Kasakhstan (tryk på -stan), kasakher, kasakhisk (begge med tryk på -sakh).

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 1996 optræder både Kirgisistan og Moldova første gang og er i dag fortsat eneste gældende former.

Republikken Kirgisien (kirgiser, kirgisisk) kaldes også Kirgisistan, og hertil kirgiser og kirgisisk (trykket overalt på -gi). Det er endnu ikke til at se hvilket af de to navne der står til at vinde, men Sprognævnet anbefaler Kirgisistan.

Letland, lette, lettisk/letlandsk; der er ingen betydningsforskel mellem de to sidste ord.

Moldavien, moldaver, moldavisk eller Moldova, moldover, moldovisk (den russiske ambassade har i en udsendt skrivelse anbefalet tryk på -do). Sprognævnet anbefaler Moldova.

Tadsjikistan, tadsjiker, tadsjikisk (tryk på -dsji).

Turkmenistan, turkmener, turkmensk (tryk på -men(sk)).

Ukraine, ukrainer, ukrainsk udtales med trykket på i: ukra-íne osv., helst ikke ukrejne.

Usbekistan, usbeker, usbekisk (trykket på -be).

Blandt de jugoslaviske navne er der grund til at nævne Hercegovina, hercegoviner, hercegovinsk; c'et udtales ts, og trykket ligger på -vi(nsk).

Kroatien, kroat/kroater, kroatisk; indbyggeren er altså enten en kroat (flertal kroater) eller en kroater (flertal kroatere).

Makedonien, makedoner/makedonier, makedonsk/makedonisk.

For ikke at gå imod ortografiske traditioner i geografisk, historisk og politisk litteratur, har Sprognævnet enkelte steder bibeholdt dobbeltformer. Dette hindrer naturligvis ikke DR i at beslutte sig, fx for kroat og makedonier.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret