Pædagogisk genoptagelse
En medarbejder har bemærket, at "grundled efterfulgt af et unødigt stedord bliver mere og mere almindeligt også blandt DR-medarbejdere, ofte, synes det, for at lyde 'snakkende', uhøjtidelig. Hvad mener Sprogbrevet?"
Medarbejderen vedlægger et udklip med konstruktioner af typen "Og vejret det bliver..", "temperaturerne, de var – ", "solen, den skinnede".
Det er ikke kun et grundled, der kan genoptages. Af samme type er konstruktioner som "på søndag, så kommer svigermor", "hvis det skal være på den måde, så vil jeg ikke være med".
Der er ikke tale om nogen nyhed i det danske sprog. Konstruktionerne bruges allerede i oldtid og middelalder. Mest påfaldende er de, når de to størrelser er naboer: "Solen, den skinnede." Hvis der er mange ord imellem, går det bedre: "Solen, der længe havde holdt sig skjult bag skyerne, den begyndte nu pludselig at skinne" , "Og vejret, som jo i flere dage har skuffet mange af os, det ser nu ud til at blive bedre."
Her ser vi genoptagelsen som en støttende foranstaltning, der minder os om et tidligere anført sætningsled.
Anderledes, men alligevel i sin bestræbelse sammenligneligt, er et notat fra RA 4/9: "Senere i udsendelsen skal vi tale med en af stifterne af bevægelsen, nemlig Kirsten Jacobsen." Dette nemlig er nu af flere grunde ikke helt velanbragt. Hellere: "Senere i udsendelsen skal vi tale med Kirsten Jacobsen, der har været med til at stifte bevægelsen."
