Gylle

af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991
af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991

Det er da herligt, at der kan sidde en gæst i Århus-studiet og tale med værten i København. Men hvis der også er en gæst i studiet i København, og hvis alle tre på stedet skal tage stilling til et filmet indslag om et kompliceret emne, så breder forvirringen sig let.

I TVA 8.8.91 beskæftigede man sig med gyllesagen, som tv har dækket på en fotografisk set så avanceret måde, at seerne har følt sig oversprøjtet med gylle aften efter aften. Forvirringen blev total. Studieværten mistede af forståelige grunde overblikket, organisationsmanden koblede automatpiloten på og forsvarede sine landmænd, ministeren sparkede et par velforberedte pointer ud i utide, og ordstyreren talte hen over dem alle i et forsøg på at lede og fordele ordet. Kaos.

Undgå de mange deltagere i korte indslag, der kun giver mulighed for at fremsætte erklæringer, og sørg i det mindste for, at teknikken ikke øger forvirringen.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret