Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 66 I bedste fald
 

 

I bedste fald

SprogbrevetDR nr. 66<br> November 1991<br/> ved Jørn Lund

"Unionen bliver i bedste fald mindre vidtgående", hed det i RA 12/11. Det drejede sig naturligvis om EF. Hvad ligger der i udtrykket i bedste fald? Ja, i bedste fald synes jeg, det er tvetydigt lige her. Det kan betyde: "Vi havde håbet på en union, men det højeste, vi kan opnå, er et samarbejde, der er mindre vidtgående end en unionsdannelse". Den anden betydning peger i en anden retning: "Det kan gå så heldigt, at samarbejdet bliver mindre vidtgående".

Det er nok den første tolkning, der er rigtig. I bedste fald er der tale om en uoverlagt værdiladning.