Udtale

af Jørn Lund, december 1990
af Jørn Lund, december 1990

Prognose kan udtales med eller uden hørbart g: "proNOse" og "proGNOse". Begge udtaler har lang tradition i rigsmål, og hvis nogen synes, at den slags er noget sjusk, har de ikke begreb skabt om talesprogets natur og bør dunkes i maven.

Uskadelige, ukomplicerede og ufarlige varianter findes i rigt mål. Én studievært taler om Nordisk "Fer", en anden om Nordisk "Fjer". Det rager mig én af slagsen; den første er mere udbredt blandt ældre end blandt yngre, men begge er ok.

På samme måde siger en enkelt studievært i TVA undertiden skal og vil med stød, så ordene rimer på 'kald' og 'stil!' (bydeform af 'stille'), mens de fleste andre altid har stødløse udtaler (rimende på '(an)tal' og 'til'). Et mindretal veksler mellem de to udtalesæt. Lovmæssigheder kan påvises og beskrives, men eksistensen af varianterne udgør ikke noget problem.

Nogle varianter er karakteristiske for jyder, der ikke taler dialekt, men standardsprog (regionalsprog). I én og samme TVA-udsendelse hørte jeg juli udtalt uden stød (rimende på 'mulig', ikke på 'umulig'), Christiansen udtalt med stød på a i stedet for på n, bøjningsformerne lavet og prøvet udtalt med stød (rimende på 'akavet' og 'bedrøvet'), forsøge udtalt uden stød (rimende på 'Køge'); og en af valgværterne udtalte datidsformen af 'tælle' som datidsformen af 'tale'.

Der har udviklet sig en accept af sådanne småvariationer fra landsdel til landsdel; derfor kommenteres de kun undtagelsesvis i Sprogbrevet, men de er der, for dansk talesprog er rigt på varianter. Kun nogle af dem virker så påfaldende, at de stjæler opmærksomhed fra indholdet, og dem plejer vi at tage os af, når de bryder med udsendelsestypens karakter og traditioner.

Fortalelser er heller ikke værd at skrive hjem om, med mindre de skyldes dårlig forberedelse eller indtagelse af stoffer, der påvirker artikulationen. Begge dele afspejler sig tydeligt, og ved ethvert paragraf 77-eftersyn burde der være en fonetiker til stede. Men naturligvis forekommer den slags udtaleproblemer ikke i vore udsendelser.

At en dygtig og veloplagt studievært kan snuble over et enkelt ord under afviklingen, giver kun hele udsendelsen et (ofte hårdt tiltrængt) anstrøg af menneskeskabt virkelighedsgengivelse, navnlig når det gøres med spontan charme, som vi så det i TVA i uge 49, da ordet 'frierier' måtte have en snapreprise hos aftenens vært. Den slags sker.

"Man skal aldrig være bange for at indrømme sine medmenneskers fejl", skal en klassisk filolog (sprogforsker) have sagt. Den sætning kom jeg til at tænke på nu – og kvitterer med den tilståelse, at jeg heller ikke kender en eneste dansk sprogforsker, der selv er en søjlehelgen.

Det forlyder, at olieselskabet Q8 også i Danmark ønsker at blive udtalt "kuwæjt", altså i pagt med engelske udtaletraditioner. Det skal hermed være bragt til underretning og videre foranstaltning. Må jeg for egen regning føje til, at man bør huske s-et i firmanavnet Illum's. Pokkers, at vi ikke også kan få apostroffen med.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret


Disse artikler kunne måske også have interesse