Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 63
 

 

SprogbrevetDR nr. 63

af Erik Hansen og Jørn Lund, august 1991

Udtale

"Samarbejdet med Venstre har været forbilledligt". Det er ikke godt at lægge trykket på -bil- i forbilledlig (RA 9.7.91 og senere samme udtale i P1 7.8.91); ordet skal have tryk på for, ligesom i forbillede.

"EF's udenrigsminister" (TVA 6.8.91). Der er jo mere end én af dem, men det var absolut ikke til at høre. Der skal være udtaleforskel mellem fx minister/ministre, orkester/orkestre, søster/søstre, center/centre.

"Det tyske slagskib Lützow" (Progr.læsn. 6.8.91). Vi har haft den før: Endelsen -ow i tyske sted- og personnavne udtales som et langt o: Pankow, Modrow, Treptow, Rathenow, Hönow, Rudow osv.; altså pankoh, lytsoh osv. Navnetypen er meget udbredt i Nordøsttyskland, og den vil dukke op tiere og tiere de kommende år. Hvad med at få det lært nu!

"For Bush kommer Jeltsins besøg lidt ubelejliget" (TVA 19.6.91). Også en reprise: (u)belejlig, i intetkøn (u)belejligt.

I P3 24.7.91 omtaltes en islandsk sangerinde ved navn Gu∂rún Gunnarsdóttir. Vi har tradition for at udtale islandske navne på en slags dansk, og det skal der nok ikke laves om på. Men netop i det meget almindelige led -dóttir kunne man måske være en lille smule imødekommende over for Island og udtale det -dowtir; tættere kommer vi næppe på den islandske udtale.

"Han var iført en grøn sweatshirt." Det blev udtalt swiitsjøht (RA 23.6.91), men burde naturligvis have været swætsjøht. Bogstaverne ea udtales ikke altid som i på engelsk: sweat, break og steak udtales hhv. swæt, bræjk og stæjk.

"...da man fik nys om profitternes størrelse" (P1 9.7.91). I denne forbindelse må nys ikke rime på et lys eller et nys; det skal være uden stød og altså rime på plys og kryds.

En reporter fra Sydafrika, én af dem, der kan tale i kursiv, udtalte ordet kricket på to forskellige måder i samme indslag (P1 7.8.91). Først på dansk "krikked" (med blødt d), siden på engelsk med rigtigt retroflekst r (den forreste del af tungen bøjes tilbage). Begge udtaler er efter vores opfattelse anvendelige, og alle har en række ord, de kan udtale forskelligt fra gang til gang. – Men mange synes, at ord skal have én og kun én udtale. Dem vil vi anbefale udtalen "krikked" med hårdt d og dansk r.

Det hedder stadig en kollega med hårdt g. I flertal kan man derimod vælge mellem kollegaer og kolleger (P1 3.8.91).

Idyl skal ikke slutte som codyl, men som hyld (P1 2.8.91).

Mundtlig fremstilling

Mange TVA-reportere kunne trænge til et kursus i mundtlig fremstilling. Tv-mediet er ikke nyt længere, og der er ingen undskyldning for at overføre alle konventioner fra det skrevne sprog til det talte. Fremstillingsformen skal være helt anderledes, informationerne skal fordeles på en anden måde i talesprog, sætningerne skal skrues sammen, som man gør det, når man fortæller noget, man er optaget af.

Gør noget ved det. Få fat i de seere, der er ved at slippe indholdet og i stedet hæfter sig ved studieværtens nye briller eller vejrmagisterens kulørte sweater. Husk, at kommunikation i stigende grad er kamp, konkurrence om modtagerens opmærksomhed.

En af TV-Avisens mangeårige medarbejdere har vidst dette i årevis og indrettet sig derefter. Interesserede kan få oplyst hans navn.

Og lad os så blive fri for papirknitrende vendinger som "pengene hidrører fra..." (TVA 9.8.91).

Find fem fejl!

  1. Kommunen meddelte, at man ikke havde til sinds at fjerne skiltet (Nordjyll. Radio 18.7.91)
  2. ...mødet mellem den amerikanske og sovjetiske udenrigsminister (RA 14.7.91)
  3. Det er den kamp, der har sendt tusindvis af tamilere på flugt (TVA 21.6.91)
  4. Præsten, der var anstødssten til revolutionen [i Rumænien],... (RA 14.6.91)
  5. Kun få antal græspollen i dag (Progr.læsn. 17.7.91)

Gylle

Det er da herligt, at der kan sidde en gæst i Århus-studiet og tale med værten i København. Men hvis der også er en gæst i studiet i København, og hvis alle tre på stedet skal tage stilling til et filmet indslag om et kompliceret emne, så breder forvirringen sig let.

I TVA 8.8.91 beskæftigede man sig med gyllesagen, som tv har dækket på en fotografisk set så avanceret måde, at seerne har følt sig oversprøjtet med gylle aften efter aften. Forvirringen blev total. Studieværten mistede af forståelige grunde overblikket, organisationsmanden koblede automatpiloten på og forsvarede sine landmænd, ministeren sparkede et par velforberedte pointer ud i utide, og ordstyreren talte hen over dem alle i et forsøg på at lede og fordele ordet. Kaos.

Undgå de mange deltagere i korte indslag, der kun giver mulighed for at fremsætte erklæringer, og sørg i det mindste for, at teknikken ikke øger forvirringen.

Klicheer

"Nu råber H.O.A. Kjeldsen vagt i gevær" (TVA 8.8.91). Tja. Vi, der kender udtrykket, er trætte af det, og de andre forbinder ikke rigtig noget med det. Send udtrykket på Tøjhusmuseet.

Andre klicheer: "...da toget var kørt" (TVA 9.8.91). "Israel åbner op..." (TVA 8.8.91). "De får sikkert også god omtale i aften, for der kommer indtil flere anmeldere" (P2 23.7.91). "Nødhjælpsorganisationerne er ikke gearede til at tage mod de mange flygtninge" (TVA 14.6.91)

Fikse overgange

bliver let mere søgte end udsøgte. I TVA 9.8.91 havde man bragt et indslag om en 'ulykke', og så gav den i øvrigt dygtige studievært ordet videre til meteorologen med nogle bemærkninger om, at vejret forhåbentlig ikke bød på nogen ulykker. Ærlig talt, her er vi på brander-niveauet.

Køn

Blandt indfødte danskere er navneordenes køn normalt ikke noget problem, selvom der kan forekomme smuttere i meget sjældne ord: "Her lå der i vikingetiden en gudevi" (RA 27.6.91); det skulle have været et gudevi.

Uden for sprogets verden er der også kun sjældent tvivlstilfælde – når vi ser bort fra en snæver kreds af russiske sportsfolk. Men man kan da komme i tvivl. Som studieværten i TVA 8.8.91, der med de uforglemmelige ord "Det var vist en dreng" korrigerede et tekstet pigenavn.

Store spørgsmål

"Hvad mener De om verdenssituationen?", "Hvad er livet – for dig?", "Er digteren en seer?", "Er Gud ansvarlig for livet her på Jorden?". Det er spørgsmål, man til nød kan stille i nicheprogrammer, der giver plads til dybe indåndinger og åndfuld eftertænksomhed. Men de hører ikke hjemme i TV-Avisen.

Et stakkels ungt menneske fik uforberedt spørgsmålet: "Hvad vil det sige at være dansk?" (TVA 8.8.91). Der kom ikke noget svar, og det skulle vist være pointen. Men pointen er, at det spørgsmål er for omfattende til den aldersklasse, i den situation, i det program.

Falske venner

"Et fællesskandinavisk granskningsudvalg" (TVA 8.7.91). Sprogbrugen er lige fællesskandinavisk nok: på dansk må det være undersøgelsesudvalg.

"Zoologiske haver skal bruges som centre for at rehabilitere dyrene" (P1 23.7.91). Det er muligt, at det engelske rehabilitate giver mening i denne sammenhæng, men rehabilitere betyder på dansk 'give æresoprejsning', så det duer ikke her. Også sætningen "Begivenhederne vil være overværet af repræsentanter for sejrsmagterne" (RA 22.6.91) emmer af at være oversat fra engelsk.

"158 mennesker blev dræbt [ved branden på Scandinavian Star]" (TVA 8.7.91). Ordet dræbe kan ikke bruges på samme måde som det engelske kill. Dræbe bruges om den lynhurtige død: Man kan blive dræbt af sin kone, ved at falde ned fra et stillads, af lynet, af en løve. Men man kan ikke blive dræbt ved en ildebrand, af sygdom, af pillemisbrug eller af stress. Her må det være eller omkomme. Man kan blive dræbt ved en trafikulykke, men ikke ved en drukneulykke!

"Der blev skudt hen over floden Danube" (RA 25.7.91). Ja, det går hurtigt, når krigstelegrammerne vælter ind, men man bør vide fra skolen, at den flod, der på engelsk hedder Danube, på dansk og andre sprog hedder Donau.

Stil

Et tilbageholdt gidsel blev frigivet efter mange års ufattelige lidelser. I RA 8.8.91 omtalte man "den lykkelige udgang på affæren". Det er uheldigt, og det er dårlig afsmitning fra engelsk. En affære hører i dansk tradition hjemme i småtingsafdelingen, evt. i afdelingen for erotiske eskapader. Sagen her er i enhver henseende for alvorlig til den sprogbrug.

Og en tilsvarende taktløshed i forbindelse med orientering om de blodige hændelser i Jugoslavien: "Er De forvirret? Det er man også i Jugoslavien" (RA 22.7.91).

Kort

Endnu en gang: "Årsagen skyldes en række uheldige omstændigheder" (TVA 9.8.91).

"Det blev fastslået at alle branddøre ikke lukkede" (TVA 8.7.91). Guvé hvad det betyder: at ikke alle lukkede, eller at ingen lukkede?

"Årsagen til de mange dødsfald blandt marsvin" (Nordj. Radio 18.7.91). Dødsfald er forbeholdt mennesker, og man kunne have sagt: "Årsagen til, at der dør så mange marsvin".

"Et trafikalsk inferno" (TVA 21.6.91) var jo nok en fejllæsning, men der var egentlig en ganske god effekt i at lade infernalsk smitte af på trafikal!

I disse år breder sig med uafvendelig kraft den uskik at bruge apostrof-s ved navne. Man ser det overalt: på skilte, i annoncer, i avisartikler, i danske stile, og nu også i DRåben, som i øvrigt har en meget høj ortografisk standard: Carsten Malmgreen's bisættelse, Per Storgaard's 25-års-jubilæum (nr. 31, 91). Men det er altså forkert. Om de ganske få tilfælde hvor apostrof-s er rigtigt, kan man læse i Retskrivningsordbogen § 6.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.