Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 65 Lige samtalevilkår
 

 

Lige samtalevilkår

af Jørn Lund, oktober 1991
af Jørn Lund, oktober 1991

er en sjældenhed i det virkelige liv, og i medieverdenen forekommer det kun undtagelsesvis. Den ene part taler som regel fra en sikrere position end den anden. Allerede teknikken kan stille parterne forskelligt. Lytteren i telefonen virker svagere end værten i fuld studiekvalitet, gæsten i studiet slår mere magtfuldt igennem end personen på skærmen ved siden af, og dén, der er på udebane og taler under tidspres, er svagere end den, der bestemmer, hvornår samtalen skal afsluttes.

Det gik hårdt ud over en politiker fra Gentofte, der blev bedt om at udtale sig om nogle lokale skoleproblemer. Han havde en modpart i studiet, ja faktisk to, for studieværten allierede sig med én af gæsterne, og når politikeren forsøgte at forsvare sig, fik han at vide, at han ikke måtte blive "for lokal". Undskyld, men det var da redaktionen, der løftede en lokal sag op på landsniveau (TVA 13/10). Det var ikke fair, det var et sprogspil med et ret forudsigeligt resultat.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret