Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 65 Temposyge
 

 

Temposyge

SprogbrevetDR nr. 65<br> Oktober 1991<br/> ved Jørn Lund

Tempoet er, navnlig på kommercielle og halvkommercielle kanaler, sat væsentligt op i de senere år. Jeg har ikke foretaget optællinger af antal ord pr. minut i 1951 og 1991, men er alligevel sikker. Pauserne er også blevet kortere, både dem mellem sætninger og dem mellem ord og musikindslag.

Omkostningen ved den hæsblæsende fart er, at formidlingen kan virke som en ekspeditionssag, og at bearbejdelse og eftertanke får ringere vilkår. Alt er vigtigt, og alt går ud i én køre. Dynamikken forbliver på overfladen og devalueres.

Anledning: præsentationen af indholdet i TVA 15/9. Jeg synes, DR er for god til at konkurrere på tempo – i hvert fald i nyhedsformidlingen.