Kort

af Jørn Lund, september 1990
af Jørn Lund, september 1990
BemærkBemærk
Dette er en ældre artikel som indeholder oplysninger der ikke længere er i overensstemmelse med gældende retskrivning!

"Han var dybt rørt over deres situation" (TVA 29/8). Meningen må være, at han var dybt berørt af situationen. Når man er rørt over noget, betyder det, at man er taknemmelig på en særlig baggrund. Formodentlig har det engelske ord 'concerned' skabt forvirring helt ind i det danske ordforråd.

Et engelsk lån er også udtrykket 'tone ned': "– vil bidrage til at tone krisen ned" (TVA 2/9); men det er umiddelbart forståeligt.

"En af flådens største skibe", hed det i TVA 27/8, og minsandten om der ikke blev sagt "en af de tre største tilbageværende skibe" senere i samme indslag. Jeg behøver næppe fortælle den ellers fortræffelige medarbejder, at skib er intetkøn, ligesom jeg vel heller ikke skal indlede en længere udredning om, hvordan man hurtigt, diskret og sikkert kan kønsteste et ord. Lad mig blot pege på, at problemet opstår, når der er mange ord mellem kendeordet (en/et/den/det) og det ord, det knytter sig til. Medarbejderen ville ikke have talt om 'en skib' eller 'den skib'; men når der er flere ord imellem, kan man i farten skyde forkert, og der er flere fælleskønsord end intetkønsord; det hedder i øvrigt 'fælleskøn', fordi hankøn og hunkøn i sproghistoriens løb er faldet sammen i rigsdansk.

"USA har tidligere givet udtryk for, at det er bekymret for ..." (RA 20/8). Jeg ville have foretrukket formuleringen "USA har tidligere udtrykt bekymring for...". Ordet 'det' virker ofte lidt malplaceret brugt om stater, når der i virkeligheden er tale om udtalelser fra levende mennesker.

I en litterær udsendelse (17/8) sagde tilrettelæggeren 'strukket' for 'strakt'. Det var naturligvis ikke en af husets egne folk, der skandaliserede sig på denne måde.

Der blev i RA 10/9 talt om "ynglingsemner". 'Yngling' for 'yndling' bruges af mange; det modsatte forekommer ikke. Men 'yngling' er ukorrekt, med mindre det drejer sig om betegnelsen for en ung mand. 'Yndling' har sit d, fordi det har med 'ynde' at gøre.

Der er selvfølgelig også tv-tekstere, der må slås med danskernes største staveproblem: Skal der r, eller skal der ikke r i slutningen af et ord, der har r i stammen? Det drejer sig om ord som 'køre(r)', 'klare(r)', 'skøre(r)','repræsentere(r)', 'gårde(r)', osv.

Ordbogen er ikke altid en hjælp, og mange har svært ved at udnytte grammatisk viden, når de skal stave. Men hvis de har som opgave at levere ordbilleder til andre, må de sikrer sig, at andre kontrollere, hvad de skriver. Det havde teksteren ikke gjort forleden, da en kendt engelsk serie gik i luften. Diskretion en selvfølge. PS. Find tre fejl.

'Aggressiv' skal have to g'er (TTV). Rrrhhh!!!

"De forlydender blev senere trukket tilbage" (RA 23/8). Her er der noget, der halter, for ordet forlydende har netop indbygget det forbehold, at man ikke tør udtale sig med sikkerhed, fordi oplysningerne ikke er bekræftet. Regeringer mv. kan opsende prøveballoner, men udsender ikke officielle forlydender, der evt. senere kan trækkes tilbage.

"Reglerne handler bl.a. om regler for..." (RA 16/8). Kommentar overflødig.

Sprogbrevet, der udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995, var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR's forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR's Personalekursus/DR's Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Læs hele nummeret