Sidst
I DR gennemfører man næsten konsekvent at skelne mellem sidst og senest. Sidst er det absolut sidste, senest er det sidste indtil nu. "Herrens mark" er Aalbæk Jensens seneste roman, men "Lykke-Peer" er H.C. Andersens sidste roman.
Der er en del lyttere der synes det lyder sært og lidt krukket, men jeg forsvarer DR's sprogbrug på dette punkt, dels ud fra logikken i den, dels fordi jeg synes at personer og institutioner skal have lov til at dyrke uskyldige, måske endog nyttige særheder.
Men se så på dette eksempel: "... indtil de seneste sekunder før fristens udløb" (RA 16.1.91). Her skulle det jo have været sidste! Skal man bruge senest, så skal det holdes ude fra sidst. Hvis det bare er sådan at man i DR siger senest hvor vi andre siger sidst, så er der ingen mening med det.
