Store spørgsmål
"Hvad mener De om verdenssituationen?", "Hvad er livet – for dig", "Er digteren en seer?", "Er Gud ansvarlig for livet her på Jorden?". Det er spørgsmål, man til nød kan stille i nicheprogrammer, der giver plads til dybe indåndinger og åndfuld eftertænksomhed. Men de hører ikke hjemme i TV-Avisen.
Et stakkels ungt menneske fik uforberedt spørgsmålet: "Hvad vil det sige at være dansk?" (TVA 8.8.91). Der kom ikke noget svar, og det skulle vist være pointen. Men pointen er, at det spørgsmål er for omfattende til den aldersklasse, i den situation, i det program.

