Køn

SprogbrevetDR nr. 63<br> August 1991<br/> ved Erik Hansen og Jørn Lund

Blandt indfødte danskere er navneordenes køn normalt ikke noget problem, selvom der kan forekomme smuttere i meget sjældne ord: "Her lå der i vikingetiden en gudevi" (RA 27.6.91); det skulle have været et gudevi.

Uden for sprogets verden er der også kun sjældent tvivlstilfælde – når vi ser bort fra en snæver kreds af russiske sportsfolk. Men man kan da komme i tvivl. Som studieværten i TVA 8.8.91, der med de uforglemmelige ord "Det var vist en dreng" korrigerede et tekstet pigenavn.