Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 64
 

 

SprogbrevetDR nr. 64

af Jørn Lund, september 1991

Find fem fejl

"48 kunstværker ... Det er jo ikke meget, når man tager i betragtning af, hvor meget der findes rundt omkring" (TVK 5/9).

"Allerede nu har rådet fået 4 gange så mange henvendelser sammenlignet med sidste år" (RA 5/9).

" – en nyretransfusion" (TVA 17/8).

"Han omgikkedes med ligesindede" (P1 1/9).

" – et monument for alle de, der modarbejdede – " (TVA 29/8).

Klicheer

Høstudbyttet har også på dette område været over middel. Der tales fx i P1 sen eftermiddag alt for ofte om "den (hjemlige) politiske scene" (fx 4/9), undertiden nøjsomt varieret med "den politiske arena". Politikerne er derfor ikke sjældent reduceret til at være aktører.

" – åbne op for en større eksportkredit", hed det i RA 10/9, og flere gange har man talt om, at personer "får en fyreseddel". Til gengæld er der så at sige ingen afskedigelser længere.

" – set i bakspejlet" (TVA 8/9). Bruges umådeholdent. Men vendes blikket fremad, opstår der også tit en kliché: på sigt.

Ingen virksomheder lukker længere. Men en del må dreje nøglen om. Det er vel så en af grundene til de mange fyresedler.

Vender vi os fra sproglige klicheer til de billedlige, kan den forløbne måned også fremvise en hel del, fx TVA 8/9, der illustrerede en økonomisk problemstilling ved hjælp af et sceneri med en gruppe pokerspillende direktører; naturligvis havde de store cigarer i munden. Som seer kunne man godt føle sig undervurderet.

Generelt

Det går godt med det nye oplæserkorps i Radioavisen; en enkelt er lidt for ivrig i tjenesten, og det kan virke, som om ordene skal følges til dørs, så de trænger helt ind i lytternes bevidsthed. Det viser sig ved, at alle vigtigere ord får et særligt tryk. Faren ved hyppige særbetoninger ligger i den udtryksmæssige devaluering. Når det hele er så vigtigt, er ingenting jo vigtigt.

Men vi er langt fra gamle dages nonchalance.

Sprogbrevet må aldrig blive opfattet som en gabestok, og da slet ikke nu, hvor det kommer uden for DR's egne mure. Det betyder, at vi kun undtagelsesvis anfører navne. Omkostningen er, at adressen ikke bliver præcis nok. Et eksempel: En dygtig radiomand, som i årevis har trængt til et kursus i oplæsning, kan nu undertiden høres i TVA – med samme meget uheldige tonebevægelser. Jeg vil ikke her anføre dato og gerningssted, men alligevel gøre opmærksom på, at den naturlige mundtlige fremstilling stadig har trange kår, med mindre redaktionerne selv spærrer ørerne op og stiller ind på talesprogets naturlige dynamik. Der er langt igen!

Opfindsomheden må ikke styre uden om det sproglige; det skete i et spændende indslag om elektronikbranchen (TVA 9/9), og det samme var sket dagen før, da en dygtig reporter i et indslag fra Østeuropa faldt tilbage i et tungt skriftsprog, der "ekspederedes" til lytterne på en næsten søvndyssende måde. Fortæl os, hvad der sker. Vi vil hverken have løs snak eller stiv prosa, men talt menneskesprog!

Udtale

Det er upassende at invitere en gæst i studiet og udtale hans navn forkert. Niels Wilhjelm var med i P1 13/9 og måtte finde sig i at blive tiltalt og omtalt som "Wilhelm". Sjusk!

Passus skal udtales med kort a, fuldstændig som skriften angiver. I TVA 8/9 sagde man "pasus". Det er hørt før, men påfaldende for de fleste.

" – en lille enklave i Georgien" (TVA 9/9) udtalt "angklave". Heller ikke heldigt. Sig "æn(g)klave".

En medarbejder gør kollegialt opmærksom på, at Europa er forsynet med et u og ikke skal hedde "eropa". Tak. Han melder sig samtidig ind i landsbevægelsen til bekæmpelse af det omsiggribende apostrof-s. Der kommer nye medlemmer hver dag. Og se blot, hvor galt det gik for Illum's.

Svære ord

I P1 formiddag 29/8 brugte den ellers sprogligt meget kompetente studievært udtrykket tematisere. Det er alt andet end folkeligt. Udsendelsen handlede om de lidelser, visse tandfyldninger kan medføre hos nogle mennesker.

" – besluttede at suspendere kommunistpartiet i hele Ukraine" (TVA 29/8). Man kan diskutere, om udtrykket er brugt rigtigt, men ikke om det er velanbragt.

TV-Aktuelt talte 19/8 om animositeten mod USSR. Alle er vel med? Eller er der nogle, der er stået af, ligesom i TVA 6/9, hvor man talte om et pilotprojekt? Sådan et har intet med flyvning at gøre; det kan forklares som et for-forsøg.

I en fremragende samtale om bl.a. Ingmar Bergman (P1 formiddag 5/9) kom intervieweren i farten til at bruge udtrykket post mortem. Gæsten reddede det hele ved i næste sætning at genbruge udtrykket med en diskret forklaring "altså efter hans død".

En anden medvirkende var mindre heldig (TVA 9/9) i sin omtale af virksomhedens succeskriterier. Her kunne så til gengæld intervieweren have forklaret, hvad det drejede sig om.

Billedsprog

Ord er farlige. Man bør omgås dem med forsigtighed og fx kun bruge billedsprog, hvis det illustrerer uden at fordreje. Der ligger en meget alvorlig anklage mod myndighederne i brugen af udtrykket "det var et lotteri om menneskeskæbner". Anledningen var det forhold, at nogle flygtninge skulle hjemsendes, andre ikke (TVA 3/9). Det er ok at bruge udtrykket 'lotteri', hvis reporteren mener det og kan stå inde for det, men som henkastet journalistisk billedsprog er det betænkeligt.

Gå ind og ud

Et nyere træk i sproget er det, at administratorer, organisationsfolk, politikere og andet godtfolk ustandselig er parate til at "gå ind og forhandle", "gå ind og se nærmere på den aktuelle problemstilling", "gå ind og deltage i et konstruktivt samarbejde", "gå ind og stille sig til rådighed". Man medvirker, deltager og bidrager for tiden mindre; i stedet går man ind. Det virker åbent, forhandlingsvenligt, dynamisk. Men altså også allerede nu – nedslidt.

Man kan også "gå ud til vælgerne", "gå ud til sine medlemmer", eventuelt "gå ud at låne". Her har udtrykket en lidt længere tradition og virker ikke helt så irriterende.

Foregribelser

"Det var Marianne Indslag, der leverede dette indslag", sagde redaktøren af RA (RA 13/9) – uden selv at korrigere. Men oplæseren greb fortalelsen, og der fulgte et kollegialt ordskifte. – Den slags sker, ikke kun for ældre mennesker. Når man læser op, er øjnene normalt længere fremme i teksten end stemmen! Sådan bør det i hvert fald være. Ellers kan man ikke fordele trykkene rigtigt. En reporter vestpå skulle tage og indprente sig dette. Så skal vi lyttere nok tage med, hvad der kommer af foregribelser.

Baltikum mv.

Mange har problemer med flertalsformer til betegnelse af indbyggerne i Estland, Letland og Litauen. Vi ser på det her og anfører entalsformen før skråstregen, flertalsformen efter:

lette/letter

ester/estere (eller ester)

litauer/litauere.

Tager vi længere sydpå, møder vi

serber/serbere m. fl.

Men der er valgfrihed mellem entalsformerne tjekke og tjekker, der i flertal hedder henholdsvis tjekker og tjekkere, og man kan vælge mellem kroat og kroater, der i flertal hedder hhv. kroater og kroatere.

Pædagogisk genoptagelse

En medarbejder har bemærket, at "grundled efterfulgt af et unødigt stedord bliver mere og mere almindeligt også blandt DR-medarbejdere, ofte, synes det, for at lyde 'snakkende', uhøjtidelig. Hvad mener Sprogbrevet?"

Medarbejderen vedlægger et udklip med konstruktioner af typen "Og vejret, det bliver..", "temperaturerne, de var – ", "solen, den skinnede".

Det er ikke kun et grundled, der kan genoptages. Af samme type er konstruktioner som "på søndag, så kommer svigermor", "hvis det skal være på den måde, så vil jeg ikke være med".

Der er ikke tale om nogen nyhed i det danske sprog. Konstruktionerne bruges allerede i oldtid og middelalder. Mest påfaldende er de, når de to størrelser er naboer: "Solen, den skinnede." Hvis der er mange ord imellem, går det bedre: "Solen, der længe havde holdt sig skjult bag skyerne, den begyndte nu pludselig at skinne" , "Og vejret, som jo i flere dage har skuffet mange af os, det ser nu ud til at blive bedre."

Her ser vi genoptagelsen som en støttende foranstaltning, der minder os om et tidligere anført sætningsled.

Anderledes, men alligevel i sin bestræbelse sammenligneligt, er et notat fra RA 4/9: "Senere i udsendelsen skal vi tale med en af stifterne af bevægelsen, nemlig Kirsten Jacobsen." Dette nemlig er nu af flere grunde ikke helt velanbragt. Hellere: "Senere i udsendelsen skal vi tale med Kirsten Jacobsen, der har været med til at stifte bevægelsen."

Skodder og skotter

En medarbejder skriver: "l alle medier taler man i disse dage meget om, at der skal være "vandtætte skodder" mellem f.eks. reklamepenge og programmer, mellem amatører og professionelle, mellem EF-parlamentet og det danske folketing (-). Men jeg mener, at det er forkert at tale om vandtætte skodder. Det er ganske vist noget, man lukker for et vindue – men behøver de at være vandtætte? Bevæger vi os derimod over i det maritime, så hedder væggene i et skib skotter (-). Kan redaktionen give en forklaring? Og samtidig en anvisning på den rette udtale og anvendelse?"

Spørgeren har selv gennemskuet problemet. Det sjældne ord skot (af plattysk oprindelse) er hos mange blevet identificeret med det hyppigere skodde, som det i øvrigt historisk er beslægtet med. I sammenhængen med vandtæt er der tale om en billedlig betydning, og det må indrømmes, at det maritime billede er det, der bedst holder vand!

Udtrykket vandtætte skotter må også anbefales, fordi det andet distraherer dem, der kender det oprindelige, stadig meget udbredte udtryk. Se evt. nærmere i Den Store Danske Udtaleordbog.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.