Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 68 Klicheer
 

 

Klicheer

af Jørn Lund, januar 1992
af Jørn Lund, januar 1992

Et TVA-indslag 7/1 meddelte os gentagne gange, at det tyske marked var eksploderet. Det var lykkedes nogle danske virksomheder at sælge noget mere.

" – håber, at tavlen kan vaskes ren" (TVA 7/1).

" – så det basker – " (TVA 5/1).

" – stramme op på – " (TVA 5/1).

" – sætte alle sejl til – " (P1 28/12).

Et længere, klicheagtigt udtryk har en medarbejder (iflg. brev af 16/12) fundet hos sig selv, såmænd: "Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om – ". Det er ganske rigtigt en lidt træls indgang til et spørgsmål, og man må imponeres af den selvransagelse, der ligger bag brevet. Skulle vi oprette en sproglig skriftestol? Konsulenterne kunne have skriftemål på faste tidspunkter.

Så kunne man måske møde den nytårskoncertspeaker, der oplyste, at programmet startede med et bestemt nummer. Lige dér var ordet ikke velanbragt. Strauss starter ikke, hverken den yngre eller den ældre.

Det er i øvrigt en god idé for enhver programmedarbejder engang imellem at lytte sine egne udsendelser igennem med henblik på personlig sproglig efterkritik. Mange af os slider uden at vide det for meget på bestemte ord, udtryk og teknikker.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse