Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Sprogbrevet DR SprogbrevetDR nr. 54 Devaluering
 

 

Devaluering

SprogbrevetDR nr. 54<br> Oktober 1990<br/> ved Jørn Lund

Hvordan ser en eksploderet skarv mon ud? Noget i retning af sprængt and? "Skarven er eksploderet", hed det flere gange i Københavns Radio 4/10; det stærke ord mistede sin effekt, da samme person kort efter meddelte, at naturen også ville eksplodere, hvis bare den blev overladt til sig selv.

Ordet historisk er også – eksploderet. Det bruges med rund hånd om snart sagt alt det, der ikke foregår med jævne mellemrum. Sidst var det lærerne, der var ved at "forhandle en historisk tjenestetidsaftale i land". Senere viste det sig, at man alligevel ikke nåede frem til dette historiske vendepunkt.