Kort

af Jørn Lund, november 1990
af Jørn Lund, november 1990

Det nærmer sig klicheen at bruge udtryk som 10.000-kronersspørgsmålet og 100.000-kronersspørgsmålet, når noget er usikkert. Det er efter min mening uanstændigt at anvende dette billedsprog (fra den lysglimtende quizverden), når det drejer sig om den usikkerhed, der knytter sig til situationen i Mellemøsten og gidslernes skæbne: "Bliver der krig eller bliver der ikke krig? Det kunne man kalde 10.000 kroners-spørgsmålet nu her netop 3 måneder efter Iraks overfald på Kuwait" (P1, 1/11 ).

Nogle nyheder kræver særlig sproglig agtpågivenhed. Derfor var det godt, at studieværten i den korte tv-avis 6/11 faktisk ikke sagde det, der stod i tekstningen: 'mere om den mudrede situation kl. 19.30'.

To ellers meget kvalificerede læsere af Sprogbrevet har troet, at der i Sprogbrev 54 havde indsneget sig en fejl i afsnittet om trykfordelingen i Saudiarabien. Det havde der ikke. Man skal skelne mellem led og stavelse. Jeg frarådede tryk på andetleddet (-arabien) og dementerede altså ikke den gamle opfordring til at lægge tryk på 2. stavelse ("saUdi-").

Jeg ved, at ordet politimand har stærke tilhængere. Men vi er også mange, der finder det barnligt (RA 31/ 10).

"Selv om deres far ikke er blandt de, der slipper ud" (TVA 2/11 ). Blandt dem, tak. Stedordet er styrelse for et forholdsord.

"Reportager som denne sætter sine spor" (TVA 16/10). Sætter deres spor; sætningens grundled er i flertalsform.

Udtale og udtalelse er ikke det samme. Det ved alle vist godt. Men mange kommer i farten til bruge 'udtalelse', hvor udtale var det korrekte. Udtalelse er noget, man fremsætter, udtale er naturligvis (dele af) talesprogets lydside.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret