Kort

af Jørn Lund, oktober 1990
af Jørn Lund, oktober 1990

Hvad er portefølje-management? Ordet blev brugt i P1 eftermiddag 10/10, ikke kun af den indbudte ekspert.

"Det forekom et yderst fornuftigt udspil", sagde vor udsendte kollega (P1 9/10). Det er kort, forståeligt, i pagt med engelsk, men ikke med dansk tradition. Man savner 'at være'.

"Japans andenstørste byggefirma" (TVA 16/9). På rigsdansk siger man 'næststørste'. Det hedder også 'begyndelsen', ikke 'førstningen' og 'forleden dag', ikke 'den anden dag'.

En medarbejder i Københavns Radio beder om opskriften på de skærsild, der var omtalt i Sprogbrev 53. Jeg kan kun sige, at de skal ristes over en sagte ild, og at det er en myte, at alle orddelinger er blevet tilladt i den nye retskrivningsordbog. Der var tale om en fejl af den type, tekstbehandlingsanlæggene har udbredt, men som vi andre stadig har ansvaret for.

Der er heller ikke lavet nye regler for særskrivning af elementerne i en sammensætning. Derfor er 'gymnasie frekvensen' forkert (tekstning 26/9).

"- at der slet ikke, også i Hartlings tid, var -". Her skulle der i stedet for 'også' være sagt 'heller ikke' (TVA 1/10).

"FN takker ham for sin beslutning om at gå af" (TVA 1/10). Nej, for 'hans beslutning'. Der henvises jo ikke til sætningens subjekt (grundled).

"De andre arabiske lande følte efterhånden behov for at tage sine forholdsregler". Ikke 'sine', men 'deres'. Der henvises til et subjekt (grundled) i flertal. Det havde været i orden med 'sine', hvis der fx var blevet talt om 'den arabiske liga'.

"Det er en ganske enkelt undersøgelse", hed det 1/10 i serien 'Parløb'. Men betydningen var 'enkel', altså ukompliceret.

En medarbejder i Dekorationsafdelingen ærgrer sig over omkring i sætningen (TVA): “Tysklandenes genforening vil skabe problemer omkring de andre europæiske stater". Jeg synes heller ikke, det er lysende klart. Samme medarbejder anfører, at sproget i TVA er blevet kaldt 'Danmarks dårligste dansk'. Den karakteristik er meget uretfærdig. Man kan i alle udsendelser finde enkeltheder at anholde, undertiden naturligvis også sproglige problemer af større rækkevidde, men efter min opfattelse står det bestemt ikke dårligt til. Mundtligheden har det ganske vist undertiden svært, sådan at navnet tv-avis forekommer lovlig velvalgt. Men man mærker, at der sker noget på feltet.

"Det amerikanske rumprogram er igen på banen" (TVA 6/10). Det skulle vist virke forfriskende, men udtrykket er slidt ned og skurrer noget lige her. Er det himmelbanen?

"Der var på intet tidspunkt fare for, at ilden skulle sprede sig til de omgivende bygninger" (TVA 8/10). Sådan blev der sagt, men teksteren skrev klogeligt brede sig.

Men teksteren af navneskiltet i TVA 8/10 var til gengæld dårligt underrettet mht. stavningen af efternavnet på borgmesteren i Herlev, Ib Juul. Med alle de varianter, navnet kan have, bør man være på vagt.

En læserbrevsskribent i Berlingske Tidende skriver 11/10, at der i DR siges "en af de eneste". Iagttagelsen er rigtig, DR opfører sig på dette område som det øvrige sprogsamfund; udtrykket misforstås aldrig, og det giver traditionens vogtere en velsignet fornemmelse af at være på den rigtige side af korrekthedsloven. Så mon det på den baggrund egentlig er helt gennemtænkt at opfordre til, at medarbejderne for fremtiden hellere skal sige en af de få?

Men nu ved I i hvert fald, at udtrykket distraherer nogle lyttere.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret