Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 69
 

 

SprogbrevetDR nr. 69

af Erik Hansen, februar 1992

Udtale

Navnet på den franske højreekstremist le Pen udtales ikke lø pæng (RA 20.1.92), men lø pænn – som det korrekt lød senere i samme udsendelse.

En passus er et kortere stykke af en længere tekst, og i reglen noget der citeres eller henvises til: "I denne passus af dokumentet står der...". Passus staves med to s'er og bør udtales derefter; det skal altså ikke rime på kasus (RA 24.1.92).

Auktion udtales auksjon, altså uden at droppe k'et (TVA 2.2.92); ordet skal hverken rime på kaution eller på aktion.

"...en unik personlighed". Tillægsordet unik er fransk, men der er lang tradition for at udtale det på dansk, nemlig som det staves – ikke som om det var engelsk: junik (P1 3.2.92).

"Man søger folk til at være med i stykket, Ronja Røverdatter." (Kbh.R. 30.1.92). "Den jugoslaviske republik, Bosnien-Hercegovina" (RA 25.1.92). Der er næsten ingen danskere mere der kan sætte komma korrekt, men når man så også tydeligt læser de gale kommaer op ved at markere dem som pauser...

Klichénoteringen

"Det er ikke fordi man er utilfreds med det stykke arbejde der gøres" (TVA 22.1.92). Der er folk – også uden for DR – der efterhånden ikke kan sige arbejde uden at sætte et stykke foran; eller sige skattereform uden at sætte det meningsløse ny foran (TVA 22.1.92). Og så er der den udtrådte vending sove i timen (RA 1.2.92). Oprindelig brugtes den om at begå et fejltrin fordi man tidligere havde forsømt at indhente viden, altså et udtryk med en vis pointe. Nu bruges det bare om at forpasse en chance.

Advarsler

"...og derfor advarer politiet mod at der kan blive glatte veje" (Kbh.R. 15.1.92). En mærkelig fejl, som vi vist ikke kender andre steder end i DR: "Han advarer også mod at en kommende krig kan blive udkæmpet med atomvåben" (RA 17.1.92).

Advare MOD betyder at sige eller skrive noget for at hindre en person i at gøre et eller andet: jeg advarer Dem mod at komme nærmere, hun advarede os mod misbrug af telefonen. Men at komme med en oplysning om farlige eller ubehagelige forhold som tilhøreren ikke har nogen indflydelse på, det hedder advare OM: jeg advarede ham om at hunden var løs, hun advarede os om at telefonen tit blev misbrugt. Og selvfølgelig advarer politiet om at vejene kan blive glatte.

Nye navne

Begivenhederne i det tidligere Sovjetunionen og i Jugoslavien har pludselig bragt en hel del geografiske navne frem i vore omgivelser. Ikke nye navne, men navne på stater og områder som vi ikke er vant til at tale og skrive om.

Nogle af dem har givet problemer og usikkerhed mht. stavning, udtale og bøjning, og Dansk Sprognævn har derfor udsendt en liste med sine anbefalinger til tvivlrådige. Jeg vil her kort gennemgå de få navne der indeholder egentlige problemer, og jeg bliver nødt til at gentage et par ting fra forrige Sprogbrev.

Resterne af Sovjetunionen hedder SNG. Det er den russiske forkortelse af det russiske navn. Egentlig ved vi endnu ikke hvad det hedder i uforkortet form på dansk. Som regel Statssamfundet af Uafhængige Stater, eller kortere: Statssamfundet. Men vi kan ikke være sikre på at det ikke ender med at blive Sammenslutningen af Selvstændige Nationer eller Østsamvældet, som det er blevet foreslået i Sverige – eller noget helt andet. Det er et argument for at vælge den russiske forkortelse SNG - ligesom vi forkorter De Forenede Stater med den amerikanske forkortelse USA. Andre gode argumenter er at det hedder sådan på dansk; det er indiskutabelt allerede nu den mest udbredte forkortelse. Og Udenrigsministeriet meddeler at man der også har bestemt sig for SNG. Men det er muligt at dansk bliver det eneste vesteuropæiske sprog der har valgt den russiske forkortelse. End ikke de nordiske lande har kunnet blive enige. Norsk: SUS, svensk: OSS!

Hvad så hvis man foretrækker et uforkortet navn i stedet for SNG? Det almindeligste i øjeblikket er som nævnt Statssamfundet af Uafhængige Stater (med to gange stat!). Det russiske ord bag S'et er "Sodrusjestvo", og det er samme ord som på russisk bruges som oversættelse af commonwealth. Den bedste oversættelse er derfor Fællesskabet af Uafhængige Stater (i lidt kortere udgave Statsfællesskabet); sagkyndige russere oplyser at statssamfund lyder for meget af 'union'.

Aserbajdsjan, med tilhørende indbyggernavn aserbajdsjaner og tillægsord aserbajdsjansk har trykket på -dsjan(sk).

Georgien, georgier, georgisk; for et år siden hed landet Grusien, men nu har sprogbrugen bestemt sig for Georgien.

Kasakhstan (tryk på -stan), kasakher, kasakhisk (begge med tryk på -sakh).

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 1996 optræder både Kirgisistan og Moldova første gang og er i dag fortsat eneste gældende former.

Republikken Kirgisien (kirgiser, kirgisisk) kaldes også Kirgisistan, og hertil kirgiser og kirgisisk (trykket overalt på -gi). Det er endnu ikke til at se hvilket af de to navne der står til at vinde, men Sprognævnet anbefaler Kirgisistan.

Letland, lette, lettisk/letlandsk; der er ingen betydningsforskel mellem de to sidste ord.

Moldavien, moldaver, moldavisk eller Moldova, moldover, moldovisk (den russiske ambassade har i en udsendt skrivelse anbefalet tryk på -do). Sprognævnet anbefaler Moldova.

Tadsjikistan, tadsjiker, tadsjikisk (tryk på -dsji).

Turkmenistan, turkmener, turkmensk (tryk på -men(sk)).

Ukraine, ukrainer, ukrainsk udtales med trykket på i: ukra-íne osv., helst ikke ukrejne.

Usbekistan, usbeker, usbekisk (trykket på -be).

Blandt de jugoslaviske navne er der grund til at nævne Hercegovina, hercegoviner, hercegovinsk; c'et udtales ts, og trykket ligger på -vi(nsk).

Kroatien, kroat/kroater, kroatisk; indbyggeren er altså enten en kroat (flertal kroater) eller en kroater (flertal kroatere).

Makedonien, makedoner/makedonier, makedonsk/makedonisk.

For ikke at gå imod ortografiske traditioner i geografisk, historisk og politisk litteratur, har Sprognævnet enkelte steder bibeholdt dobbeltformer. Dette hindrer naturligvis ikke DR i at beslutte sig, fx for kroat og makedonier.

Find fem fejl

  1. Prisudviklingen har ikke udartet sig til løbsk inflation (RA 3.2.92).
  2. To Hell's Angels fik hver 5 års fængsel i Østre Landsret (RA 12.2.92).
  3. Valgkampen bliver ikke helt så enkelt for præsident Bush (RA 12.2.92).
  4. ...mange millioner inklusiv renter (TVA 23.1.92).
  5. ...og hun reddes i sidste moment fra at blive henrettet (P1 15.2.92).

Kort

"...og det bliver afgjort i denneher uge" (TVA 21.1.92). Denneher er absolut brugbart i uformelt talesprog, men bør ikke optræde i nyhedsformidlingen.

"Tab på et tocifret millionbeløb kunne være undgået" (RA 22.1.92). Hvis jeg siger at min søn til august kan fejre en tocifret fødselsdag, har jeg oplyst at han bliver et eller andet mellem 10 og 99 år. Hvis det ikke ligefrem er en pointe at noget skal være upræcist eller meningsløst, skal man undgå tocifret og trecifret i talangivelser.

Nu har jeg opgivet at få alle til at skelne mellem skyld og ansvar i forbindelse med terroraktioner: "ETA har taget ansvar for aktionen" (TVA 6.2.92). Derimod må der stadig være en chance for at lære folk at det hedder våben-stilstand, ikke våbens-tilstand (RA 12.2.92).

Det er meget godt at DR gør sig umage med at skelne mellem senest, dvs. 'sidst indtil nu' og sidst, dvs. 'absolut sidst': Folketingets seneste møde over for det sidste møde i den øverste sovjet.

Men det er jo ganske meningsløst hvis man bare skifter sidst ud med senest i alle forbindelser: "Det foreløbig seneste kapitel af Sonja Wibergs livshistorie" (P1 programlæsn. 16.12.92), "Dette er de seneste nye tal" (RA 8.1.92)

"Han afviser at ungarnske børn sælges til Danmark for tv-apparater og biler". Det skulle jo have været ungarsk, og det sagde man da også vekselvis med det forkerte i RA 15.2.92.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.