Tal og talord
"De vil nedsætte udgifterne med 7 ½ milliarder kr." (TVA 4.4.91). Det burde nok have været 7 ½ milliard kr. Man plejer at anbefale den regel at tal- og mængdeord står i ental efter brøker. Altså 5 ½ million mennesker, 3/4 milliard kr., fire et halvt århundrede, 1 1/4 bøtte maling, 2/3 sæk cement osv. Dog er der frit tal efter decimalbrøk: 5,5 million(er) mennesker, 0,74 milliard(er) kr., 1,25 årsværk(er), tre komma nul million(er). Og nul er et flertalsord: nul kroner.
Reglerne er mere indviklede, men dette er det vigtigste.

