Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 67 På plads
 

 

På plads

af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991

Tidligere er omtalt på plads-misbruget i aktuel politik og journalistik. TVA satte i sidste måned trumf på ved at oplyse, at "SAS har problemer med at få sin spareplan til at falde på plads med personalet." Det lyder næsten, som om personalet nægter at se den rette løsning på problemet. Havde man sagt, at personalet ikke ville makke ret, havde det også været skævt – men ikke mindre oplysende. Naturligvis skulle man fortælle, at SAS ikke kunne blive enig med personalet, eller at personalet ikke kunne tilslutte sig SAS' planer. På plads mere end antyder, at der er én og kun én rigtig løsning på problemet.

Vi håber, læserne får julen på plads; den er jo snart overstået, som mange siger, selv om det er noget, de glæder sig til.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret