Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 57 Medium/medie/medier/media
 

 

Medium/medie/medier/media

SprogbrevetDR nr. 57<br> Januar 1991<br/> ved Jørn Lund
 

En medarbejder siger om sig selv, at han roder rundt i brugen af disse ordformer. Det er han ikke alene om. Men i grunden giver Retskrivningsordbogen god besked.

 

I ental kan man bruge medie eller medium. Bestemt form ental hedder mediet. Flertalsformen er medier, men især i forbindelse med reklamemidler bruges også formen media (i sammensætninger: media-), som er en flertalsform til medium. Medarbejderen vedlægger et nyhedsbrev, der hedder MediaGrammet, og som med store typer oplyser, at nummeret er fra medio december 1990. Lad os holde den sidste form udenfor, men give spørgeren den indrømmelse, at vi godt forstår hans forvirring.