Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 60
 

 

SprogbrevetDR nr. 60

af Erik Hansen, april 1991

Udtale

Navnet på den sovjetiske republik Ukraine blev udtalt på to måder i samme TV-avis (17.3.91), nemlig som ukrajne og som ukra-ine. Det er upraktisk. Lad os holde os til ukra-ine. Det er den mest udbredte og også den der svarer bedst til russisk.

I TV-FIK 6.4.91 hørte vi udtalen fasterlavn – ikke hos et medvirkende barn, men hos en midaldrende og dannet DR-medarbejder. Det var en overraskelse. Men altså, det staves fastelavn og udtales derefter!

Eskadrille skal ikke rime på promille (TVA 2.4.91); ordet hører til dem der udtales med -lje, ligesom vanille, flotille, kvadrille, reveille og nogle få andre, men meget sjældent brugte ord. Udtale med -ij har ratatouille, cedille, braille og et par stykker til, men resten udtales med -ille, og det gælder uanset om ordene er franske eller ej: vaudeville, bacille, kochenille, promille osv.

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 2001 er creme eneste korrekte form.

"En flaske creme" kan også skrives kreme, men man kan ikke anbefale udtalen kreme (TVA 4.4.91); det bør være kræm. Og kritiker skal udtales som om det blev stavet med to t'er, altså ikke med langt i (kriitiker, P1 8.4.91); det samme gælder politiker. Udtalerne er altså krittiker og polittiker.

Kvasarer er astronomiske fænomener, en slags stjerner. I manuskriptet P1 7.4.91 har det nok været stavet quasarer, for udtalen blev kwæisarer efter princippet "hvis du ikke kender et ord, så udtal det for en sikkerheds skyld på engelsk". Det rigtige er kvasár(er).

Såmænd udtales af mange yngre såmænt (P1 8.4.91), og det skal nok vise sig at være ordets fremtid. Alligevel vil jeg indtil videre anbefale såmænd, rimende på svend eller tænd. Ordet er resterne af en middelalderlig katolsk ed: "Så hjælpe mig Gud og hans hellige mænd". De hellige mænd er helgenerne. Udtrykket har været lige langt nok til at bande med i en ophidset situation, så man har rationaliseret og forkortet det.

Der er ikke så lidt bevaringsværdig kulturhistorie i såmænd.

Latin og engelsk

Revisor har sit tryk på -vi-: revísor; men flertalsformen har trykket på -so-: revisórer, når det skal være rigtigt, og det burde det have været i RA 22.3.91. Dette trykskifte har alle latinske ord der ender på -or: dóktor/doktórer, cénsor/censórer, mótor/motórer, detéktor/detektórer, elevátor/elevatórer, kréditor/kreditórer. Den eneste sikre undtagelse er kondítor/kondítorer.

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 1996 optræder bachelor første gang – med de latinske bøjningsformer bacheloren, bachelorer, bachelorerne, som også er gældende i dag.

Men så er der det nye ord bachelor, som nu bruges helt officielt om en lavere universitetsgrad også i Danmark. Oprindelig er ordet latin, men vi har det naturligvis fra engelsk, og den normale udtale er tillempet engelsk: bätsjeler. Problemerne kommer i flertal. Vi kan vælge den engelske form: bachelors, og den skal efter reglerne give bestemt form bachelorene, rimende på hårene. Man kan også behandle ordet på linje med doktor og de andre på -or. Så får vi bachelórer og i bestemt form bachelórerne, altså med trykskifte. Men det vil nok genere mange at have denne bøjning i et ord med den udpræget engelske ch-lyd.

Det er et skrummel af et ord vi har fået ind i sproget. Men skal jeg anbefale noget, må det nok blive den latinske bøjning: báchelorbachelórer(ne). På den måde bøjer vi ordet efter samme skema som andre akademiske titler på -or: rektor, professor, doktor, censor, kurator. Det ville svare til den måde vi behandler ordet tutor på. (En tutor er en ældre student der vejleder de yngre.) Ligesom bachelor er ordet oprindelig latin, men vi har det fra engelsk og udtaler det normalt t(j)útor, med flertalsformen t(j)utórer.

Find fem fejl!

  1. De græske toldmyndigheder mistænker at skibet har våben ombord. (TVA 20.3.91)
  2. Og det gør man for at forhindre at jordskælvsområdet ikke også udsættes for epidemier. (TVA 6.4.91)
  3. Vi er en del mennesker der har en ubehjælpelig lyst til at gå ud og hyle mod fuldmånen. (P3 31.3.91)
  4. Hans bedste forretning lavede han i 1986. (TVA 17.3.91)
  5. ...men der er udsigt til tåge på Fyn og på Vestsjælland. (RA 24.3.91)

Svære ord

"...alle de ting vi har haft i pipe-linen i lang tid", sagde den interviewede (P1 22.3.91). Denne krukkede og uforståelige formulering burde have været anholdt af intervieweren. Efterhånden fremgik det af sammenhængen at have i pipe-linen må betyde 'have undervejs'.

"Vi har ændret standpunkt fordi vi er pragmatikere" (TVA 11.4.91). Her forklarede oplæseren hvad pragmatiker betyder. Godt!

Hvor mange ved mon hvad der forstås ved animation i forbindelse med tegnefilm? Burde have været forklaret (TV-FIK 7.4.91).

I TVA 10.4.91 var der en dame der gang på gang forsikrede at hun lagde vægt på autentitet. "Hvad er det?" spurgte intervieweren. Og damen forklarede at autentitet, det er det virkelige, ikke noget opdigtet. Det må jo have været autenticitet hun mente, men intervieweren var taktfuld nok til ikke at belære hende!

"Lyder det ikke en smule spagfærdigt," skriver en DR-medarbejder, "når TV-avisen kalder et færgeuheld for et sammenstød? Der er da mere malm i ordet kollision – det er jo ikke to indkøbsvogne som tørner i Bilka." Jo, jeg kan godt gå med til at der er mere katastrofe i kollision. Til gengæld forstår alle ordet sammenstød.

Tal og talord

"De vil nedsætte udgifterne med 7 ½ milliarder kr." (TVA 4.4.91). Det burde nok have været 7 ½ milliard kr. Man plejer at anbefale den regel at tal- og mængdeord står i ental efter brøker. Altså 5 ½ million mennesker, 3/4 milliard kr., fire et halvt århundrede, 1 1/4 bøtte maling, 2/3 sæk cement osv. Dog er der frit tal efter decimalbrøk: 5,5 million(er) mennesker, 0,74 milliard(er) kr., 1,25 årsværk(er), tre komma nul million(er). Og nul er et flertalsord: nul kroner.

Reglerne er mere indviklede, men dette er det vigtigste.

En ny reform

"Statsministeren vil have en ny kommunalreform" (TVA 6.4.91). Efterhånden er der næsten ingen DR-folk der kan sige reform uden at sætte ny foran, men det er som regel noget vrøvl. Ordet reform betyder 'nyordning', og derfor er det nok at sige reform.

En ny reform kan vistnok kun give mening hvis der er tale om en hel stribe reformer med kort mellemrum. Sætningen ovenfor kunne så betyde at nu vil Schlüter gudhjælpemig have en reform til – som om der ikke havde været nok i forvejen.

Far og fader

I Radioavisen 31.3.91 omtaltes Albaniens landsfar Enver Hoxha.

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning! Med Retskrivningsordbogen fra 2012 er formen med -far (og -mor) den eneste korrekte om familiemedlemmer mv.

Ordet far har den gamle og oprindelige sideform fader, og Retskrivningsordbogen har begge former med. Men det betyder ikke at man kan anbefale at bruge dem frit. Vi har en gammel tradition for at den korte moderne form bruges om nære familiemedlemmer: far, morfar, gudfar, bedstefar, oldefar, stedfar, plejefar osv. Men når det drejer sig om fader i anden betydning, bruger man i reglen den gamle form fader: forfader, stamfader, skriftefader, kirkefader. Derfor også helst landsfader.

Noget lignende gælder bror/broder. Det hedder min bror, storebror, tvillingbror, farbror, men helst drikkebroder, sortebroder, våbenbroder, embedsbroder osv.

Derimod ser det ud til at kortformen mor kan bruges både om familie og om andet. Man siger mor, farmor, svigermor, gudmor osv., men også husmor, jordemor, livmor, madmor, ravnemor. Dog således at den sidste gruppe også kan have den lange form: husmoder, jordemoder osv.

Det er tænkeligt at denne udmærkede skelnen er på retur, men sprogrøgt består jo for en stor del i at advare mod det uafvendelige.

Kort

BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"For alle amter og kommuner er det en bagdel" (TVA 7.4.91). Det modsatte af fordel er en ulempe. I alvorlige sammenhænge må vi nogen tid endnu regne bagdel i samme betydning for uheldigt. Og som vittighed er ordet ret udslidt.

"Det er [på grund af meget store dialektforskelle] de færreste kurdere der kan tale med hinanden" (TVA 9.4.91). Det var dog en forkludret udtryksmåde, et grammatisk færdselsuheld, så at sige.

"Andet akt på det Kongelige Teater" (TVA 18.3.91): "Et nyt akt blev i dag opført i Folketinget" (TVA 25.3.91). Det bør stadig være en akt, anden akt, den sidste akt osv.

"Der har været tre grænseovertrædelser" (RA 29.3.91). Man kan overtræde et forbud, en regel eller en lov. En grænse overskrider man. Altså grænseoverskridelser.

"... de regeringstro tropper har draget sin sidste ånde" (RA 31.3.91). Nejda: deres sidste ånde.

"Strejkebølgen i Sovjet spreder sig" (TVA 9.4.91). Fortsættelsen viste nu at strejkebølgen tværtimod bredte sig. Sommetider betyder sprede og brede det samme. Man kan fx udsprede eller udbrede et rygte, og om et rygte udspreder eller udbreder sig, kan være det samme. Men når skyerne breder sig, så sker der lige det modsatte af hvad der sker når de spreder sig.

"1500 danske soldater skal deltage i styrken" (RA 10.4.91). Man deltager i aktiviteter: kamp, møde, forhandling, arbejde, fest, slagsmål osv. En styrke er ikke en aktivitet. Soldaterne kan fx indgå i styrken, men deltage i bevogtningen.

"Ministeren vil møde fordomsfri, når forhandlingerne om, hvordan børnefamiliernes situation kan lettes, indledes" (RA 21.3.91). Formuleringen minder lidt om stilemnet "Holder ordsproget 'Krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem' stik?".

"Det er tyske Andreas Schmidt der har titelrollen" (P1 23.3.91). Forbindelser som yndige Pernille Suensen, svenske Hasse Blom, 12-årige Yvonne Strøm, rødhårede Susanne har hidtil været forbeholdt sproget i pop- og sportsverdenen. Lad dem beholde dem lidt endnu.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.